"Hvis der var krav om en forudgående domstolsprøvelse, ville PET være tvunget til at fremlægge deres materialegrundlag, som det konkret foreligger i den pågældende sag."
Sådan sagde Bjørn Elmquist for to uger siden til Information. Som forsvarer for Ahmad Khaldari (AK), der den 10. april i Højesteret fik skærpet sin straf for forsøg på terror til 12 års fængsel i sagen fra Vollsmose, føler Elmquist sig "utryg" ved, at PET i det store og hele selv kan afgøre, hvornår der er juridisk dækning for at indsætte en eller flere agenter i sager, der handler om terror. I Vollsmose-sagen skulle PET først forklare sig, et år efter at PET's øverste ledelse havde bemyndiget den civile agent LH til at købe sække med gødning, som kunne bruges til at fremstille terrorbomber.
"Som det er nu, kan PET nøjes med at komme et helt år efter og snakke løst og fast om helhedssituationen. Både som forsvarsadvokat og som samfundsborger føler jeg mig utryg ved det," fortsatte Elmquist.
At PET forud for indsættelse af en agent skal forelægge sagen for en dommer og derpå have rettens godkendelse, støttes nu af andre jurister. Det vil gavne retssikkerheden og mindske utrygheden, lyder deres vurdering.
Brug for ekstra omtanke
"Der bør komme en dom-stolsprøvelse ind over, før PET sætter en agent i sving. Jeg har fantastisk svært ved at se, hvordan en sådan domstolsprøvelse kan true rigets sikkerhed," siger professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet Lars Bo Langsted.
Et lignende synspunkt indtager professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet:
"Selv om man ikke skal have overdrevne forestillinger om domstolenes muligheder for at fungere som stopklodser i sådanne sager, kan en sådan ordning da meget vel mane til ekstra eftertænksomhed hos PET, før der skrides til værket," siger han og tilføjer:
"Ved en bedømmelse af grundlaget for et tvangsindgreb varetages retssikkerheden alt andet lige bedst, hvis bedømmelsen sker forlods."
Hvis det først sker bagefter, vil domstolene være meget tilbageholdende, forklarer han.
"Så skal der som regel ganske meget til for at tilsidesætte det skøn, der er forbundet med en sådan bedømmelse, og det vil domstolene helt naturligt være tilbageholdende med at gøre. Så principielt ville det være rigtigt at stille krav til PET om at indhente dommerkendelse på forhånd, sådan som retsplejeloven kræver det af det almindelige politi," siger Jørn Vestergaard.
Formanden for landsforeningen af beskikkede advokater, Henrik Stagetorn, tilslutter sig forslaget: "Domstolskontrol er bedre end ingen kontrol", siger han.
Stagetorn mener dog - ikke mindst på baggrund af hans aktuelle erfaringer fra sagen om de to adminstrativt udviste tunesere - at "udgangspunktet må være åbenhed i retsplejen".
"I tunesersagen får jeg ingenting, absolut ingenting, at vide. Jeg er derfor nødt til udelukkende at basere mit forsvar på min klients ord," siger Stagetorn, der "aldrig nogen sinde har prøvet noget lignende før".
"Det bedste ville derfor være offentlige retshandlinger, hvor vi kan fastholde princippet om mundtlighed. Det skal være retsmøder, der ser på, om folk er skyldige eller ej. Det må være en hovedregel," siger Stagetorn.
Lars Bo Langsted erindrer om, at når retsplejelovens regler for, hvornår det almindelige politi må anvende agenter ikke umiddelbart gælder for forbrydelser mod statens sikkerhed, så hænger det sammen med, at efterforskningen i den slags sager ofte er meget langvarig.
"Men så må der også blive tid til en domstolsprøvelse," som han siger. Ellers opstår der "en mangel på kontrol, som ikke er heldig".
"Jo mere vidtgående beføjelser, der er tale om, jo mere grund er der til at være ekstra forsigtig. I sig selv er agentvirksomhed utrolig farligt, fordi det let risikerer at pumpe en forbrydelse op. Dertil kommer, at der ofte vil være tale om en af de alvorligste forbrydelser, nemlig terror, hvor straffen er meget lang. Så det, at PET skal redegøre for deres mistankegrundlag foran en dommer, det kan kun gøre os tryggere alle sammen," siger Lars Bo Langsted.
Ikke frie hænder til PET
Jørn Vestergaard er imidlertid uenig med Elmquist, der efter Vollsmose-sagen kritiserede, at Højesteret ikke fik fastsat grænser for, hvornår PET kan - eller ikke kan - indsætte agenter.
"Det er stadig særdeles uklart, hvor meget der skal til," som Elmquist sagde til Information.
"Det er ikke korrekt," mener Jørn Vestergaard.
Tværtimod har Højesteret trukket en grænse for PET's brug af agenter netop med Vollsmose-dommen:
"At grænserne så ikke er knivskarpe, er en anden sag, men sådan er det jo med mange juridiske spørgsmål. Men Højesteret har med sin dom for første gang fastslået et ganske vigtigt princip, som ikke har fundet udtryk i lovgivningen, nemlig at PET's anvendelse af en agent er betinget af den fornødne mistanke. Højesteret mente, at denne betingelse var opfyldt i det konkrete tilfælde. Retten fastslog også, at agenten ikke må forøge overtrædelsens omfang eller grovhed," siger Jørn Vestergaard og understreger:
"Herefter er det imidlertid ikke Højesterets opgave at udstikke nærmere retningslinjer."
Han peger også på, at selv om Folketinget hidtil ikke udtrykkeligt har fastsat en række regler, "der binder PET", så er det ikke det samme, som at PET bare har frie hænder og så kan gøre, hvad de vil.
"For der kan godt udledes noget væsentligt af generelle retsprincipper og af den lovgivning, som gælder for det almindelige politi. Og det er lige det, Højesteret har gjort," vurderer Jørn Vestergaard.
Ligesom Elmquist finder Jørn Vestergaard, at det er utilfredsstillende, at PET kan vente et helt år med at begrunde, hvorfor det var nødvendigt at indsætte en agent:
"Det er ganske rigtigt påfaldende og utilfredsstillende, at det tog et år for PET at beskrive mistankegrundlaget, og tankevækkende, at dette bestod af en række omstændigheder, som opstod lidt efter lidt."
"Det sidste behøver der dog ikke at være noget uholdbart ved," understreger Jørn Vestergaard, "men det skaber selvfølgelig grundlag for, at forsvarsadvokaterne kan forsøge at anfægte, om der så på et givet tidspunkt rent faktisk forelå den fornødne mistanke. Men det spørgsmål har retten så forholdt sig til og besvaret bekræftende."
Ifølge retsplejeloven kan politiet godt i visse situationer foretage f.eks. ransagninger eller gennemføre andre tvangsindgreb uden en forudgående dommerkendelse, bare man senest 24 timer efter lader en domstol vurdere sagen.
Derfor foreslår Jørn Vestergaard, at noget lignende gennemføres for PET's brug af agenter:
"Jeg har ingen anelse om, hvorvidt PET følger en lignende praksis. Men jeg kan egentlig ikke forestille mig, at der ville være stærke modforestillinger mod et krav om at gøre det."
PH
2. maj, 2008 #
Måske er det nødvendigt at gå skridtet videre; Bjørn Elmquist skal godkende agenterne.
Jens
2. maj, 2008 #
@PH
"Måske er det nødvendigt at gå skridtet videre; Bjørn Elmquist skal godkende agenterne"
Det er ikke godt nok. Bjørn Elmquist skal godkende selve lovgivningen før den kan vedtages af Folketinget.
Victor C
2. maj, 2008 #
Ja, lad os endeligt ironisere over, at nogen arbejder for retsstatens ånd. Jeg kan godt se det ikke ligner noget, at dumme svin også har retssikkerhed.
PH
2. maj, 2008 #
@Victor C
"Ja, lad os endeligt ironisere over, at nogen arbejder for retsstatens ånd. Jeg kan godt se det ikke ligner noget, at dumme svin også har retssikkerhed."
Arbejder for SIN fortolkning af retsstatens ånd, tak. Bjørn Elmquist og ligesindede, arbejder for frifindelsen af deres klienter, som regel på baggrund af angreb på procedurerne, ikke skyldsspørgsmålet. Ved samme lejlighed svines retsordenen til, med en klar insinuerende politisk dagsorden.
Der er ingen grænser for det afskum, Elmquist vil forsvare, og gang på gang forsøger den kværulantforrykte jurist at fremstille sine (mange) tabte sager som racistisk motiverede justitsmord. Hvis du kalder det at arbejde for retsstatens ånd, må det være din hovedpine. Jeg ser det nærmest som en pligt at ironisere over den slags.
Heinrich R
3. maj, 2008 #
PET udfører en særligt funktion, og skal naturligvis have vide rammer for deres aktiviteter. Men hvis der skal være tillid i befolkningen til PET, er det vigtigt, at deres særstilling ikke misbruges af dem selv, eller af Justitsministeriet og regeringen for den sags skyld.
Det er naturligvis et problem, hvis PET ikke er underlagt domstolskontrol. Hvem andre end domstolene skulle være egnede til det? Bestemt ikke regering eller folketingsmedlemmer - risikoen for at PET kunne komme i lommen på disse er uacceptabel.
Hvad er problemet i, at en dommer tager stilling til brugen af en civilagent, og at PET således fremlægger en begrundelse og hensigtserklæring for deres forehavende? Og når civilagenternes rolle ændres, at en dommer tager stilling igen? Det betyder, at PET skal dokumentere hvad de gør, og hvorfor, løbende.
Hvis det betyder, at PET har en større arbejdsbyrde, so what? Hvis det betyder, at anklagemyndighed og PET har vanskeligere ved at få buret formodede terrorister o.a. inde, så er det nok fordi PET har for svage indicier og beviser. Og det er bedre at leve med det, end det er at leve med mistanken om at PET ikke har gjort deres arbejde seriøst, professionelt og redeligt iflg. de store beføjelser de har fået.