Det amerikanske torturhold

Der kommer hele tiden nye oplysninger frem om den proces, som førte til, at den amerikanske regering efter 11. september 2001 opgav en række principper i forhold til det absolutte forbud mod anvendelse af tortur og anden grusom og umenneskelig behandling af internerede.

Sidst har en ny bog med den sigende titel Torture Team af den britiske jurist Phillipe Sands afsløret en besynderlighed uvidenhed hos den øverste chef for militæret fra 2001-2005, Richard Myers. Generalen afslører, at han ikke vidste, at de metoder, man anvendte på Guantanamo under betegnelsen 'forstærket forhør' var i strid med de gængse militære regler

Forfatteren har haft et tre timer langt interview med den tidligere forsvarschef, som vedholdende hævder, at han ikke kender til for eksempel brugen af hunde og misbruget af seksuelle og religiøse tabuer under forhørene.

Larry Wilkerson, der selv er fra militæret, og som var stabschef under Colin Powell, bekræfter, at general Myers blev holdt i uvidenhed af forsvarsminister Donald Rumsfeld om en række vigtige ting, men det er stadig svært at tro, at den øverste general i den grad kunne svæve i uvidenhed om overgrebene og tro, at hans folk på Guantanamo og andre interneringssteder overholdt Genève-konventionens regler for behandling af krigsfanger.

Allerede i begyndelsen af 2002 gjorde Bush-regeringen det nemlig klart, at man ikke ville give medlemmer af al- Qaeda og Taleban status som krigsfanger efter konventionerne, og efter at de første fanger var ankommet til Guantanamo i januar 2002, opstod der en kraftig international diskussion om behandlingen af de internerede. Forsvarsminister Donald Rumsfeld udtalte da offentligt, at man kun ville følge konventionerne i det omfang, det var muligt.

Cheney med

Generalens udtalelser til den nye britiske bog virker som et forsøg på at redde sin egen bagdel på et tidspunkt, da der i USA er stigende fokus på at sætte navne på medlemmerne af 'torturholdet' for at kunne drage dem til ansvar.

Forleden rapporterede ABC News, at vicepræsident Dick Cheney, den daværende sikkerhedspolitiske rådgiver, Condoleeza Rice, daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld, daværende udenrigsminister Colin Powell, daværende justitsminister John Ashcroft og daværende CIA-chef George Tenet rutinemæssigt mødtes i Det Hvide Hus for at godkende ekstraordinære metoder - herunder waterboarding - over for specifikke fanger. At Cheney var med på holdet forbavser ingen. Allerede umiddelbart efter 1. september gik han på fjernsynet og erklærede, at det nu var "nødvendigt at skrue op for den mørke side." Og siden hen har han i et radiointerview erklæret, at anvendelse af waterboarding ikke kunne bekymre ham, og at man sagtens kunne have 'robuste forhør', uden at der var tale om tortur. I øvrigt udsender Amnesty netop i disse dage en film, der viser, hvad waterboarding virkelig er.

I Philippe Sands nye bog fokuseres der også på den rolle, som de politisk udnævnte juridiske rådgivere har spillet. De argumenterede for, at man ikke behøvede at give de internerede status efter Genève-Konventionerne, og de definerede tortur på den snævrest tænkelige måde, nemlig som 'en så alvorlig smerte, at den kunne forårsage organsvigt og død'.

En af disse rådgivere fra justitsministeriet er John C. Yoo. Han er nu professor ved Boalt Hall Law School i Californien. Men spørgsmålet er, om en mand med sådan en fortid kan anvendes som læremester for fremtidens jurister. 'The National Lawyer´s Guild', der er en sammenslutning af liberale advokater, har netop krævet hans afgang. Hertil har stedets rektor, Christopher Edley, svaret, at han ikke er overbevist om, at John Yoo har overtrådt sit professionelle ansvar, og at det i hans optik var de mennesker, der traf afgørelserne om torturen og dem, der førte den ud i livet, der var de hovedansvarlige. "Yoo var kun rådgiver, mens præsident Bush og hans nationale sikkerhedsfolk var beslutningstagerne, " siger rektor Edley.

Majorie Cohn, præsidenten for 'National Lawyers Guild' mener derimod, at Yoo skal fyres og bør straffes. Hun henviser til en berømt sag, som USA rejste ved krigsretten i Nürnberg mod nazi-sagførerne, der havde rådgivet Hitler om, hvordan man 'lovligt' fik politiske fjender til at forsvinde i specielle interneringslejre, og hvor USA argumenterede med, at netop fordi de var jurister og ikke landmænd eller fabriksarbejdere, burde de have vidst, at deres juridiske krumspring for at komme uden om forpligtelserne i henhold til Konventionerne var ulovlige.

Førstemanden

Om der i USA vil blive rejst en sag mod John Yoo og hans juridiske fæller og/eller mod de ansvarlige politikere er højst usikkert. Bush og hans folk har gennem Military Commisions Act søgt at sikre sig immunitet mod strafforfølgning for torturanklager. I udlandet derimod kan de blive jaget vildt, som Donald Rumsfeld allerede har oplevet det i Tyskland og Frankrig - ud fra den præcedens, der blev skabt med den spanske regerings retsforfølgning af Chiles Pinochet.

Det bliver interessant at se, hvordan den snart forhenværende præsident George W. Bush vil blive behandlet. I marts i år nedlagde han veto mod en lov, som skulle sikre, at også CIA fulgte konventionerne. I en radiotale sagde Bush, at CIA's program med 'specielle forhørsmetoder' havde vist sig effektivt i kampen mod terror, mens den nye lov ville forbyde 'alle de alternative procedurer, som vi har udviklet til forhørs af verdens farligste og voldeligste terrorister.'

For hans vedkommende er det jo nærmest en tilståelsessag. Bush er klar førstemand på torturholdet.