25 meter lange og 60 ton tunge lastbiler på de danske veje bliver virkelighed til efteråret - officielt kun som led i et treårigt forsøg. Men nu lyder det fra flere politiske sider, at det med 'forsøg' er på skrømt. Gigantlastbilerne synes at været kommet for at blive.
SF gik oprindelig med til forsøget med modullastbiler, men det fortryder SF's nuværende trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, i dag, efter at forsøget for nylig er blevet udvidet, så det bliver tilladt for modullastbilerne at køre til de fleste danske havne og derfor vil komme langt uden om motorvejene.
"Udvidelsen af forsøget betyder, at der ikke længere er tale om forsøg, men reelt om kickstart af en ny godsstrategi, som jeg frygter vil fremme lastbilstransport på bekostning af jernbanetransport. Venstre er allerede på forhånd fuldt og helt overbevist om, at modullastbilerne bliver en succes. Med den forventning sætter man sig jo ikke ned om et par år og finder ud af, at det her hellere må stoppe," siger Pia Olsen Dyhr.
Pres fra havnenes lobby
Hun understreger, at det danske vejsystem generelt ikke er indrettet til gigantbilerne. Men havnenes ledelser har ifølge hende lagt hårdt pres på politikerne for at tillade modullastbiler uden for motorvejsnettet og til de fleste havne.
"Der har været massevis af havnefolk i samråd, og ud fra de borgerlige politikeres meget positive reaktioner herpå står det klart, at der ikke er tale om et forsøg, men en reel indførelse i Danmark af modullastbiler," siger Pia Olsen Dyhr.
De radikale bakker op om forsøgsordningen, men indrømmer, at det efterhånden ikke længere ligner et forsøg. Partiets trafikordfører, Johannes Poulsen, siger:
"Formelt set er der aftalt en evaluering ved forsøgs-periodens udløb, men jeg er helt på det rene med, at med de store investeringer i ombygning af vejanlæg (145 mio. kr., red.) ligner det første skridt til indførelse af modulvogntog i Danmark."
Johs. Poulsen tilføjer, at "man skal regne med en videreførelse efter 2011".
At Det Radikale Venstre støtter det såkaldte forsøg, forklarer Johannes Poulsen med, at der er opnået aftale med regeringen om samtidig at styrke jernebanegodstransporten med bedre kombi-terminaler. Og fordi kommunalbestyrelserne får mulighed for at forbyde modullastbiler på kommunale veje. Indtil videre er sådanne forbud kun varslet i Halsnæs og Københavns kommuner, og spørgsmålet er, hvor mange kommuner der overhovedet vil tage stilling.
Gør en kommune ikke noget, kommer modullastbilerne til at køre, sådan som havneledelserne ønsker det. Det betyder for eksempel gigantlastvogne på bygaden i Helsingør.
Risikoen omvurderes
Det er stærkt foruroligende, siger Forenede Danske Motorejere (FDM), hvor chefkonsulent Torben Kusk kalder modullastbilerne for "noget der er tænkt som et lille forsøg, men som er vokset til et meget, meget stort forsøg".
"Vi er bekymrede for, hvordan disse tunge lastvogne vil agere på almindelige landeveje. Trafikministeriet konkluderede selv i 2004 i en intern udredning, at modullastbiler er ok på motorveje, men vil indebære 'væsentligt forøget uheldsrisiko' på andre veje. Hvorfor er denne betydelige fare, som andre trafikanter skal udsættes for, pludselig forsvundet i 2008," spørger Torben Kusk.
Trafikministeriet har i mellemtiden studeret modullastbilernes kørsel i Sverige og Holland, og der ikke fundet årsag til bekymring for trafiksikkerheden. Men de erfaringer giver FDM ikke meget for:
"I Sverige har man generelt bredere veje, og i Holland har forsøget med modullastbiler været underlagt en række restriktioner, som ikke kommer til at gælde i Danmark," siger Torben Kusk og tilføjer, at de store investeringer i udvidelse af rundkørsler og afrundede hjørner i kryds kan komme til at give trafiksikkerhedsmæssigt bagslag, når de almindelige trafikanter bruger vejnettet.
