EU's landbrugskommissær Mariann Fisher Boel er åben for, at EU's mål om erstatning af 10 pct. af bilernes drivmidler i 2020 ikke nødvendigvis skal nås med de kontroversielle biobrændstoffer. Brint til brintbiler eller vindkraft-el til elbiler skal kunne regnes med, når målet skal realiseres, siger landbrugskommissæren.
Dermed støtter Fisher Boel den udlægning af EU's foreslåede direktiv om vedvarende energi og biobrændstof, som Danmarks klima- og energiminister Connie Hedegaard forfægter under de løbende EU-forhandlinger om direktivet.
Målet om 10 pct. biobrændstof i EU-benzinen er kommet i modvind, fordi biobrændstoffer i en række tilfælde viser sig at have begrænsede klimafordele og samtidig fører til konkurrence om fødevareafgrøder og jord på et tidspunkt, hvor verden står over for en accelererende fødevarekrise. Senest har
Det Europæiske Miljøagenturs videnskabelige råd anbefalet, at 10 procent-målet suspenderes indtil videre.
Det afviser Mariann Fisher Boel dog.
"Vejtrafikken udgør en meget stor del af EU's CO2-udledninger, så uden et mål for den sektor, får vi svært ved at nå det overordnede EU-mål for CO2-reduktion," siger kommissæren til Information.
Åbne formuleringer
Direktiv-forslaget, som i disse måneder forhandles i EU's Ministerråd, taler imidlertid nogle steder om 10 procent biobrændstoffer og andre steder om, at vedvarende energi skal sikre målets opfyldelse. Connie Hedegaard har argumenteret for, at formuleringerne åbner for, at de 10 procent kan nås med forskellige typer CO2-fri energi. Det erklærer Mariann Fisher Boel sig nu enig i.
"Vi er jo ikke religiøse. Hvis vi får adgang til brint til brintbiler, kan det indgå. Eller hvis vi har CO2-fri el fra f.eks. vindmøller til elbiler. Det afgørende er at fastholde et CO2-reduktionsmål for trafikken," siger hun.
Mere 2. generation
Fisher Boel ønsker samtidig, at bæredygtighed ved biobrændstofproduktion fremmes ved at skærpe direktivets foreslåede grænse for, hvor stor CO2-reduktion et givent biobrændstof skal levere i forhold til benzin eller diesel. Direktiv-forslaget taler om 35 procent CO2-reduktion som forudsætning for EU-certificering af et konkret biobrændstof.
"Her kan vi være mere ambitiøse. Man kunne have en målsætning på 50 procent. Det vil også stimulere udviklingen af 2. generations biobrændstoffer," siger landbrugskommissæren med henvisning til, at biobrændstof produceret på basis af organiske affaldsprodukter - 2. generation - anses for mere miljø- og klimavenlige end 1. generationsbrændstofferne fremstillet af landbrugsafgrøder som hvede, majs, sukkerrør og palmeolie.
Connie Hedegaard har anbefalet direktivets CO2-fortrængningsgrænse på 35 pct. hævet til 44-45 procent med en indbygget mekanisme til løbende skærpelse.
Mariann Fisher Boel var i går i København til landbrugskonference på Christiansborg sammen med bl.a. Frankrigs landbrugsminister Michel Barnier.
Frankrig er i dag EU's næststørste producent af biobrændstof med et mål om syv procent biobrændstof i de franske biler i 2010. Barnier vil ikke slække på det mål.
"Den absolutte førsteprioritet i EU er fødevareproduktion, og vores program for biobrændstof beslaglægger kun syv procent af Frankrigs landbrugsareal i 2010. 93 procent går altså fortsat til fødevareproduktion," siger Michel Barnier.
Jakob Schmidt-Rasmussen
25. april, 2008 #
Både biobrændstof og brint kan fremstilles af alger, så produktionen ikke beslagligger landbrugsjord.
I øvrigt burde nogle forske i, hvordan man kan dyrke afgrøder til havs.
Det er også muligt at dyrke spiselige alger endog meget billigt. Og der findes sikkert flere hundrede havplanter, der kunne kultiveres til fødevarer.
Fremtidens landbrug er vandbrug!
Jakob Schmidt-Rasmussen
26. april, 2008 #
Uddrag fra:
"Amerikanske forskere: Alger er vores næste brint-fabrik"
Ingeniøren, søndag 06. apr 2008
Alger kan gro overalt, hvor der er vand. Hvis det lykkes at pille den brintproducerende del ud af algers stofskifte, kan en ny energiindustri vokse frem. Forskere ved det amerikanske energiministerium forsøger nu at fremstille brint ad biologisk vej - gennem fotosyntese.
På Argonne National Laboratory i Chicago, som er ministeriets største forskningsenhed med over 1.000 forskere og ingeniører, er søgelyset rettet mod encellede alger.
Nogle algearter rummer et enzym ved navn hydrogenase, som producerer små mængder brint.
»For tiden fremstiller vi ethanol af majs, men rent termodynamisk er det ikke det mest effektive,« siger chefkemiker David Tiede i en pressemeddelelse på ministeriets hjemmeside."
Stig Larsen
26. april, 2008 #
Desværre er der ikke rigtig nogen af de ovennævnte teknologier der er brugbare endnu. Batteriteknologien er ikke optimal (eller billig), brint er på det nærmeste ubrugligt fordi udnyttelsesgraden ikke er ret høj, men transport og produktionsomkostninger er enorme, hvis det overhoved er muligt.
Mariann Fisher Boel burde måske i stedt arbejde for at landbrugs miliarderne blev brugt på energiforskning i stedet for støtte til godsejere og prinser.
Hele det her EU udspil med biobrændstof ligner mere, endnu et landbrugsstøtteprojekt, end et energiudspil.
Jakob Schmidt-Rasmussen
29. april, 2008 #
Biodiesel klar i Jylland
Af JENS KURT JØRGENSEN
Offentliggjort 28.03.08 kl. 11:07
Danmarks første 2. generations biodieselfabrik syd for Horsens indledte produktionen i starten af april. 65 østjyske tankstationer skal sælge biodiesel.
Fabrikken er ifølge grundlæggerne et gennembrud på markedet for biobrændstoffer på grund af produktets miljøprofil, der samtidig kan give Danmark et regulært plus i CO2-regnskabet.
Råstoffet er svinefedt og andre restprodukter fra slagterierne, og producenten Daka, der også står bag den nye brændstoffabrik i Hedensted, producerer ikke mindre end 55 mio. liter biobrændstof om året.
Vi kan producere biobrændstoffer til transportområdet, som kan erstatte benzin og diesel. Denne produktion kan foregå på basis af alt plantemateriale som halm, korn, raps, roer m.v. Endvidere kan vi producere biodiesel ud fra bl.a. restprodukter fra slagterierne og døde dyr. I vores daglige kost ønsker vi at fravælge animalsk fedt - både fra kød og mælk. Disse restprodukter kan anvendes som brændstof til bil, busser m.v. Vi kan altså producere biobrændstoffer ud fra produkter, som ikke kan anvendes på anden måde.
Vi kan producere el og varme dels ved afbrænding af halm, træflis, pil m.v. Men vi kan også producere el og varme ud fra husdyrgødning, som gennemgår en bioforgasning i et biogasanlæg. Produktion af el og varme ved afbrænding af halm og bioforgasning af husdyrgødning er begge løsninger, som i dag anvendes. Men vi udvinder kun biogas af ti procent af husdyrgødningen, hvilklet er spild og forårsager lugtproblemer og miljøproblemer.
Jakob Schmidt-Rasmussen
29. april, 2008 #
Her er en link til en Wired-artikel om et fængsel i Rwanda, som får sin energi fra biogas udvundet af menneskeafføring:
http://www.wired.com/science/planetearth/news/2005/07/68127
Man kunne sagtens lave et biogasanlæg i kælderen under store ejendomme, som supplerede oliefyret. Man burde måske centralisere det lidt, så afføringen blev behandlet i seperate, underjordiske biogasanlæg i alle bydele.
Den stigende vandstand betyder at hele vores kloaksystem skal bygges om, og så kan vi ligesågodt indrette det, så vi kan spare naturen for forurening og få gratis energi fra vores egen afføring.