Nu har hun råd til at skride

Skilsmisse. Ægteskabet opfattes i Indien som en så hellig institution, at hindi ikke har noget ord for skilsmisse. Men et opbrud er undervejs: Stadig flere indiske kvinder har fået råd til at vælge de ulykkelige parforhold fra

Forkastet. Indiske kvinder er i stigende grad begyndt bryde ud af kærlighedsløse eller voldelige ægteskaber.

DELHI - Umiddelbart må Heena have lignet indbegrebet af det ideal, som unge indiske kvinder higer efter: Hun havde en blomstrende karriere, et ægteskab og to børn. Hvad hun imidlertid også havde, om end så vidt muligt gemt af vejen for offentligheden, var en alkoholiseret og voldelig ægtemand. For den succesrige Delhi-indretningsarkitekt kom det tidspunkt, hvor hun ikke så anden udvej end at skille sig af med sin mand, da han også begyndte at optræde voldeligt over for børnene.

"Man holder ud, så længe man har et håb om, at det kan blive bedre ... Men da han vendte sig imod mine børn, indså jeg, at det ikke kunne blive ved," forklarer Heena.

Med et job, der gav god mulighed for selvforsørgelse, flyttede Heena ind i stueetagen af sine forældres hus og tog fat på den lange og hårde opgave, det har været at genopbygge sin tilværelse efter 11 års ægteskab. Hendes bitre erfaringer er ikke enestående. I det indiske samfund er ægteskabet traditionelt blevet tillagt den allerstørste betydning. Indiske vielsesceremonier er højtidelige, langvarige og omstændelige, og ordet 'skilsmisse' findes slet ikke på hindi-sproget (i stedet bruer man ordet talak, et lån fra urdu).

Men i en fase, hvor store dele af det indiske samfund undergår hastige sociale og økonomiske forandringer, beslutter et stadig stigende antal indiske kvinder sig nu for at bryde ud af kærlighedsløse eller voldelige ægteskaber og begynde på en frisk med deres liv. Mange af dem har sikret sig en hidtil uset økonomisk uafhængighed i kraft af det indiske vækstmirakel og den voksende selvstændiggørelse, som kvinders indtog på arbejdsmarkedet har ført med sig. Derfor er der nu i tusindvis af unge kvinder, som realiserer, hvad for deres mødre og tanter har stået som en umulig drøm.

"Økonomisk uafhængighed spiller en rolle," pointerer 42-årige Heena, som har to teenagebørn og beder om ikke at få sit fulde navn nævnt. "Men nok så vigtigt er det, at der er ved at ske et holdningsskifte i mine forældres generation. Min mor ville aldrig have fået den følelsesmæssige og økonomiske opbakning fra sin mor, som hun har givet mig. For hendes generation ville skilsmisse være ensbetydende med skam og udstødelse. Man ville blive behandlet på samme måde, som aidspatienter sørgeligt nok bliver behandlet i Indien i dag."

En samlet national statistik findes ikke, da skilsmisse sorteres under lokale juridiske instanser, men stikprøveundersøgelser viser, at flere af Indiens største byer har oplevet en massiv vækst i antallet af par, der søger skilsmisse ved familiedomstole.

"Mange unge par, og det er som oftest kvinden, der tager initiativet, begærer separation og skilsmisse. Det var helt uhørt bare i 1970'erne," siger K. K. Patel, en indisk højesteretsadvokat, til avisen The Tribune.

I Kerala, den indiske delstat, der tæller færrest analfabeter, er antallet af separations- og skilsmissebegæringer vokset med 350 procent inden for de seneste 10 år. Selv i Punjab og Haryana, der begge er traditionelle landbrugsstater, vælger flere at lade sig skille. Ifølge nogle skøn ligger den nationale skilsmisserate på seks-syv procent.

"Kvinder er mere uafhængige økonomisk set. De er begyndt at arbejde ude. Og de er blevet mere opmærksomme på deres rettigheder," siger Vandana Sharma, forkvinde for Women's Protection League i Delhi, en kampagnegruppe, som giver rådgivning og bistand. Hun tilføjer: "Også familiemønstret ændrer sig. Tidligere havde man storfamilier, hvor alle boede sammen og var fælles om hinandens problemer."

De dyre døtre

Mens ægteskab i Indien altid er blevet opfattet som en af samfundets vigtigste institutioner, er kvinder traditionelt ikke blevet behandlet som ligeværdige partnere. Historisk har den familie, der bortgifter bruden, skullet betale meget store medgifter til brudgommens familie som led i arrangerede ægteskaber - en ordning, der ofte er blevet misbrugt og har medført, at fattige familier må stifte livslang gæld for at klare deres forpligtelser. Så stor opfattes byrden af de fremtidige brudes familier, at selektiv abort i form af ombringelse af pigefostre er blevet udbredt praksis.

For selv om medgiftskikken officielt har været forbudt siden 1961 og kønstest af fostre forbudt siden 1996 er begge dele stadig almindeligt forekommende, ligesom aviserne i landets største byer jævnligt er fulde af historier om 'medgiftsdød', hvor nygifte brude enten myrdes eller drives til selvmord af chikane og pression, når medgiftsafdragene ikke forfalder punktligt til gommen og dennes familie. Talmateriale antyder, at sådanne hændelser eller i al fald indberetningen af dem er stigende.

For de indiske middelklassekvinder har de seneste to årtier dog medført en radikal omvæltning, der har åbnet helt nye muligheder for dem. Og i kølvandet på disse forandringer er der indtrådt en mentalitetsændring i kvindernes syn på ægteskabet. Skønt arrangerede ægteskaber stadig anslås til at udgøre 90 procent af den samlede mængde, har udbredelsen af kabel-tv og vestlig påvirkning skabt højere forventninger hos de indiske kvinder til kvaliteten af deres ægteskab og de mål, de ønsker at sætte sig for deres tilværelse. Derimod har de indiske mænd været langsommere til at omstille sig og har ofte reageret negativt på den øgede selvbevidsthed hos deres koner.

"Kvinder plejede at gå ind i et ægteskab med lave forventninger. Nu stiller de større krav, både fysisk, seksuelt og finansielt," siger Ranja Kumari, forfatter til bogen Brides Are Not for Burning og leder af Centre for Social Research, en kvindesagsgruppe i Delhi.

Vanskeligt at være enlig

Man skulle måske forvente, at den stigende skilsmisseprocent hovedsagelig er et fænomen, der gør sig gældende for den uddannede elite i Delhi og Mumbai, men tilsyneladende er tendensen den samme over hele Indien, om end den er mest udtalt i byerne. Direktør for nettjenesten secondshaadi.com Vivek Pahwa, der prøver at finde nye mænd til fraskilte kvinder, fortæller, at 60 procent af hans 25.000 brugere bor uden for Indiens fem største byer, og en tredjedel uden for de 20 største byer.

"At gifte sig på ny har altid været ilde set," hedder det på hans website. "I generationer har samfundet set skævt til fraskilte, enker og enkemænd. Secondshaadi.com er vores ydmyge forsøg på at eliminere alle disse fordomme og skabe en platform for mennesker, der længes efter at starte et nyt liv."

Skønt alle tal altså viser, at skilsmisse finder sted i stigende omfang, understreger eksperter, at det stadig kan være meget vanskeligt for indiske kvinder, især i de lavere sociale slag, at slippe ud af ulykkelige forhold. "Skilsmisse er et middelklassefænomen," siger Dr. J. Devika, en feministisk forsker ved Center for Udviklingsstudier i Trivandrum i Kerala.

Hun pointerer, at i store dele af det indiske samfund anses det stadig for socialt stigmatiserende at blive skilt:

"Ægteskabet er stadig helt centralt i indiske kvinders liv. En kvindes sociale tilhørsforhold måles i vidt omfang ud fra hendes ægteskabelige status. Det er meget vanskeligt for en kvinde at være enlig, også hvis hun er fra overklassen. Og selv hvis hun er i stand til at opnå skilsmisse, betyder det ikke, at hendes trængsler er forbi."

37-årige Anjana Debi var kun 14, da hendes familie arrangerede, at hun skulle giftes med en 20 år ældre mand. De første års ægteskabelig lykke tog en brat ende, da hendes mand begyndte at indlede affærer med andre kvinder. Hver gang vendte han tilbage til hende, og hver gang følte hun, at hun ikke havde andet valg end at tage ham tilbage. Men ikke denne gang. Hun sværger, at hun er rede til at leve resten af sit liv som fraskilt og påtage sig den myriade af udfordringer, som venter forude. Dog er hun ikke klar til at fortælle sine forældre om sin beslutning.

"Jeg fortalt det til mine brødre, men ikke til mine forældre. Jeg ønsker ikke at påføre dem noget traume."

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu