Tillykke med dit nye job - du skal fortsat sende fire ansøgninger hver uge.
Sådan lyder beskeden til mange dagpengemodtagere, der endelig har udsigt til en fast månedsløn efter at have brugt krudt på at skrive ansøgninger og gå til jobsamtaler.
Hvis man som ledig vil være sikker på at opfylde reglerne om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skal man nemlig søge mindst fire job om ugen og stå klar til at deltage kompetenceafklaringskurser.
“Der sker ikke nogen nedtrapning af rådighedsforpligtelsen i den sidste del af en ledighedsperiode, for der kan jo fortsat være arbejdsgivere, som gerne vil gøre brug af arbejdskraften,” siger Ole Kristjansen, fuldmægtig i Arbejdsdirektoratet. De samme regler gælder for gravide ledige, oplyser han.
Latterligt og patetisk
De skrappe regler møder hård kritik fra Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov.
“Det lyder helt vanvittigt. Man risikerer jo at miste sit forsørgelsesgrundlag, hvis dagpengene ryger, og det bringer en del mennesker i paniklignende situationer med de mange forskellige udmeldinger, der kommer for tiden,” siger han.
Thomas Adelskov understreger, at der er god grund til at stille høje krav om, at man skal være aktivt jobsøgende.
“Men vi er nået meget længere end rimelige krav. Det nærmer sig det latterlige og patetiske, når man på den måde jager de ledige,” siger han.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har en vis sympati for den arbejdsløse, der fortsat skal bruge tiden på at søge arbejde, selvom der er skrevet under på ansættelseskontrakten.
“Jeg kan godt forstå, at de synes det er urimeligt, at de stadig skal skrive ansøgninger, hvis de har fået arbejde. Men vi har et system, hvor forudsætningen for at få dagpenge er, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet,” siger han
Ministeren peger dog på, at man skal højde for, hvor lang tid, der er til jobbet starter.
“Hvis man skal begynde på et job 1. juli, er det en lang periode, man skal stå til rådighed, og man må jo ikke holde ferie på dagpenge. Men hvis man skal tiltræde et job på mandag, så håber jeg, at A-kassernes vil udvise konduite,” siger Claus Hjort Frederiksen.
Konkrete vurderinger
Han understreger, at det er A-kasserne, som foretager det konkrete skøn om, hvor aktivt de ledige skal søge job ud fra en vurdering af jobmuligheder i den konkrete branche og det konkrete geografiske område.
“Jeg går ud fra, at A-kasserne selv er godt tilfredse med den måde, som vi har indrettet systemet på,” siger han.
Ifølge formanden for A-kassernes organisation, AK-Samvirke,
Morten Kaspersen, er det da også helt fint, at A-kasserne selv skal foretage dette skøn. Og så glæder han sig over, at administrationen af dagpengereglerne blev præciseret på et møde mellem AK-Samvirke og Arbejdsdirektoratet i tirsdags.
Her blev det slået fast, at de enkelte A-kasser godt kan beslutte, at de ledige kan slippe for kravet om fire ansøgninger pr. uge.
“Vi fik direktoratet til at forstå, at det ikke giver mening bastant at sige, at man skal søge fire job om ugen. Slet ikke, når man skal til at begynde på et nyt job,” siger Morten Kaspersen.
Han understreger dog, at alle ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og at det derfor i visse tilfælde godt kan give mening at søge vikaransættelser, hvis der kun er en eller to måneder til at man skal begynde på et nyt arbejde.
Når regeringen strammer reglerne for at få de ledige i arbejde, handler det i høj grad om at få samfundsøkonomien til at hænge sammen.
Det blev understreget i går, hvor regeringens Arbejdsmarkedskommission kom med en række delkonklusioner. Her var budskabet, at dem, der arbejder, skal arbejde mere, og flere af dem, der ikke arbejder, skal til at gøre det.
Kun sådan kan det danske arbejdsmarked dække regeringens underfinansierede 2015-plan, der mangler 14 mia. om året i at løbe rundt, lyder det fra kommissionen.
Finansieringsproblemet kan blive løst ved, at hver dansker i arbejde enten arbejder en time mere om ugen eller bliver et år længere på arbejdsmarkedet.
Men kommissionen lægger altså op til, at en del af finansieringen skal findes blandt de ledige.
Kommissionen fastslår også, at den jobplan, som regeringen, DF, R og Ny Alliance er enige om, kun vil have en positiv effekt på beskæftigelsen på knap 3.000. Det er i sig selv altså langt fra nok til at finansiere hullet i statens budget. pke/Ritzau
Kommentarer
Sikke noget bullshit, der er ingen arbejdsgiver i Danmark, der gider at tage en person ind for 1 måned eller 2. Men minder lidt om Danmark i 1920erne hvor man så vidt jeg kan forstå beskæftige de ledige med at pumpe vand ud af en kælder, hvor på det løb ind igen via et rør i den anden ende. Forøvrigt så skal ansøgninger i dag, jo være underbyggede, d.v.s. at du kan dælme ikke nå at lave research på 4 virksomheder på en uge og lave velunderbyggede ansøgninger specifikt målrettet virksomheden.
Men nu hvor højkonjunkturen er ved at tage af, så bliver det interessant, at se hvad undskyldningen så bliver for at plage de arbejdsløse med DDR lignende tiltag eller nej squ, ikke engang DDR var så sindsygt bureaukratisk. Ham Ole Kristjansen, lyder forøvrigt som en person der har meget let ved at sige “jawohl mein führer”, dem er der vist et par stykker af i Danmark efterhånden. Vi må håbe, at vi snart får en Socialdemokratisk statsminister om ikke andet så for at de borgerlige kan få deres sunde fornuft tilbage og forholde sig lidt kritisk til vore politikere.
Endnu en gang ser vi at Claus Hjort tror at vi lever i 1958 og ike i år 2008. Med det mener jeg ganske enkelt, at Claus Hjort tror at arbejdsmarkedet er sådan indrettet som det var i industri-samfundet hvor man(d) gik hen til en arbejdsgiver om torsdagen og var ansat den følgende mandag. Sådan er det altså ikke længere, Claus! I
langt de fleste tilfælde, også blandt typiske håndværkerfag som smede og automekanikere vil arbejdsgiverne have et stykke papir, en ansøgning, at kigge på. Det betyder, at der sagtens kan gå ca. 14 dage eller en måned inden man(d) begynder på sit arbejde. Og for funnktionærer, kontoransatte eller lign. samt lærere, ja der kan der altså nemt gå 1-2 måneder, fra man har underskrevet kontrakten til man skal begynde på sit (nye) arbejde. Og gad vide hvilke arbejdsgivere der vil ansætte en vikar, når han eller hun ved, at vikaren smutter igen efter 1-2 måneders ansættelse over i et mere permanent og fast job.
Når man har fået et arbejde, og skal begynde f.eks. 1 måned eller 2 efter kontraktens underskrivelse, ja så har man jo vist, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet, altså må man kunne udvise en vis fleksibilitet og smidighed her - fra systemets side. Og sige, at når folk har fået et arbejde, og kan fremvise en underskrevet ansættelseskontrakt, ja så giver systemet så at sige fripas i de 4-8 uger, det drejer sig om - så er man jo blevet selvforsørgende. Og det er vel, som det hele går ud på.
Det er fint at stille krav til folk, men det skal altså også være realistiske krav.
Mht. at dem der arbejder, skal arbejde mere, er det totalt umuligt. Og en undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsen Erhvervsråd har påvist, at stort set ingen af de svageste kontanthjælpsmodtagere er kommet i enten aktivering, job, eller uddannelse - ganske enkelt fordi de har andre problemer end ledighed som der først skal tages hånd om.
Og hvor gerne jeg end vil være håndværker eller automekaniker (som der er mangel på) kan jeg ikke dette, da mine hænder simpelthen er skruet forkert på til at blive f.eks. smed, tømrer eller automekaniker.
Hele regeringens tankegang bærer desuden præg af en vis bondsk tankegang, også fra industri-samfundet, om at de ledige er dovne og ikke gider lave noget. Og derfor skal de jages året rundt.
Jeg synes nu ikke der er så meget at hidse sig op over. Hele systemet omkring understøttelse, arbejdsformidling og så videre er og har i mange år være indrettet til det formål at terrorisere den ledige til at forlade systemet igen. De fire ansøgninger har med andre ord ikke en pind at gøre med mulighederne for at de evt. resulterer i et job, men er derimod endnu et middel til at stresse den ledige til at forlade systemet. Som sådan er kravet om 4 ugentlige ansøgninger og den måde det håndhæves på fuldstændig rimelig, fornuftig og logisk.
Man kan selvfølgelig kritisere systemet som sådan, men så tror jeg egentlig ikke at ansvaret alene kan ligges foran den siddende regerings dør, men må også tillægges tidligere regeringer og mange af folketingets partier, som jo har vedtaget de love og regler, der styrer området.
Noget andet er så, at det system man kører idag formodentlig vil kollapse fuldstændigt i en situation med stor arbejdsløshed, fordi stressmekanismerne er så arbejdskrævende at de kun kan fungere i en situation med få arbejdsløse. Men i en situation med mange arbejdsløse kan man selvfølgelig ansætte mange flere “jobkonsulenter” til at stresse de arbejdsløse, så måske kan det fungere alligevel ;)
… de arbejdsløse opfordres i øvrigt, så vidt jeg har forstået, til at søge de mange ledige stillinger som jobkonsulenter på AF, efterhånden som disse i bedste fald opnår ansættelse i det private, i værste og formentligt hyppigste fald selv må give op og blive klienter i sydedagpengesystemet.
… det er uretfærdigt, at man ikke må ansøge om jobs ved hjælp af e-mails, med titler som JEG VED I SKRIGER PÅ DET GRÅ GULD, fordi det af Beskæftigelsesministeren opfattes som forsøg på at latterliggøre systemet - Han kan alså godt selv se det, og det underbygger analysen i C.H.B.’s indlæg, at de ledige skal terroriseres til arbejde - men såfremt de pådrager sig en erkendbar, nogenlude definitionsdækket psykisk lidelse, eller bliver fysisk invalideret på klart medicinsk påviseligt grundlag finder de en naturlig, mere eller mindre attraktiv plads i Systemet - afgår de ved døden, er Danmark en omkostningskrævende Sag mindre, værst for kreditorerne.
K. Aaen:
“Hele regeringens tankegang bærer desuden præg af en vis bondsk tankegang, også fra industri-samfundet, om at de ledige er dovne og ikke gider lave noget. Og derfor skal de jages året rundt. ”
Nemlig! Ikke fordi bønder skal hænges ud som menneskefjendske, men fordi “bønder” symboliserer noget gammeldags, ja man aner næsten tyendeloven af 1857 bag Claus Hjort-Frederiksens forslag.
Middelklasse-Danmark har med pressens hjælp længe levet i lykkelig uvidenhed om underklassens deroute under Fogh.
Hvor længe endnu får de borgerlige lov til upåtalt at gøre livet surt for samfundets svage; de langtidsarbejdsløse, hjemløse, enlige forældre, syge etc.etc. Hvor længe endnu æder vi (og journalisterne) råt, hvad der kommer fra det ugentlige statsminister-pressemøde? Karen Jesperses skingre stemme trænger oså til at få en pause. Hendes “omsorg” for de svageste er dybt utroværdig, hvis man samtidig ser på de nedskæringer der sker på disse områder.