FØdevarekrise

Økologi i u-lande giver højere udbytte

Undersøgelser viser, at økologi kan øge fødevareproduktionen betydeligt i i u-landene. Påstanden om, at mere kunstgødning, pesticider og GMO er løsningen på fødevarekrisen, er baseret på manglende indsigt
2. maj 2008
Af: Henrik Platz, Mette Vaarst

Der er efterhånden lavet en lang række omfattende internationale undersøgelser, som sammenligner udbytterne fra økologisk og ikke-økologisk landbrug både i såkaldte i-lande og u-lande. Undersøgelserne viser, at udbytterne falder 0-20 procent ved overgangen til økologisk produktion i i-landene, men det stiger i u-landene. Nogle undersøgelser viser, at i u-landene er udbyttet godt 20 procent højere i det økologiske landbrug sammenlignet med det konventionelle. Ifølge andre undersøgelser fordobles eller tredobles udbyttet i forhold til den traditionelle dyrkning i området.

Ingen magi indblandet

Den væsentligste grund til de højere udbytter er, at de økologiske dyrkningsmetoder ikke er 'traditionelt landbrug' i u-landene. Økologi er en avanceret og videnstung dyrkningsform, hvor man bevidst begrænser jorderosion, tilfører jorden frugtbarhed ved at øge humus-indholdet og arbejder med naturen ved at anvende et alsidigt sædskifte.

Valget af lokale afgrøder og lokale dyr i u-lande er mere fornuftigt end import af sorter og racer, fordi de lokale planter er gradvist tilpasset til de lokale forhold. Så hvis der er viden, vand og struktur nok omkring dem, kan de give rimelige udbytter, samtidig med at bønderne selv kan tage frø af de lokale planter - i modsætning til GMO-afgrøder, hvor selv de fattigste bønder er tvunget til at købe såsæd. Fordelene ved lokale husdyrracer er, at de ofte er mere robuste i forhold til de væsentlige sygdomme i et område, f.eks som flåtbårne sygdomme i Afrika.

Udover et mere produktivt landbrug viser økologisk landbrug i u-lande sig også at have en lang række andre fordele. Omlægningen til økologi påvirker familiemønstre og lokalsamfund positivt, fordi det er en stor fordel at arbejde sammen om den økologiske produktion. Økologisk landbrug er også fri for de risici, som er knyttet til håndteringen af giftstoffer - det er ikke en uvæsentlig faktor i u-lande, hvor brugen af pesticider ofte foregår uden beskyttelse og brug af nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for mennesker og miljø, så fugle, dyr, mennesker lider eller dør og grundvandet belastes.

En helt klar fordel for miljøet er, at en mangfoldig produktion i et lokalområde betyder minimal afhængighed af transport. Dertil kommer, at fattige bønder udover at producere fødevarer til sig selv og hjemmemarkedet, også i nogle tilfælde kan producere nogle varer til eksport på deres små familielandbrug.

Taberne er agro-kemien

Hvem er så tabere ved overgangen til økologi i u-landene?

Det er vel kun de firmaer, som producerer kemisk gødning, pesticider og GMO. Men har vi råd til at fremme en kemisk baseret landbrugsform i u-landene, der ifølge forskningsundersøgelserne både er dyrere, giver lavere udbytter og bidrager til en ufrugtbar jordbund og forurening på lang sigt, og samtidig er med til at gøre de fattige bønder afhængige af de store agrokemiske firmaer - blot for at tilgodese nogle vestlige firmaers økonomiske interesser?

Kilder:

- 'Can Organic Farming Feed Us All?', Brian Halweil, World Watch Institute 2006

- Global Development of Organic Agriculture: Challenges and Promises, N.Halberg m.fl., CABI Publishing 2006

- Organic agriculture and the global food supply, C.Badgley m.fl., Renewable Agriculture and Food Systems, Cambridge University Press 2007

- Organic Agriculture and Food Security, FAO 2007

Henrik Platz er cand.merc., og Mette Vaarst er cand.med.vet, Ph.D.

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Re: økologi gir højere udbytte i ulande
Af Claus Madsen, 05.05.2008 kl 22:03
Iflg Ingeniøren er ovenstående en total fejlfortolkning af forfatterens artikel:
Kildekritik???

"Tak for linket til information. Det var sjovt at se de har valgt at trykke den anti-GMO historie vi ellers havde fået skudt helt i sænk her på ingeniøren.

Sammenlign denne artikkel:
http://ing.dk/artikel/87757

Med det nederste afsnit her:
http://www.information.dk/1587...8764 "
mvh J


Cand.merc. og min tidligere bankrådgiver, Henrik Platz, og cand.med.vet, Ph.d. og ansat på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet som seniorforsker, Mette Vaarst, begge medlemmer af Økologisk Landsforening, hævder her i Inf. 2/5 at økologi i ulande giver højere udbytte end traditionelt landbrug.
Det er muligt, at man kan påvise en produktivitetsfremgang ved overgang fra traditionelt ”ulands-landbrug” til bevidst økologisk produktion. For det første kan det nævnes, at alene det faktum at man får ulandsbonden til at anvende husdyrgødning på marken som plantegødning, i stedet for at anvende den som brændsel i husholdningen, er et – omend beskedent – fremskridt. Det samme gælder naturligvis kompostering af andet planteaffald til anvendelse som plantenæringsstof. Men denne umiddelbare produktionsfremgang har en begrænsning, dvs. at man hurtigt når et ”produktionsloft”. Dette kunne løftes med brug af GMO-afgrøder, handelsgødning og planteværn under betryggende forhold – hvis de fundamentalistiske økologer i i-landene ville fravige deres rigide krav til de økologiske ulandsbønder.
For det andet har den økologiske sektor i de centralafrikanske lande fået et meget stort input fra såvel private som officielle udviklingsorganisationer i form af både viden/uddannelse og økonomi. Det er en af forklaringerne på den målbare produktionsfremgang. Når sektoren skal ”stå på egne ben” vil teorierne skulle stå deres prøve. Og jeg tror ikke de vil bestå prøven!
I øvrigt importerer handelsfirmaer fra Økologisk Landsforening friske flytransporterede grøntsager fra Uganda. Det betyder vel ikke ” minimal afhængighed af transport” og det pynter vel heller ikke på CO2-regnskabet?

Citeret fra artiklen: "Nogle undersøgelser viser, at i u-landene er udbyttet godt 20 procent højere i det økologiske landbrug sammenlignet med det konventionelle."

I denne sammenhæng har udtrykket "konventionelle" ingen specifik referent. I den offentlige polemik henviser det oftest til moderne teknologisk højtudviklet landbrud. Men her spiller Henrik Plat og Mette Vaas på sprogforvirringen. Moderne udviklet landbrud findes meget få steder i tredjeverdenslande - om nogen overhovedet. Jeg tvivler på, at der nogensinde har været lavet sammenlignende undersøgelser af økologisk landbrug og teknologisk udviklet landbrug under de samme klimatiske og terrænmæssige forhold - hvilket jo er en forudsætning for sammenlignende studier af troværdig kvalitet. Indtil disse foreligger, må jeg opfatte indlægget som en del af Økologisk Landsforenings propagandafelttog!




Et udpluk af ugens bedste

  • 'Jeg gider ikke tale om sko og tasker'

    Tre ugers barselsorlov må være nok for en fornuftig mand, mener Asger Aamund. Han opfordrer yngre mænd til at være tro mod sig selv og sætte grænser for kvinderne
  • glistrup1.jpg

    Og dansk politik blev aldrig det samme

    På godt og ondt: Mogens Glistrup, der er død, 82 år, var den største provokatør og den mest effektive systemkritiker i den moderne velfærdsstat
  • bieri.jpg

    Når vi lever vores liv som mennesker

    Ikke alle er fordummede fjernsynskiggere. Der er også mange, der er sultne, efter at man taler med dem om de vigtige ting i livet, mener den schweiziske filosof Peter Bieri, der skriver tanketunge romaner under pseudonymet Pascal Mercier
  • reformationenharfundetsted.jpg

    Reformationen har fundet sted

    Den evindelige snak om 'reformpause' og 'reformangst' bliver nærmest latterlig, når man betænker, hvordan folkeskolen, gymnasieskolen og universiteterne er blevet gennemgribende reformeret under regeringen Fogh
  • Man kan ikke måle sig til kvalitet

    25 år med liberalisering, markedsgørelse og kontraktstyring har ikke givet mere kvalitet eller bedre service i den offentlige sektor
  • DRAMA.jpg

    Jeg vil ikke finde mig i det

    Nej, kunst bliver ikke bedre af at være skabt af flygtninge. Men hvad gør man så, når man oplever imponerende teater skrevet ud fra en flygtningedigters ord?