"MÅSKE HAR VI nedprioriteret vores egen værdighed for ikke at klynke."
Sådan lød svaret fra skuespilleren Lars Mikkelsen under debatmødet på Hofteatret i går. Spørgsmålet var, hvorfor Københavns små storbyteatre ikke tydeligere har fortalt, hvor meget det egentlig koster at lave teater. Altså de 80 forestillinger, som tilsammen trækker omkring 300.000 tilskuere i teatret.
Alle 11 chefer for de små storbyteatre var der - fra Kaleidoskop, Café Teatret, Husets teater, Danse-scenen, Det lille Teater, Anemoneteatret, Grønnegårds teatret, Zangenbergs Teater, Teatret ved Sorte Hest, Zeppelin og Marionetteatret. De sad på stribe i sort tøj og så bekymrede ud. I øjeblikket modtager teatrene hvert år 34 millioner kroner fra staten og hovedstaden. Tilsammen. Men nu har forvaltningen foreslået en nedskæring på tre millioner kroner på grund af skattestoppet. Også selv om en realistisk beregning viser, at teatrene faktisk i den næste fireårs periode har brug for at få øget bevillingen til 50 millioner kroner om året, hvis de skal leve op til hovedstadens egne høje ambitioner. Regnestykket går altså overhovedet ikke op.
"Vores tilskud er ikke fulgt med tiden," forklarede teaterdirektør Steen Stig Lommer fra Grønnegårds Teatret. "Men vores skuespillere spiller hos os alligevel, simpelthen fordi de gerne vil. Så det er en succeshistorie, dette her!" Men da en skuespiller typisk kun får kr. 20.000-25.000 om måneden for at være stjerne på et lille storbyteater, så er det nok ikke her, pengene kan findes. Medmindre teatrene fremover kun skal spille monologer...
HVAD ER DET SÅ, at disse små storbyteatre kan? De kan spille intimt teater med øjenkontakt. De kan skabe forestillinger med spontanitet, der ikke svækkes af forvoksede administrationer. Og de kan udforske de eksperimenter, som de større teatre ikke magter.
Lige nu er forestillingens Flammens muse et godt eksempel. Undfanget som en nørdet idé hos to Shake-speare-elskende skuespillere. Realiseret som lowbudget-forestilling på det lille storbyteater Kaleidoskop i januar - sådan som teater for to undertrøjer og en malerstige. Nu Reumert-belønnet og genopsat på Husets Teater. Og snart på vej til udlandet. Internationalt teatersucces skabt i mikroregi i metropolen København.
SÅ NATURLIGVIS er løsningen på skattestop-benspændet ikke at lukke et par af teatrene. Det ville være vanvid. At lukke et par flere teatre ind i varmen ville derimod være et langt mere visionært tegn fra de politikere, der elsker at lovprise Danmarks teaterposition internationalt. Men foreløbig burde politikerne i hvert fald se teaterudgifterne i øjnene - og ikke blot finde de tre manglende millioner, men også de nødvendige 16. Uanset om det skal ske som en bevilling fra hovedstaden eller fra staten.
Kulturminister Brian Mikkelsen og Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard skal efter sigende mødes på tirsdag. Mon ikke de to så kan få fordelt teaterundertrøjerne ordentligt mellem sig?
