Fødevarekrisen

FN opruster for at håndtere fødevarekrise

En række FN-organisationer går sammen om at øge indsatsen mod den verdensomspændende fødevarekrise med stigende priser, som især rammer de mest sårbare
30. april 2008

Flere FN-organer etablerer en fælles kriseenhed, som skal håndtere problemet med de stigende fødevarepriser verden over. Det oplyste FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, tirsdag.

"Vi vurderer, at den drastiske stigning i fødevarepriserne verden over har udviklet sig til en hidtil uset udfordring af globale dimensioner, som er blevet en krise for verdens mest sårbare, heriblandt de fattige i byerne, hedder i det FN-erklæringen fra Ban Ki-moon. Den nye kriseenhed består af Verdensbanken og en række andre FN-organisationer.

Beslutningen blev truffet på et møde i den schweiziske hovedstad, Bern, hvor 27 internationale FN-organisationer i disse dage holder deres møde om den stigende uro i verdens fattige lande, der er fulgt i kølvandet på fødevarekrisen. I februar kostede fødevareuroligheder 40 mennesker livet i Cameroun, og inden for den seneste måned har der været optøjer i andre afrikanske lande som Elfenbenskysten, Mauritanien, Senegal og Burkina Faso. Mødedeltagerne i Bern opfordrede tirsdag i en fælles erklæring verdens lande til ikke at dæmme op for fødevareeksporten til udlandet, hvilket vil være med til at forværre krisen.

Stop ikke eksporten

Flere af verdens store fødevareproducerende lande, såsom Brasilien, har indstillet eksporten af visse produkter for at komme deres egne landes sultne ganer til livs.

"Den slags opdæmning driver priserne højere op og skader de fattigste mennesker i verden," sagde Robert Zoellick, chef for Verdensbanken, til det franske nyhedsbureau AFP.

I øjeblikket mangler FN's fødevareorganisation, WFP, 755 millioner dollars (3,6 milliarder kroner) på grund af de forhøjede fødevarepriser. Indtil videre har WFP kun fået indsamlet en lille del af det store beløb. Prisen på kød, sukker og olie er siden marts sidste år steget med 57 procent.

Nogle af de mange årsager til de opskruede priser er en stigende efterspørgsel på fødevarer fra en ny middelklasse i lande som Indien og Kina, efterspørgslen på biobrændsel og spekulation i de globale varemarkeder.

De stigende fødevarepriser kommer oven i de stærkt stigende energipriser - en tønde olie handles til over 100 dollar. Det vil sætte gang i inflationen og kan sætte mange af de sårbare udviklingslande langt tilbage, vurderer FN.

ritzau/Reuters

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • 'Jeg gider ikke tale om sko og tasker'

    Tre ugers barselsorlov må være nok for en fornuftig mand, mener Asger Aamund. Han opfordrer yngre mænd til at være tro mod sig selv og sætte grænser for kvinderne
  • glistrup1.jpg

    Og dansk politik blev aldrig det samme

    På godt og ondt: Mogens Glistrup, der er død, 82 år, var den største provokatør og den mest effektive systemkritiker i den moderne velfærdsstat
  • bieri.jpg

    Når vi lever vores liv som mennesker

    Ikke alle er fordummede fjernsynskiggere. Der er også mange, der er sultne, efter at man taler med dem om de vigtige ting i livet, mener den schweiziske filosof Peter Bieri, der skriver tanketunge romaner under pseudonymet Pascal Mercier
  • reformationenharfundetsted.jpg

    Reformationen har fundet sted

    Den evindelige snak om 'reformpause' og 'reformangst' bliver nærmest latterlig, når man betænker, hvordan folkeskolen, gymnasieskolen og universiteterne er blevet gennemgribende reformeret under regeringen Fogh
  • Man kan ikke måle sig til kvalitet

    25 år med liberalisering, markedsgørelse og kontraktstyring har ikke givet mere kvalitet eller bedre service i den offentlige sektor
  • DRAMA.jpg

    Jeg vil ikke finde mig i det

    Nej, kunst bliver ikke bedre af at være skabt af flygtninge. Men hvad gør man så, når man oplever imponerende teater skrevet ud fra en flygtningedigters ord?