'En dansker er en, der har madpakke med'

Religionssociologen Margit Warburg er en af de tre forfattere til bogen I hjertet af Danmark. Den prøver ved hjælp af 34 dybde-interviews med danskere at lægge en mosaik af, hvad dansk identitet egentlig er for noget.

Information spørger hende:

- Det er jo ikke bare i Danmark, vi diskuterer national identitet. Det sker i lande over hele jorden?

"Det, der sker med globaliseringen, er, at folk udefra kommer nærmere én selv. Det betyder, at vi 'relativerer' os til andre. De kommer hen til os. Derfor er vi nødt til at forholde os til dem."

"Det kan man gøre på to måder. Man kan vende ryggen til og sige: 'Nej tak, vi klarer os selv'. Det er den iranske revolution i 1979 et eksempel på. De vendte ryggen til USA - 'den store satan'."

"Det er det samme med ortodokse jøder i Israel. De nægter at inddrage den virkelighed, som det moderne Israel er. De ønsker at leve uafhængigt af de andre."

"Den anden mulighed er at åbne sig, at inddrage flere. At lade 'dem' komme ind under 'os'."

- Hvem viser sådan en imødekommende holdning?

"F.eks. de religiøse grupper, man kan sammenfatte under betegnelsen 'Moder Jord-grupper' - økologiske, new age, pilgrimsvandrere. Hos dem kan man også organisatorisk acceptere tanker, som egentlig - ud fra et dogmatisk synspunkt - ligger uden for gruppens tankegang."

USA's indre strid

- Vil du kalde USA for et åbent samfund?

"Joh, ét som er parat til at modtage folk uafhængigt af religion og etnisk tilhørsforhold. Men inde i USA er der mange grupperinger. Nogle af dem har sværere ved at klare hinanden end andre. F.eks. forholdet inden for de katolske grupperinger. De irske og de italienske kan ikke lide hinanden. Tilsvarende er forholdet mellem sorte og jøder. Begge har været diskrimineret. Nu har jøderne kæmpet sig op til en middelklassestatus, og det er de sorte kun godt på vej til."

"I USA har man også det modsatte eksempel: Nemlig den regnbuebevægelse, hvor de forskellige minoriteter - også bøsser og lesbiske - finder hinanden."

- Og ligefrem kan blive til en majoritet?

"Narj... Dertil er der nok for mange af de andre. Altså andre minoriteter, der ikke vil med i regnbuen."

- Hvordan har dansk identitet det med 'de fremmede'?

"Det, folk taler om hele tiden, er 'danske værdier'. Men i de 34 interviews i forbindelse med vores bog har vi spurgt tæt ind til: Hvad er de danske værdier? Og hvad siger folk? De siger ingenting om de danske værdier. Uanset hvor mange gange, vi spørger dem."

- Men...

"Men det, de siger noget om, er, hvordan man skal opføre sig som dansker."

- Og hvordan skal man det?

"Komme til tiden. Tage madpakken med. Dele frugt med andre. Hvis ens barn har to stykker frugt med i børnehaven, og barnet ved siden af ikke har nogen frugt med, så synes forældrene, at det er godt, at pædagogen siger: Du skal dele. Selv om forældrene har givet barnet to stykker frugt til at spise, vil de hellere have, at de bliver delt."

Kristendom i handling

- Er det praktiseret kristendom?

"Det vil kyndige kristne sige ja til," siger Margit Warburg og tilføjer:

"I Danmark er det 98 procent af alle børn, der går i børnehaven. Så næsten alle bliver påvirket af børnehaver, og forældrene er glade for deres børnehaver."

- I sit indlæg i jeres bog kritiserer adjungeret professor Carl Pedersen, der har amerikansk baggrund, jer for at lade danskerne fremstå pænere, end de er over for etniske minoriteter?

"Det, danskerne svarer, når vi spørger dem, er, at indvandrere er gode nok, når bare de opfører sig på den danske måde."

- Men det er jo ikke nemt?

"Nej, det er det ikke."

- Og så må der jo opstå konflikt?

"Ja, der opstår en usikkerhed over for hinanden. Danskerne vil ikke acceptere det, som de ikke har erfaring for. Danskerne har en kultur, der i udpræget grad bygger på erfaring. Derfor kan det godt være, at man ikke kan lide indvandrere generelt, men lige ham Mohammed med grøntbutikken henne på hjørnet - ham, som man kender - han er o.k. Det er erfaringen, der tæller."