Der diskuteres kultur som aldrig før i Danmark. Kulturkrigen, fristes jeg til at kalde den. Den grundlæggende problemstilling er, om dansk kultur kan bibeholdes i et mere eller mindre multikulturelt samfund. Den aktuelle tørklædedebat er et bevis herpå. Ikke kun Dansk Folkeparti, men også kvindesagsforkæmpere, mener, at Asmaa Abdol-Hamid ikke må gå på talerstolen i Folketinget iført tørklæde. Argumentet fra disse sider er hhv., at det symboliserer antidemokratiske samfund og kvindeundertrykkelse. Man kan ikke, mener de, benytte muslimsk hovedbeklædning uden at symbolisere kvindeundertrykkelse. På samme måde kan man heller ikke benytte hagekors uden at sympatisere med Hitlers tanker og ideer.

På sin vis er der en vis sammenhæng mellem tørklæder og kvindeundertrykkelse. Man kan ikke komme udenom, at kvinder i titusindvis tvinges til at dække sig til og undertrykkes af mændene i familien og samfundet. På samme måde er det også svært at se en person bære et hagekors uden straks at få associationer til Nazitysland og jødeudryddelser. Men med disse forudindtagelser skæres alle over en kam, hvilket ikke er helt rimeligt i en debat som denne. Man skal huske på det store antal demokratiske muslimer, der findes i verden. Man kan ikke dømme alle, der bærer et tørklæde, til at være undertrykte. Nogle kvinder bruger faktisk den muslimske hovedbeklædning, fordi de af frihed vælger det.

Vi overlevede USA

Derfor kan der heller ikke udledes en symbolværdi af et tørklæde, som truer demokratiske værdier, som Dansk Folkeparti ellers hævder. Tørklædet kan være et symbol på kvindeundertrykkelse, men det kan i ligeså høj grad være et udtryk for en fri, men religiøs kvinde, og der er stor forskel på de to ting. Det er ikke tørklædet, der undertrykker - det er mennesker. Derfor kan man heller ikke påstå, at tørklædet modarbejder kvindebevægelsen.

Kvindebevægelsen har kæmpet i alle disse år for ligestilling mellem mænd og kvinder, men ligestilling handler jo om, at man respekterer mennesker - uanset køn, profession og tankegang. Er det så ikke diskriminerende at beskylde kvinder, der bærer tørklæde, for at gå imod kvindekampen? Bør ligestillingen ikke også gælde de kvinder, der vælger at bære tørklæde?

På sin vis kan det være fornuftigt at have forbehold over for de traditioner, vi adapterer i det danske samfund. I hvert fald har vi nogle demokratiske grundprincipper, der er vigtige at holde fast i. Men på trods af dette er globalisering ikke lig med underminering af danske værdier. Vi har jo ‘overlevet’ indflydelsen fra den amerikanske kultur. Vi er godt i gang med at blive europæere i forhold til mad, musik, politik mv., men vi spiser da stadig frikadeller, synger nationalsang, og hejser dannebrog ved en fødselsdag. Udvikling af kultur betyder jo ikke afvikling af kultur.

Terrorhegn om Danmark

Også begivenheder i resten af verden er med til at ændre vores opfattelse af, hvordan vi skal leve. Efter terrorangrebet 11. september 2001 blev der oprettet et terroralarmberedskab i hele den vestlige verden. Rundt omkring på danske havne har man opført et såkaldt terrorhegn for at holde terrorister ude af Danmark. Dette hegn ca. to meter højt, med en port, hvor man kan blive lukket ud og ind, som man har lyst til. Pointen om at beskytte grænserne går lidt fløjten så. Terrorhegnet er derfor mere et symbolsk hegn, og det illustrerer egentlig meget godt, hvad hele diskussionen om sammenstødet mellem dansk og mellemøstlig kultur, går ud på:

Vi forsøger at beskytte dansk kultur ved at kontrollere, hvem og hvad vi lukker ind i Danmark. Det er meningsløst, for det første fordi det ikke virker. For det andet fordi Danmark i så mange år har været præget af forskellige kulturelle strømninger. Vi overlever også indflydelse fra Mellemøsten.

Samtidig kan man også argumentere for, at hele terrorberedskabet er direkte modstridende med dansk demokratikultur. Når man i det danske folketing kan vedtage en terrorpakke med bl.a. administrative udvisninger, er det et tydeligt tegn på en brist i det danske demokrati. Det underminerer de grundlæggende retsprincipper, som er kernen i vores demokrati. Tyskerne brugte samme metode imod danske modstandsfolk under Anden Verdenskrig med deportationer uden retssag. Det er tankevækkende, at man kan se tydelige lighedstræk mellem Nazitysklands retssystem og det nuværende danske.

Borgerrettigheder

Derfor må konklusionen være, at dansk kultur ikke er under afvikling, men under udvikling. Den påvirkes af forskellige kulturelle strømninger. Vores forsøg på at forhindre indflydelse fra mellemøstlig kultur er håbløst af to grunde: globaliseringen gør det umuligt at lukke sig om en national stat, og fordi Danmark hidtil har kunnet administrere udenlandske påvirkninger uden at give afkald på vores demokratikultur.

Derfor er det også en sørgelig udvikling, at det er danske politikere, der står bag den første form for opløsning af vores demokrati. Administrative udvisninger kan ikke forsvares ud fra en demokratisk synsvinkel. De kan heller ikke forsvares ud fra en sikkerhedspolitisk vinkel, da de underminerer vores grundlæggende borgerrettigheder.

Ida Mejer Husted er elev på Højskolen for Politik i Esbjerg