Intern krig i KL om lockout

Socialdemokraternes førstemand i KL's bestyrelse, Anker Boye, retter et hårdt angreb på KL's formand, Erik Fabrin (V). Det sker, efter at han tirsdag i en mail bad bestyrelsen godkende, at han på mandag kan varsle lockout mod FOA. Ikke mindst vækker det Anker Boyes vrede, at Fabrin flere steder har antydet, at beslutningen kan vedtages ved afstemning i den 17 mand store bestyrelse.

"Det ser ud til, at der er et flertal med én stemme i bestyrelsen for at varsle lock-out," konstaterer Anker Boye. Den tidligere KL-formand mener, at det vil være uhørt, hvis Fabrin benytter sig af det spinkle flertal. Han bakkes op af partifællen Erik Nielsen.

Ritzau


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her