Boel frikender biobrændstof

Biobrændstof skal frikendes for de stigende fødevarepriser i verden, mener EU's landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, og afviser en mængde tal i debatten som fejl og sortsyn. Kun en minimal brøkdel af verdensproduktionen af korn bruges til biobrændstoffer, fremhævede kommissæren på en høring på Christiansborg i går. Af en produktion på 2,1 milliarder ton korn bruges kun 0,1 milliard ton til biobrændstof. Vigtigere årsager til prisstigninger er dårlig høst i Australien, Rusland og Ukraine og stigende appetit hos en dramatisk voksende middelklasse i Indien og Kina, fremhævede Mariann Fischer Boel.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her