På kun 30 år skete der en gennemgribende ændring af Danmarks landskab som en konsekvens af et krav om mere og mere landbrugsjord.
Det blev et farvel til det Danmark, der havde eksisteret i de sidste 13.000 år og samtidigt et goddag til de miljøproblemer og den miljøgæld, vi slås med i dag. Vandløb blev rettet ud eller lagt i rør. Moser blev tørlagt. Enge blev drænet, og søer tørlagt som aldrig før.
Der skulle skabes plads til agerjord, og til det formål brugte man den danske stats skattekroner. Kjeld Hansen beskriver nu i sin nye bog ‘Det tabte land’, hvordan man ud fra ensidige økonomiske og politiske betragtninger ødelagde vores kulturarv.
Ideen om landvindingerne startede tilbage i midten af 1700-tallet. Dengang skulle det efter sigende være for at tilfredsstille Guds behov for at se ‘nyttigt arbejde her på jorden’. Det var en religiøs sag og en pligt at kultivere landet. Et synspunkt, der senere blev blandet med mindre ædle motiver.
Gud og profit mødtes for alvor efter Grundloven af 1849, hvor det folkelige demokrati ændrer sig og blandt andet liberalismen for alvor bliver sluppet løs. Landvinding bliver herefter ikke kun en sag for de religiøse, men også for spekulanter, der slås om at inddrage så store mængder land som muligt.
Det danske land bliver til politik og penge og i den forbindelse stiftes i 1866 den Det danske Hedeselskab, der senere skal vise sig at blive en vigtig spiller i forhold til, hvordan Danmark ser ud i dag.
Hedeselskabets - som det hedder i dag - storhedstid begynder dog først rigtig med den tyske besættelse i 1940. Her skabes af frygten for en kommende arbejdsløshed Statens Landvindingsudvalg, hvor der bliver givet millioner af kroner til støtte for kultiveringen af Danmark.
For de arbejdsløse
Loven var grundlæggende en beskæftigelseslov, men kommer til at ligge under Landbrugsministeriet. Hvorfra den i de næste 30 år bliver håndhævet som en ret til stor økonomisk gevinst for få udvalgt jordejere.
Det sker blandt andet via et meget tæt samarbejde mellem udvalgte politikere og Hedeselskabet, der de næste 10 år står for hovedparten af de 2.300 landvindingsprojekter, der bliver foretaget. Aldrig før har det danske landskab ændret sig med sådan en hast og med så usikkert et formål.
Der er ikke grænser for, hvad man har brug for af land for Danmarks skyld, og landbrugets behov for marker synes at være en evighedskilde.
Landvindingerne fortsætter i stor hast frem til 1950’erne, hvor der ikke er meget tilbage at kultivere indadtil i landet, og man begynder derfor at se på fjorde, vige og lavvandede kystområder efter hollandsk inddæmningsmodel.
I 1953 bliver der produceret en plan, hvor man blandt andet vil omdæmme Roskilde Fjord, Venø Bugt og hele Smålandsfarvandet.
Det går dog imidlertidigt i vasken, da 2.000 hollændere drukner i en stormflod, kort før loven skulle igennem i Folketinget. En ulykke, der vender stemningen imod at kopier hollændernes inddæmningsmodel.
Men først langt senere følger spørgsmålene til ideen bag ødelæggelsen af den danske natur til fordel for landbrugsjord. Et spørgsmål der aldrig kommer noget entydigt svar på.
Alligevel begynder man i Finansministeriet efterhånden at se med mere kritiske briller på Statens Landvindingsudvalg og deres prioriteringer, eftersom projekterne mere og mere begynder at ligne uforståelige udgifter end fornuftige indtægter.
Hermed oplver også Hedeselskabet for første gang i årtier modvilje.
De første naturgenopretningsprojekter går i gang, og Danmarks Naturfredningsforening, der førhen har været lille og ubetydelig i forhold til det indflydelsesrige og magtfulde Hedeselskab, vokser i størrelse.
Først i 1980’erne er det store landvindingseventyr dog endegyldigt slut. Hedeselskabet mister sine tilskud og skal for første gang i tæt på hundrede år klare sig uden statens støtte.
Samtidig har Danmarks Naturfredningsforening kronede dag med en kvart million medlemmer. Staten går nu i gang med at bruge penge på at genoprette de skader, man selv har skabt i gennem de sidste mange årtier.
Kjeld Hansen
848 sider
399 kr.
Gads Forlag
ISBN: 978 87 120 43 737
Kommentarer
Slemt, ja, meget slemt. Men er vi blevet klogere i dag? Hvad med perioden november 2001 til (foreløbig) 2008? Det startede med smagsdommertalen, som blev fulgt op af massefyringer inden for natur og miljø samt i mindre grad på universiteterne. Bevillingerne til miljøministeriet røg i bund. En miljøminister, som syntes at hade naturen, og som ville bygge sommerhuse, huse i skoven og fik nedsat pant på flasker mm. Han blev omsider erstattet af en mere miljøvenlig minister, Connie Hedegaard, men hun blev hurtigt “forfremmet” til klimaminister og vi fik en elev af H.C. Schmidt på posten, som vi allerede har set det. International klimakonference i 2009 giver statsministeren international prestige, men det behøver ikke at komme dansk natur til gode. Strukturændringen (ikke -reform) er også til skade for miljøet, hvad der allerede er flere eksempler på. Mange kommuners interesse ligger mere i “udvikling” end i natur og miljø. Et konkret eksempel kan ses i Odsherred Kommune ved Sidinge Fjord, hvor pragtfulde §3-strandenge i dag er rapsmarker (min observation). Som vi har hørt i disse dage er Danmarks Naturfredningsforening den eneste organisation, som kan indklage kommunens afgørelser, men det er den ikke gearet til. Den lille natur er fredløs, mens nogle få nationalparker skal vise, hvordan vi er gode til at passe på naturen. Så længe Venstre får lov til at blive ved magten, er jeg dybt bekymret for vort lands natur.
kunst -
Jo asfalt og perlegrus
det er så pænt og konflikftfrit - og skal næsten ikke vedligeholdes
og hvis det så alligevel viser sig at gå galt så har de Neo-liberale magt nog til at ansætte Bent Jensen til at forklare at det er “invandrere, kommunist svin-smagsdommerne i DR, højrøvede akademikere og kunstner-nasserøve” der har konspireret mod “friheden”…
Tak for kaffe — hvor hyklerne hygger sig i disse år
Det tror da Fanden med Pia K og DF - som parlamentarisk grundlag
Ensomme flokdyr i alt for små sko — (plakattekst -Kbh 2007)
My God — hvor er det på kornet –-
For efterhånden mange år siden gjorde jeg samme Kjeld Hansen, som jeg respektere meget, som en dengang meget aktiv ornitolog, gældende, hvorfor kæmpe en lang miljøkamp, som man kunne vindes ved blot at flytte en finger 10 millimeter?
Han var dengang den ældste! Men måske var jeg alligevel den klogeste?
Bjørn Holmskjold
Tænk, så var det alligevel unødvendigt at de danske luftfotos skulle være så kedelige at kigge på. Landbrug og atter landbrug og kornmarker i mængder der er til at få galt i halsen.
“Kunst Kunstnersen” - hvilket snotfordummende indlæg. Så snart din elskede højreblok får nogle af deres skurkegerninger hevet op ad skuffen skal det åbenbart fejes ind under gulvtæppet. Meget reaktionært.
Gyllen er den største hindring for udvikling; ingen elite vil bo der.
alle andre tiltag er spildte, hvis ikke der kommer på styr på gyllen.
esn
Jo, der er elite der vil bo i nærheden af gylle. Griseavlere og grisekødsspisere og mange andre der har det godt på landet har ikke noget imod gylle - med måde. Som du ser er elite mange ting.
Problemet med gylle er stærkt overdrevet og det er anklager mod landmænd også. Får vi næste gang en rød blok regering skal den nok gøre livet endnu mere surt for landmænd og koner.
Bravo, Dorte! Den sad sgu i solar plexus på de der røde kommunistsvin inde fra byen! De sidder bare inde på deres åndssvage caféer og sipper cafe latte, mens de brokker sig. Aldrig har de prøvet at svede af ærligt arbejde, disse røde parasitter, der lever af SU og overførselsindkomster. Næeh, ud på landet skulle de, for at svinge møggreb, kost og skovl fra kl. 5 morgen til sen aften. Så ville deres brokkerier forstumme - rask og over en bred kam.
Jeg har købt bogen (kr. 399,-) og har kigget lidt i den. Forfatteren har sine venner, som han behandler med mild hånd (salig godsejer Flemming Juncker, Overgård ved Hadsund-Mariager) - formentlig af historisk-politiske grunde (han var modstandsmand af den højreorienterede slags).
Det kan da godt være at nogle landvindingsprojekter var dårligt gennemtænkte, men det har venstefløjens projekter også været: Servietunionen, DDR, Rumænien, Cuba, Cambodia, Nord-Korea - eksemplerne er legio, men de har kostet millioner af mennesker livet og gør det stadig. Havde disse røde naturfreaks skam i livet, så druknede de sig selv i nærmeste gylletank. Men de fortsætter deres skadedyrsvirksomhed ufortrødent.
Et ægte og virkeligt liv er at sidde på sin traktor, og lade ploven gå dybt i jorden. At arbejde i jorden, og gøre den klar til at bære frugter, der kommer mange mennesker til gode - i sidste ende som en dejlig, men politisk ukorrekt flæskesteg, der fylder hele huset med sin vidunderlige duft inden den med knasende svær ender i munden på dens tilbedere. Prøv at forestille jer Kille Enna’s forvredne fjæs, hvis dette gastro-kyrofæ var med som vitterlighedsvidne. Hun ville få det røde i utide. Alt dette vil disse forstyrrede venstrefløjsfantaster have afskaffet - og mere til. Vildt besjælede at en ubændig trang til destruktion af alt smukt, de kommer i nærheden af, er de, disse unyttige munde, som lukrerer på de produktive erhverv og ærlige menneskers hårde slid. Lad os finde et land som vil modtage de utilpassede. Måske Madagascar?
Jamen hr. Hofteskytte dog, havde De en tudse i halsen? Det var da godt den kom ud.
Kaster man en sten ind blandt en flok hunde, hyler den, der bliver ramt (arabisk ordsprog).
mest henvendt til Carsten F.:
Hvad med “…jeg ved det er rigtigt, for jeg har hørt mig selv sige det mange gange” (Citat N. Hausgaard)
Kære Friskytte
Du kan da ikke være den ægte vare? Som parodi på fladpandet selvglad bondetamp er du i alt fald lige i øjet
Jeg har god grund til at være glad for mig selv, Ole Falstoft. Det kan du jo ikke påstå - så længe du er ædru!
Carsten
Ok du er glad for dig selv? og af hvilken grund?
Jeg anderkender at dine indlæg har et vist litterært ‘svung’ lidt ala en dekadent Åkjær tilsat en knivspids Søren Krarup på speed.
Du fræer ud over stepperne så gyllen står til højre og venstre. Meget morsomt! Underholdningsværdien er i top, afkastet er tilsvarende ringe .
Så: Keep up the spirit!
Ole:
Helt enig. Carsten skal også være her. Det er muligt han ikke har så meget på hjerte, men underholdsningværdien er ganske rigtig i top, det er ikke at foragte.
Kære Ole Lukøje!
Joeh, det skal jeg fortælle dig: Jeg er så klog, så klog - og dertil meget vidende. Derfor kan jeg kun elske mig selv - meget højt! Og jeg skal nok gøre alt hvad jeg kan for at holde den litterære gyllespreder i højeste gear. Det lover jeg, så sandt mit rigtige navn er Enrico Dalgas, hedens genopstandne hævner!
Men al den velfortjente ros - og selvros - gør mig så uendelig søvnig, så vil vil jeg tage en lille lur. Jeg er også ved at forberede et inddæmnings- og tørlægningsprojekt for Isefjorden. Det slider jo på en gammel traktorfører.
PS Jeg ku’ godt li’ den med den dekadente Aakjær!
Er det ikke lidt overdrevet at i slås om det, og sviner hinanden til? Hvorfor arbejder i ikke sammen i stedet for, og faktisk finder frem til en løsning?
Hvis i bliver ved på den måde, gør vi aldrig nogen fremskridt! Er det virkelig, det i vil have? Jeg spørger bare…