Strategi

RUC undlod at fortælle om fire millioner

Under Roskilde Universitetscenters store sparerunde i december undlod ledelsen at informere bestyrelsen og medarbejderne om, at universitetet netop havde fået godt fire millioner ekstra i kassen
30. april 2008

Lige før jul modtager alle ansatte på Roskilde Universitetscenter (RUC) en mail om, at det kan blive nødvendigt at fyre 20-30 medarbejdere. Baggrunden for den dramatiske besked er, at universitetet står til at få et underskud på cirka otte millioner i 2007, samt bestyrelsens ønske om at sætte 15 millioner til side i år.

Hvad bestyrelsen, medarbejderne og de studerende ikke får at vide er, at RUC i slutningen af november og starten af december havde fået 4,1 millioner kroner ekstra fra Universitets- og Bygningsningstyrelsen (UBST) for vedligehold og huslejegaranti. Det viser en aktindsigt, som magasinet Forskerforum har fået.

Først i starten af april efter månedsvis af forhandlinger om nedlægning af stillinger og besparelser på driften informerer bestyrelsesformand Dorte Olesen de ansatte om, at RUC har vendt underskuddet på otte millioner til et overskud på ni millioner.

Læs mere om

Peter Lauritzen

RUC

Men universitetsdirektør Peter Lauritzen mener ikke, at der er blevet holdt vigtige oplysninger tilbage for medarbejderne under vinterens sparerunde:

"Vi har et hav af poster i et budget på 600 millioner, og vi underretter ikke bestyrelsen løbende om enkeltposteringer."

- Men det var jo to rimelig store posteringer på fire millioner i alt i forhold til et underskud på cirka otte millioner. Ville det ikke have tegnet et mere realistisk billede af situationen at informere om det?

"Vi vidste ikke på det tidspunkt, om de fire millioner fra UBST havde afgørende betydning. I december havde vi en prognose fra tredje kvartal, som skønnede, at vi ville få et underskud på mellem 6-10 millioner. Det ville være galimatias at ændre på beslutningerne på grund af øgede indtægter på 4,1 millioner. Det er jo bare to af utrolig mange poster. Hvis et par institutter havde underskud ved årets udgang, så kunne der være 89 poster, der trak den anden vej," forklarer Peter Lauritzen.

Direktionen orienterer bestyrelsens formandskab om den positive økonomiske udvikling den 8. februar, da de de første foreløbige opgørelser for årsregnskabet for 2007 ligger klar.

"Men der var stadig mange forbehold, så der var enighed om, at det var for tidligt at drage nogen konklusion," fortæller Peter Lauritzen.

Den samlede bestyrelse bliver dog stadig ikke orienteret om de ekstra millioner fra UBST i februar. Og den 28. februar ender alle medarbejdere og studerende med at stemme nej til budgettet for 2008 på grund af et for uklart beslutningsgrundlag.

De bliver dog nedstemt af det eksterne flertal i bestyrelsen.

Misinformation

Jeppe Dyre, der er bestyrelsesmedlem for det videnskabelige personale på RUC, mener, at bestyrelsen burde være orienteret om indtægter af den størrelse, når RUC står overfor massive nedskæringer.

"Jeg stemte imod budgettet begge gange ud fra en almindelig fornemmelse af, at det ikke var klart, hvordan RUC's økonomiske situation var, fordi hele måden, budgettet var bygget op på, var uigennemskuelig.

Den her oplysning bekræfter, at mit indtryk af, at der var for mange uklarheder, var rigtigt nok."

Næstformand for Studenterrådet på RUC, Kristine Bak Nielsen, kalder det "meget beklageligt", at ledelsen har holdt så vigtige oplysninger tilbage for akademisk råd og bestyrelse: "De medarbejdere og studerende, der skal rådgive og tage beslutninger om budgettet, har jo også brug for den slags oplysninger. Men det er der åbenbart ikke blevet taget specielt seriøst af ledelsen," siger Kristine Bak Nielsen.

Baggrunden for bestyrelsens beslutning om, at det kunne blive nødvendigt at fyre folk, var, at RUC skulle have en buffer på 15 millioner til uventede udgifter. Men de røde tal på 2007-budgettet har været med til påvirke bestyrelsens beslutning, mener Kristine Bak Nielsen:

"I efteråret lød de dystre profetier på et minus et sted mellem 6-10 millioner. Og det kan godt være, at fire millioner er småpenge i det samlede billede, men det ville gjort en stor forskel, hvis folk havde fået at vide, at det måske ikke så helt så sort ud."

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes