Problemer med minoritetsunge bliver vanen tro fulgt af en masse gætterier om, hvorfor de unge vender det danske samfund og de vestlige værdier ryggen. Ligeledes har mange politikere de seneste år lavet en stålfast forbindelse mellem integrationsproblemer, religiøsitet og Hizb ut-Tahrir.
Det er vigtigt at slå fast, at de unges virkelighed er langt mere nuanceret.
Der er nogle unge minoriteter, der søger religiøsiteten som opposition til det danske samfund. De føler sig forskelsbehandlet og opfatter sig selv som andenrangsborgere. De føler sig forbigået og bekræfter derfor hinanden i, at danskerne ikke kan lide dem. De henviser ofte til begivenheder i medierne, som kan underbygge deres påstande.
Jeg mener ikke, at der altid er hold i deres anklager, men deres oplevelse af forskelsbehandlingen er nærværende for dem selv. Og det er den virkelighed, som vi må forholde os til.
De unge interesserer sig for de internationale konflikter. De er optaget af den rolle, som USA, og i øvrigt også Danmark, spiller i forhold til de muslimske lande. De er optaget af den voldsomme kritik af islam, som de oplever i deres hverdag. De fravælger i stigende grad danske medier, som de mener, favoriserer den vestlige verden og nedgør islam. For dem er det en kamp mellem det gode og det onde.
Umiddelbart er det fristende at sætte lighedstegn mellem islam og de problemer, som de unge skaber. Men virkeligheden er snarere, at man skal sætte lighedstegn mellem det ingenmandsland og kulturelle vakuum, som de unge befinder sig i, og de problemer, som de skaber for sig selv og samfundet. Det er en generation af rodløse unge, hvor recepten på afsky til de vestlige værdier er ligefrem proportionelt med deres indre psykiske og sociale opløsning og de nederlag, som de oplever i deres liv.
Deres 'religiøsitet' stikker ikke så dybt, for de er mere interesseret i fællesskab og ungdomskultur end yderliggående ideologier. Problemet er bare, at de også har en oplevelse af, at fællesskabet og ungdomskulturen ekskluderer dem.
Derfor er der nogen, der kan tiltrækkes af drømmen om et religiøst Utopia, som blandt andet Hizb ut-Tahrir kan tilbyde. Hizb ut-Tahrirs retorik sælger billetter, for det er lige præcis det, som de unge har brug for; at være en del af et fællesskab. Der er dog et alternativ til både rodløsheden og yderliggående ideologier, og det er inklusion i det danske samfund. Inklusion, hvor vi giver dem noget at miste, og hvor vi ser en mulig læge, tømrer, ingeniør i enhver 12-årig. Ikke en potentiel brandstifter og terrorist, der bare kan "skride ad helvede til." Ord skaber virkelighed. Også i Danmark.
