I morgen indtager Dennis Kristensen, Harald Børsting, Villy Søvndal og andre prominente personer fra venstrefløj og fagbevægelse talerstolen i Fælledparken.
Blandt publikum kan man forvente en hel del strejkende sygeplejersker og sosu'er. Men én bestemt gruppe af lønmodtagere her i landet vil næppe være repræsenteret på plænen. Det drejer sig om de såkaldte østarbejdere - polakker og litauere, som arbejder på byggepladser, i landbruget og med rengøring.
Deres fravær skyldes ikke, at meteorologerne har lovet ti millimeter regn 1. maj. Ej heller at den danske fagbevægelse ikke gør, hvad den kan for at få dem med ind i folden.
Men mange af østarbejderne er godt tilfredse med at tjene 40 kroner i timen, da de er vant til det halve i deres hjemland. Og så er de generelt skeptiske over for fagforeninger, som de mest kender som repræsentanter for det kommunistiske styre, som de levede i før Berlinmurens fald.
Overgangsordning
Tilstrømningen af østarbejdere til Danmark tog for alvor fat, da EU blev udvidet med 10 nye øst- og centraleuropæiske lande for fire år siden.
Her blev der i princippet åbnet for, at alle østeuropæere frit kunne tage arbejde i det rige Vesteuropa. Men for at undgå, at de gamle EU-lande blev overstrømmet med billig arbejdskraft, gav Nice-traktaten mulighed for, at de enkelte lande vedtog en overgangsordning.
Den mulighed greb et bredt flertal i Folketinget, der vedtog den såkaldte Østaftale i slutningen af 2003.
Ifølge denne aftale skal østarbejdere ansættes på enten en dansk overenskomst eller på vilkår, der svarer til danskere i tilsvarende job.
Men det har været svært at overholde Østaftalen. Der har været talrige eksempler på illegale champignonplukkere og underbetalte rengøringsassistenter.
Den såkaldte udstationeringsordning udgør et særligt problem. Her er det nemlig muligt for østarbejdere helt lovligt at arbejde til polske lønninger, hvis de er ansat i en i forvejen etableret virksomhed registreret i et østeuropæisk land, som et dansk firma hyrer til at udføre en bestemt, afgrænset ydelse. Det har nemlig vist sig overordentligt svært for de danske myndigheder at kontrollere, om disse firmaer er oprettet til lejligheden med det formål at omgå lovgivningen.
Uden overenskomst
Hvor mange østarbejdere er der så i Danmark?
I dag er der omkring 26.000, som har fået arbejdstilladelser eller forhåndsgodkendelser til at få job i danske firmaer. Hertil kommer 15.000-20.000 udstationerede og et antal tusinde illegale og selvstændige.
Hvor mange af disse arbejdere er så ansat under en overenskomst?
Her ser det umiddelbart fornuftigt ud. Ifølge Ugebrevet A4 bliver næsten ni ud af 10 østarbejdere i dag ansat af virksomheder med dansk overenskomst. Det skyldes en revision af Østaftalen fra 2006, som gav grønt lys for, at virksomheder med overenskomst kunne ansætte østarbejdere uden ventetid.
Men spørger man i byggefagforbundenes paraplyorganisation, BAT-kartellet, arbejder ni ud 10 udenlandske byggefolk stadig uden overenskomst her i landet. Det skyldes, at hovedparten af de udenlandske byggefolk i Danmark er udstationeret fra et firma i deres hjemland.
Et paradis for platugler
Problemet er også, at man godt kan være dækket af en overenskomst uden at være medlem af en fagforening. Ifølge en rapport fra forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet er blot mellem to og fire procent af østarbejderne i byggebranchen medlem af en faglig organisation. Dette skal holdes op mod en organisationsgrad, der ellers ligger på omkring 85 procent i denne branche.
Om et år, den 1. maj 2009, udløber Østaftalen. Fra den dag skal borgere fra de 10 nye EU-lande ikke længere have tilladelse fra de danske myndigheder til at arbejde på overenskomstmæssige vilkår her i landet.
Fagforbundet 3F frygter, at Danmark så bliver "et legeland for løntrykkere og et paradis for platugler".
Men for andre kan en øget tilstrømning af polakker og litauere være særdeles kærkommen.
Ligesom Frankrig har brug for illegale immigranter for at holde deres restauranter, hoteller og supermarkeder kørende, er det i dag meget svært at hyre tilstrækkeligt mange etniske danskere til at passe svin, gøre rent eller bygge huse.
Men det dilemma skal man nok ikke forvente bliver et centralt tema ved morgendagens 1. maj-taler.
