Komikeren som småborger

Frank kan ikke holde igen, og han kan ikke holde sig. Da han en dag passer sin kærestes velassorterede te-boutique, kan han ikke lade være med at spise. Han spiser kager, lige indtil han ikke kan holde sig, fordi han skal lave det, han med et karakteristisk børneudtryk kalder "bommelum". Så Frank bliver nødt til dreje nøglen om og sætte et skilt på døren, der signalerer midlertidigt lukket. Toilettet er desværre utilgængeligt på grund af ombygning, så Frank bliver tvunget til at besørge sin afføring i en dyrebakke i forretningen. Det bliver naturligvis opdaget, og Frank bliver skældt ud af kæresten Mia, der enten taler til ham som en irriteret mor eller en kælen pubertetspige. De taler børnesprog sammen. Han kalder hende "ska-at" i to stavelser og starter sine sætninger med det betuttede forbehold: "Jamen, det er bare fordi". Frank er som regel forsmået på forhånd, og Mia er som regel altid allerede lidt frustreret.

Frank er både komiker og mediestjerne, og han er hovedperson i tv-serien Klovn, der kører på TV2-Zulu. Da Frank og vennen Casper skal mødes med stjerneinstruktøren Bille August, som entusiastisk har læst et manuskript, de to har lavet, er den gal igen.

Idet de parkerer bilen foran Bille Augusts palæ, erkender Frank, at han ikke kan holde sig. Casper insisterer på, at man ikke kan indlede et så celebert besøg med at gå på toilettet, og Frank nødsages til at sætte sig i buskene og ekspedere sit ærinde. Da han bagefter introduceres for mesterinstruktøren opstår en ny akavet situation, fordi Frank ikke vil give hånd. Bille August ved naturligvis ikke, at Frank har lavet "bommelum" uden at vaske hænder. Men Frank kan ikke overskride reglerne. Han er fuldstændigt ubøjelig, hvad det angår. Og det er derfor, at han bliver ved med at være klovnen i serien.

Til grin igen

Frank følger reglerne, mens hans bedste ven Casper systematisk bryder reglerne. Frank dumper, da han skal tage dykkercertifikat, fordi han nægter at give ilt under vandet til sin ven, der har mistet sin iltflaske. Frank har nemlig registreret, at vennen har et forkølelsessår, og han vil ikke smittes. Rasende forklarer dykkerinstruktøren, at han ikke kan lade Frank bestå, når han sådan "svigter sin buddy". Mia synes også, det er dumt af Frank. Så Frank og Mia ender med at måtte melde afbud til hjertevennen Caspers bryllup, som skal afholdes i Thailand otte meter under vandet, fordi kun det mest ekstraordinære passer sig for den Danmarkskendte Casper Christensen. Da Frank dumper testen, ændrer Casper beslutningen om, at Frank skal være forlover. Han kræver forlovergaven returneret. For Casper er opportunist og pragmatiker, han behersker de sociale spil, fordi han bøjer koderne. Frank taber i de sociale spil, fordi han ekspliciterer koderne, som om de var love.

Med en attitude som en scenevant verdensmand lægger Frank to femhundredesedler som betaling på et mondænt spisested efter en frokost med kæresten Mia og hendes fætter Andreas. Da tjeneren henter betalingen, kigger fætter Andreas op og siger: "Behold byttepengene". Det er en social svinestreg, og Frank kan ikke holde igen. Han hævder vredt, at det kun er ham selv, der har 'ret' til at give drikkepenge. Nu tror tjeneren nemlig, at det er Andreas, som har betalt, og det kan Frank ikke leve med. Da Andreas og Mia beroliger ham og siger, at tjeneren naturligvis godt ved, at Frank betalte, tilkalder Frank tjeneren og spørger, hvem hun troede, der betalte. Hun peger på Andreas, og Frank ekspliciterer, at det altså var ham. Nu sidder Frank tilfreds tilbage, fordi der er bragt orden i situationen. Mens han er blevet både til grin for tjeneren og til frustration for Mia, fordi han igen har afsløret sig som en småborger, der ikke kan lade uretfærdighed passere uden at påtale den.

Småborgeren

Det er blevet sagt, at det vigtigste for en gentleman er at handle som en gentleman og aldrig sige, hvordan en gentleman opfører sig.

Det er ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu småborgeren, der altid kræver eksplicitering, fordi småborgeren er en efterligner. Og hver gang Frank er ved at træde i karakter som gentleman, falder han igennem som småborger, fordi han opfører en manual for hver eneste social situation. Casper dominerer, fordi han bryder reglerne. Frank bliver domineret, fordi han ikke kan leve med regelbruddet. Han kan ikke holde sig.

Det er Frank, man følger i seriens hverdagssituationer. Det er Frank, der sidder og læser blade på wc, det er Frank, der taler babysprog med kæresten og instruerer hende i, at regel nummer et er, at man ikke må tale i fjernsynsstuen. Man ser derimod ikke Casper alene i hjemmet i ydmygende positioner. Man møder Casper på gaden, som centrum i det gode selskab, og som den de andre griner med, mens Frank er den, der grines ad. Det er sådan set Frank, som seerne naturligt identificerer sig med, mens Casper er seriens helt.

Det er Frank, som de fleste egentlig er, hvorimod det er Casper, som de fleste beundrer. Frank er en mesterlig parodi på en tilbøjelighed, der er særdeles veludviklet i et emanciperet, liberalt og kreativt fællesskab. Han er et svar til dem, der hævder, at lige under huden på de normløse og værdihungrende danskere lurer barbaren, lige under civilisationens tynde fernis venter vilddyret på, at kræve sin ret. For lige under huden på Frank er der ikke et vilddyr, men en småborger, som drømmer om at vaske hænder efter toiletbesøg, enighed om tavshed i tv-stuen og respekt for reglen om, at den, der sidder på passagersædet i bilen har ansvaret for at stille p-skiven. Det, der gør Klovn så pinagtig, at selv folk, der har set vilde voldsfilm uden at blive berørt og pornofilm uden at blive pikerede, indimellem bliver nødt til at forlade stuen eller holde sig for ørerne, er, at det netop ikke er vildskab eller drifter, som Frank ikke kan holde tilbage. Det er trangen til klare regler, han ikke kan styre.