Skal TV 2 dække 'X Factor'?

Hvis indhold er kongen af internettet, så er prioritering den nye præsident i medieland

Skal TV 2 Nyhederne bringe nyheder om Martin fra DR's store succesprogram X Factor? Skal Politiken dække Melodi Grand Prix, eller ligger det lidt for langt fra avisens kulturbegreb? Er det kun Jyllands-Posten, der skal dække et trafikdrab i Midtjylland, eller er det også en nyhed, der egner sig til B.T. eller Information? Skal Berlingske Tidende dække historien om de problematiske forhold på Anstalten i Herstedvester, der blev afsløret af to journalister fra Jyllands-Posten?

Alle disse hypotetiske spørgsmål kan opsummeres i et enkelt nøglebegreb fra mediesociologien: Nyheds-udvælgelse. Skal en nyhedshistorie vælges til, eller skal den vælges fra. Skal den med i avisen eller ej. Nyhedsudvælgelse er stadig en del af hverdagen i den nye medieverden, hvor alle trykte og elektroniske aviser har en platform på internettet. Men tiderne har skiftet. Mediehusenes vigtigste opgave er ikke længere at udvælge nyheder, men også at prioritere dem.

Indhold er kongen

I mange år har internettet buzz'et med parolen content is king, indhold er konge. I den nye medievirkelighed går fremtidens nyhedslæser ikke så højt op i, om en historie nu står på berlingske.dk eller på Ekstra Bladets hjemmeside. Det er heller ikke afgørende, om historien fortælles i skrift eller billeder, hvis blot indholdet er noget, der fanger interessen.

Når indhold er kongen, er det selvfølgelig nødvendigt for en avis at have en benhård nyhedsudvælgelse. Det er det stadigvæk, men der er i hvert fald to faktorer, der peger på, at udvælgelse ikke er nok. For det første arbejder stort set alle danske medier i dag på flere platforme.

Her fra 2008 virker det eksempelvis, som om både trykte og elektroniske aviser for alvor satser benhårdt på webjournalistik, måske fordi der så småt er ved at komme ordentlig annonceomsætning på nettet. Det betyder i sidste ende, at det ikke er nok at tænke i nyhedsudvælgelse på det enkelte medie, men at der også må tænkes i nyhedsprioritering på tværs af platforme. For det andet er der et meget specifikt forhold ved webaviser, nemlig at de har en top, men i realiteten ingen bund.

Webaviser har kun en enkelt 'forside', men uendelig meget plads i det bundløse netværk af interne links. Det betyder, at det ikke er plads, der mangler.

Nyhedsprioritering

Tilbage til den barske nyhedsvirkelighed og de redaktionelle beslutninger, vi kan forestille os, der har været oppe at vende her for nylig. Skulle TV 2 Nyhederne bruge tid på historier om X Factor og dermed potentielt bidrage til at cementere konkurrentens første fredagssucces i mange år? I nyhedsudvælgelsens tidsalder kunne svaret både være ja og nej. Ja, fordi X Factor var så højt oppe på befolkningens dagsorden, så det ville være pjattet at lade, som om det ikke eksisterede. Nej, eksempelvis fordi man kunne argumentere for, at historien ikke var væsentlig nok. I nyhedsprioriteringens tidsalder er det ikke et spørgsmål om ja eller nej, til eller fra på det enkelte medie. Svaret er ja, selvfølgelig skal mediehuset TV 2 i en eller anden form dække X Factor, selv om programmet ikke bliver sendt på husets tv-kanal. Måske vælger man ikke at prioritere historien i TV 2 Nyhederne, men så bliver historien nok prioriteret på nettet.

På samme måde er det ikke nødvendigvis det væsentligste spørgsmål, om Politiken skal dække Melodi Grand Prix? Et mere fremadrettet spørgsmål er, hvordan Politiken som mediebrand vil prioritere Melodi Grand Prix. Vil man prioritere det så højt, at der skal ryddes weekendspalter til printavisens højt profilerede kulturmedarbejdere, eller vil man nøjes med at prioritere en lille omtale fire links nede i webavisen.

Skiftet fra nyhedsudvælgelse til nyhedsprioritering gælder ikke kun de store spillere, men i princippet alle medier, trykte som elektroniske, da alle spiller på flere platforme i dag. Tag eksempelvis Holbæk Amts Venstreblad. Det er ikke spørgsmålet, om onsdagens historie om "Dyrskuet reddet for landmænd" skal vælges til eller vælges fra. Spørgsmålet er, hvordan den skal prioriteres. Skal den på print eller på nettet eller måske begge dele? Skal den have en forside/top, eller skal den skubbes lidt længere tilbage, og hvor meget skal den fylde. Spørgsmål, der handler om nyhedsprioritering frem for nyhedsudvælgelse.

Indhold er selvfølgelig stadig alfa og omega for danske nyhedsmedier.

Men for at kunne regere, skal man kunne prioritere på tværs af platforme. Hvis indhold er kongen af internettet, så er prioritering den nye præsident i medieland.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Spørgsmålet er vel snarere: Burde det ikke være TV2, der VISTE x-factor og MGP?

"Mediehusenes vigtigste opgave er ikke længere at udvælge nyheder, men også at prioritere dem."

Ikke for at være pernittengrynet, men udvælgelse er per definition en prioritering. Du vælger noget men ikke noget andet. :-)

I øvrigt udvælges der stort set de samme nyheder, med de samme vinkler, fra de samme geografiske områder, om de samme mennesker, uanset hvilken platform vi befinder os på. Det er rigtigt nok, at der er forholdsvist flere udlandsnyheder i DRs nyhedsoversigt på nettet, fx, end i DRs TV Avis kl. 1830 - hvis man da overhovedet kan drage en meningsfyldt sammenligning.

Men nyheder fra Latinamerika, Afrika og store dele af Asien er praktisk talt fraværende bortset fra de obligatoriske om krige, nødhjælp og et enkelt valg med en kontroversiel person som hovedperson (fx Robert Mugabe).

Det samme kunne man sige om nyheder fra hjemmefronten som vedrørte fx psykisk syge, hjemløse, danskere med anden etnisk herkomst (bortset fra konfliktvinklen eller 'DF udtaler ... ' vinklen), osv. osv.

Jeg synes for så vidt det er en udemærket og væsentlig artikel. Min pointe er blot (uden forhåbentlig at gentage mig selv for meget), at nyhedsudvælgelse (og dermed prioritering) stadig følger nogle meget forudsigelige mønstre, også på det tilsyneladende bundløse internet.