S går frem - SF tilbage

S er igen oppositionens største parti, men det sker på bekostning af SF.

VK og DF fører dog sammenlagt i ny Gallup-måling.

Det betyder, at Socialdemokraterne med 21,7 procent af vælgerne bag sig, er oppositionens største parti.

S, SF og De Radikale står til at få 84 mandater ved et valg nu, mens VK-regeringen og Dansk Folkeparti vil få 91 mandater.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

"S, SF og De Radikale står til at få 84 mandater ved et valg nu, mens VK-regeringen og Dansk Folkeparti vil få 91 mandater. "

Kan det være Villy-effekten?

Det er en måned gammel "nyhed", tummelumsen ...

De seneste meningsmålinger har for første gang i meget lang tid givet oppositionen flertal. Men du har jo aldrig været interesseret i virkeligheden, hvis den ikke bekræfter dit floskuløse verdensbillede ...

Hvorfor kommenterer du en gammel meningsmåling, Per?

Her er den seneste fra igår:

Socialdemokratiet: 24,2 procent.
Radikale: 5,9 procent.
Konservative: 10,1 procent.
Socialistisk Folkeparti: 16,9 procent.
Kristendemokraterne 0,1 procent.
Dansk Folkeparti 13,8 procent.
Venstre: 25,2 procent.
Ny Alliance 0,8 procent.
Enhedslisten 3,0 procent.

Det er især en stor fremgang til SF, der betyder, at venstrefløjen i Folketinget har flertal ifølge målingen. SF står til at få 30 mandater, hvis der var valg i dag, mens Ny Alliance - her før lanceringen af deres nye strategi - ryger helt ud af folketinget.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/05/23/200036.htm

Uanset man så kan være drønuenig med den nye populistiske linje, SF står for, så ser det der da ikke umiddelbart skidt ud. Jeg mener: ny statsminister, et styrket EL og et farvel til ultraliberalisterne i NA. Det er da trods alt bedre end det kryptofascistiske skindemokrati, der sidder på magten p.t.

Bloglæser:

"Hvorfor kommenterer du en gammel meningsmåling, Per?"

For at give dig en anledning til at bringe de gode nyheder, og naturligvis også for at give Villy Søvndal et yderst velfortjent spark over skinnebenet...

Nu vil jeg slet ikke kommentere på det politisk kloge i at bruge meningsmålinger til at dunk hinanden oveni hovedet med. Men derfor kan man jo godt overveje hvad, en sådan måling egentlig er udtryk for.

Hvis man nu tager udgangspunkt i den måling, Bloglæser citerer, som udråber SF til vinderen og den egentlige grund til at magten tipper over på venstre side, så bliver det meget interessant at gætte på hvad SF tolker i dette.

1 Er der tale om en opbakning til Villy Søvndals højrekurs?

1a Er det i så fald et udtryk for at venstrefløjen ønsker en højredrejning?

1b Eller er der tale om, at SF henter stemmer fra højrefløjen?

Uanset hvad vil en af disse to mulige forklaringer, som vi under ét kan kalde SF's højrekurs, efter alt at dømme betyde, at Villy og spindoktorerne vil insistere på mere af samme skuffe. Dette vil placere SF i position, hvor de politiske forskelle mellem SF og S - og dermed i mangt og meget også mellem de politiske fløje - udviskes, og SF ender som et midterparti, der bliver afhængig af kortsigtede politiske trends fremfor at indtage en rolle som et egentligt alternativ.

2 Er der tale om en generel politisk nyorientering mod venstre side, grundet en utilfredshed med VCO-regimet?

2a Er det et udtryk for en træthed ift Anders Foghs arrogante magtfuldkommenhed og generelle nyliberale linie?

2b Er det et udtryk for, at nok er nok, og nu må DF's højrebølge stoppes?

Uanset hvad, så må begge muligheder kalde på en klassisk venstreorienteret politik, da mellemvaren findes i det kommende regeringsbærende parti S, som jo altså også går frem. Dette vil styrke venstrefløjen og give en enestående chance for at sætte en stopper for højrefløjens borgerligtnationale revolution af samfundet, som kan gennemføres endeligt ved endnu en regeringsperiode.

SF's seneste landsmøde var ingen opmuntring, hvis man ønsker et stærkt venstreorienteret alternativ. Men det er ikke for sent for Villy og resten af folkesocialisterne at bruge deres aktuelle oponionsmæssige succes ansvarsfuldt og politisk klogt. Med et S og et EL i fremdrift ligger der et kæmpe ansvar på SF for tiden. Kom nu SF!