Elite på listefødder

FOLKETINGET besluttede i går, at EU fremover skal tage sig af retspolitikken. Og af energipolitikken. Og at vi i Danmark fra 1. januar 2009 løbende skal forbedre vore militære styrker. Og at EU vedtager sine egne grundlæggende rettigheder for borgerne. Og at der skal indføres både en EU-præsident og en EU-udenrigsminister. Nok denne samlings største beslutning. Debat? Offentlighed? Desværre ikke denne gang.

Måske var der nogen, der cyklede over Knippelsbro i København i går morges, og måske fik de øje på et langt blafrende banner, hvor der stod noget med 'traktat'. Men ellers var det svært at finde noget om den beslutning, vore folkevalgte traf i går: Danmark ratificerer den nye EU-traktat, Lissabon-traktaten.

Der kan være masser af gode grunde til at lægge de nye kompetencer i det europæiske samarbejde, men hvorfor skal en så vigtig beslutning listes igennem uden debat? Skulle den fornyede Europæiske Union ikke netop være de europæiske folks samarbejde?

Det ser det ikke ud til.

"Den europæiske elite har simpelthen knægtet den tradition, vi har for at engagere folk gennem folkeafstemninger", sagde folkeretsprofessoren Henning Koch til vores kære konkurrent, Politiken. "For med EU er det som et råddent æg: Det er aldrig det rigtige tidspunkt at diskutere det på. Når folk vil snakke om det under valgkampen, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen, at tiden ikke er inde. Og når de så vil have en folkeafstemning for at diskutere det, så er der også tavst. Hvornår i alverden skal folket så engagere sig", spurgte professoren.

DANMARK er ikke det eneste land, hvor den nye traktat bliver behandlet som et råddent æg. Irerne skal have en folkeafstemning om Lissabon-traktaten, fordi deres forfatning kræver det. En ny traktat kræver dog enstemmighed mellem alle 27 lande, så irerne får masser af opmærksomhed, lige indtil spændingen udløses den 12. juni.

Valg af dato betyder meget, og her svigtede den irske regering endda en gammel forbundsfælle, Frankrig. Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, er, fremgik det af en lækket e-mail om den irske regerings strategi, alt for uforudsigelig til, at man turde lægge en folkeafstemning, mens han er EU-formand fra juli til december. Irerne turde simpelthen ikke stole på, at Sarkozy ville holde mund med en af sine kæpheste - et fælles EU-forsvar. Det ville være at gøre det alt for let for modstanderne i det traditionelt neutrale Irland.

Også den svenske kommissær Margot Wallström, der er ansvarlig for EUs kontakt med borgerne, er nævnt i den lækkede mail. Ifølge irsk tv RTE afviser hun dog, at skulle have lovet, at nedtone eller forsinke budskaber, som kan være ufordelagtige for den irske ja-kampagne.

Andre pikante detaljer fulgte. EU-Parlamentet er nemlig helt med på at slå lidt knuder på sin planlægning for at få et irsk ja. "Politisk følsomme emner," skal helst undgås, indtil det er klart, at traktaten træder i kraft, hedder det i et lækket dokument fra Parlamentets forfatningsudvalg, som RTE har offentliggjort.

OPRINDELIGT var meningen med forfatningen, at den skulle få befolkningerne med på den europæiske ide. Der var højtidelige græske bogstaver over forfatningens første skitser: Et citat fra de gamle grækeres demokrati-ideer: "Den statsform, vi har, ... kaldes demokrati, fordi styret ikke er samlet hos nogle få, men hos flertallet." (Thukydid II, 37).

Anders Fogh Rasmussen var selv med til at kræve mere demokrati i EU. Det var i 2001, Fogh var helt nyvalgt og deltog i sit første EU-topmøde, der blev afholdt i Laeken i udkanten af Bruxelles.

"Den Europæiske Unions legitimitet beror på de demokratiske værdier, den forfægter," vedtog Fogh og hans nye kolleger, samt at der er "behov for, at EU's institutioner kommer nærmere på borgerne." Dengang blev det betragtet som et akut problem, at "borgerne finder, at alt for mange beslutninger træffes hen over hovedet på dem og ønsker en bedre demokratisk kontrol."

HEN OVER HOVEDET kunne man vel godt kalde lige netop det, Folketinget gjorde i går.

Forfatningen er blevet debatteret i stor stil siden 2002 - også meget mere end ved tidligere traktatændringer. Men der er altså forskel på en debat og forberedelsen til et valg eller en afstemning, hvor man rent faktisk kan udøve indflydelse. Udsigten til at få indflydelse får jo folk til at læse en masse ellers kedelige brochurer og måske endda tygge sig igennem nogle af paragrafferne i den nye traktat. Arbejdet krones med en afstemning og valg-tv på selve aftenen. Det kan ikke være tilfældigt, at danskerne med tradition for folkeafstemninger er blandt de folk i Europa, der ved mest om den Europæiske Union.

Traktaten er nu godt på vej til at blive vedtaget. Men de vigtige mål om at styrke og synliggøre den demokratiske legitimitet bliver der sat store spørgsmålstegn ved. Alene måden at gøre det på ødelægger troværdigheden. En traktat skal ikke listes igennem, når målet er mere demokrati.