Programmer, hvor forskellige mennesker beretter om deres liv, enten i talkshows eller interviews med klip fra dagligdagen, er blevet meget almindelige i dansk fjernsyn. Kendte og ikke så kendte mennesker kommenterer eller diskuterer alverdens spørgsmål på tv. Det kan være alt fra skilsmisser, til kvinder, der diskuterer mænd, til politik og til børneopdragelse. At sådanne programmer er blevet så almindelige, hænger sammen med flere forhold. En væsentlig faktor er formentlig, at de ikke er så dyre i drift, fordi mange mennesker gerne vil eksponeres på skærmen. Der er formentlig også mange seere - ellers var de nok taget af programlisten.
At der er så stor interesse for at høre andre mennesker fortælle om deres liv eller diskutere forskellige emner, hænger sammen med den samfundsmæssige udvikling. Med forandringen fra industrisamfund til et globaliseret, multikulturelt og komplekst samfund, har tidligere tiders mere entydige norm- og værdisæt ændret sig, således at vi i dag lever i en verden, hvor flere forskellige betragtningsmåder og værdier eksisterer side om side. Der er ikke længere kun én måde at betragte verden på, der kan være forskellige måder at leve på, forskellige standarder for adfærd og forskellige måder at gøre tingene på. Med en multikulturel verden bliver det tydeligt, at normer og værdier ikke er entydige, men kan være forskellige alt efter, hvem man er, og hvilken kultur man lever i.
Gode seertal
Når man som menneske skal finde sig tilrette i en så flertydig og mange facetteret verden, må man kommunikere med andre om sine synspunkter, måder at gøre tingene på, sine holdninger og værdier, samt de valg man hele tiden træffer. Herigennem får man spejlet sine egne værdier, holdninger og valg, kan ændre og udvikle disse og finde sine ben at stå på. Måske er det derfor, at vi er interesserede i at se og høre om andre menneskers synspunkter om dette og hint i fjernsynet, fordi det derigennem bliver mere tydeligt, hvad man selv mener og ikke mener.
For nyligt har en række kendte danske skuespillere udtalt sig om det at være gravid, få børn, være mor, om den travle dagligdag, om børneopdragelse og opdragelse af deres egne børn i tv. En på mange måde interessant række af udsendelser med sikkert gode seertal, både fordi serien rummer kendisser, og ikke mindst fordi de fleste på mange måder genkender nogle af historierne fra sig selv.
Læren fra Irma
En af udsendelserne, som i øvrigt nu er til salg på dvd, handler om børneopdragelse. Her fortæller en mor bl.a. om en episode, hun havde med sin fireårige i Irma, hvor hun og sønnen skulle købe nogle småting. Barnet havde taget en lille børneindkøbsvogn og havde på turen gennem supermarkedet lagt de ting, som barnet gerne ville købe, ned i vognen. Da der skulle betales ved kassen, opstod der problemer. Moren sagde til barnet, at han skulle lægge det der tilbage.
Det syntes barnet ikke - lagde mor måske sine varer tilbage? Mor insisterede, og barnet begyndte at skrige. Mor forlod nu barnet, hentede en indkøbsvogn og begyndte at gå rundt i Irma og hente varer ned i vognen, medens hun råbte: "Nu skal vi have sulfo, nu skal vi have toiletpapir, nu skal vi have -". Da hun kom tilbage til barnet, var han holdt op med at skrige og så på hende med store øjne. Han lagde sine varer tilbage, tog mor i hånden og fulgte med hende til kassen. Siden - fortalte mor stolt i tv - havde der aldrig været problemer, når mor og barn skulle købe ind. I samme program meddelte en anden skuespiller: "Der findes ikke møgunger, der findes kun møgforældre, forældre, der ikke kan sætte grænser for deres børn."
Se, her er det, man måske bør spørge sig selv - hvad er der nu så godt ved en sådan udsendelse? Er de eksempler, mødrene fortæller om, f.eks. ovenstående tur i Irma, noget vi skal lære af? Er det her, vi skal fortælle os selv, at det her er i orden, når de andre, oven i købet kendte, synes det er ok?
Umiddelbart kan man vel svare, at det vel kan være meget godt at høre alle disse forskellige holdninger og metoder om børneopdragelse. Hvis nogle mennesker - her skuespillere - gerne vil udstille deres væremåder og holdninger i tv, er det vel deres sag. Og jo - det er det vel i princippet, men som tilskuer til sådanne programmer har vi ikke desto mindre en rigtig vigtig opgave i at vurdere den information, som vi får her. At vi f.eks. , når kendte udtaler sig om børneopdragelse, vurderer om det er rigtigt, det de kendte gør og siger, og passer på, at vi ikke hopper på det, de siger, bare fordi de er kendte.
Livet er ikke konfliktfrit
Er det f.eks. rigtigt, at man er møgforældre, hvis man ikke sætter grænser? Og - nej, det er man ikke. Forskning viser, at grænseforståelsen er en alt for unuanceret og uklar måde at tale om børneopdragelse på. At etablere udviklingsfremmende relationer mellem voksne og børn er meget mere nuanceret og komplekst. Udviklingsfremmende relationer handler om kærlighed, om at lytte til hinanden, have tillid til hinanden, og om at udvikle gensidig respekt. Gensidig respekt opstår, når den voksne respekterer barnet, således at barnet på denne måde lærer også at respektere den voksne. Endelig handler barn-voksen relationen om, at den voksne passer på barnet og hjælper
Børn lærer på mange forskellige måder gennem deltagelse i det fælles sociale liv. Særligt små børn lærer mange ting gennem imitation. De efterligner de måder, vi som voksne handler på. Den lille fireårige, der er med mor ude at handle, gør, som mor gør. Finder en vogn, finder varer, han synes om, og putter dem i vognen. Tager sine varer med til kassen for at betale. Det er den måde, en lille fireårig lærer på. Hvis man har sin fireårige med i Irma, kan man, medens man går rundt og vælger varer, tale med sit barn om, hvad der skal købes og ikke købes. Eventuelt kan man lave en indkøbsseddel sammen, inden man går ud for at købe ind. Her kan man også tale om, at der er mange varer i et supermarked, men at man jo ikke skal købe dem alle sammen, og endelig hvorfor man køber visse varer frem for andre.
Der kan sikkert stadig opstå konflikter, når man skal til at betale. Konflikter er en del af livet mennesker imellem. Men metoden, hvor mor leger fireårig, er en rigtig dårlig ide at benytte. Barnet er sig ikke bevidst, at det gør noget forkert. Hvis mor pludselig begynder at udstille sig selv og barnet på en sådan måde, er det chokerende for et barn. Barnet bliver voldsomt ydmyget, fordi mor fremstiller et billede af barnet, hvor barnet pludselig og uventet tvinges til at se en karikatur af sig selv på en pinlig måde, og hvor alle kan se det. Barnet bliver også tvunget til at være den voksne i forhold til en pinlig mor, og det er meget usundt for børn. Måske en voksen kan synes, det er sjovt, men for et lille barn vil det være en oplevelse, der vil præge dets udvikling på en uhensigtsmæssig måde.
Der er alt mulig god grund til at huske, at selv om det er kendte, der udtaler sig, skal vi ikke nødvendigvis begynde at tage ved lære af dem, bare fordi de er kendte. Der findes andre og bedre måde at diskutere børneopdragelse på.
Grethe Kragh-Müller er lektor, cand.psych. Danmarks Pædagogiske Universitet
