De nye krav til historieundervisning er statslig formynderi og nationalromantik - kritikerne har ikke lagt fingrene imellem i dommen over det nye udkast til historiekanon og fælles fagformål.
Men leder af Dansk Skolemuseum Keld Grinder-Hansen, der sad i Undervisningsministeriets 'udvalg til styrkelse af historie i folkeskolen', er godt tilfreds med resultatet - selvom han ikke bryder sig om, at der nu er lagt vægt på danskhed i fagformålet.
Kritikere har problematiseret, at det gamle formål om at "styrke elevernes historiebevidsthed" er røget ud til fordel for at "udvikle elevernes kronologiske overblik."
Det mener Keld Grinder-Hansen dog var stærkt tiltrængt:
"Historiebevidsthed er et fluffy og ikke særlig operationelt begreb. Til gengæld skulle øget historiebevidsthed gerne blive konsekvensen af at styrke elevernes kronologiske overblik og viden om sammenhænge i den historiske udvikling," siger Keld Grinder-Hansen, der kalder kronologien "historiefagets rygrad".
Keld Grinder-Hansen understreger, at der ikke er tale om en tilbagevenden til den nationalromantiske fortælling i historiefaget fra før 1960'erne, men om et opgør med en "fragmenteret" historieundervisning, som blev konsekvensen, da kronologien røg helt ud i 1993.
"Det betyder ikke, at der kun er én rigtig fortælling. Når man kommer op på de højere klassetrin, skal historien også perspektiveres. Det er en myte, at når man indfører sammenhængende kronologi, så er man ikke kritisk. Ligesom det ikke nødvendigvis er kritisk at arbejde tematisk med historien, det kommer an på, hvordan gør det," siger Keld Grinder-Hansen.
Værdikamp
Til gengæld er Keld Grinder-Hansen svært skeptisk over for at skrive "fortrolighed med dansk kultur og historie" ind i formålsparagraffen, sådan som der nu er lagt op til.
Historie i folkeskolen
I april 2006 vedtog Folketinget at »de kulturbærende fag« kristendomskundskab, historie og samfundsfag skulle have status af prøvefag.
Undervisningsministeriet nedsatte et fagligt udvalg til ’styrkelse af historie i folkeskolen’, som blandt andet Keld Grinder-Hansen, leder af Dansk Skolemuseum sad med i.
I kommissoriet for udvalget hedder det blandt andet:
»I en mere og mere global verden er det afgørende, at alle danske børn har et solidt kendskab til historie og den danske kulturarv.«
»Regeringen ønsker, at historieundervisningen skal give eleverne et kronologisk overblik over begivenheder, udviklingsforløb og forandringsprocesser, som er en del af danskernes fælles kulturgrundlag.«
»Det er regeringens opfattelse, at elever i folkeskolen ikke i tilstrækkelig grad er fortrolige med fortællingerne fra Danmarks historie, og at de ikke har tilstrækkeligt kendskab til andre nationers historie. Som noget nyt vil regeringen indføre en historiekanon.«
Se rapporten fra ’Udvalget til styrkelse af folkeskolen’ på: www.uvm.dk/06/documents/historie_000.pdf
"Det er utrolig ærgerligt, at dansk kultur er kommet ind som et selvstændigt formål - det var ikke vores anbefaling. Det har hele tiden ligget i den faglige rapport, at naturligvis er dansk historie en del af undervisningen i sammenhæng med den globale udvikling. Men når man fremhæver danskhed i formålsparagraffen, så åbner man for en politisk værdidebat, hvor højrefløjen jubler og venstrefløjen råber vagt i gevær."
Og den debat er både frugtesløs og unødvendig, mener Keld Grinder-Hansen:
"Det er Dansk Folkeparti, der har lagt politisk pres på Bertel Haarder for at få danskhed ind i formålet - og Haarder har måske tænkt, at det sker der nok ikke noget ved. Men det er en unødvendig værditilkendegivelse."
Keld Grinder-Hansen var fra starten fortaler for historiekanonen, og er uenig i kritikken af, at kanonen er udtryk for et "nationalt selvlegitimeringsprojekt."
"Men det bliver jo lidt mere problematisk at svare på den kritik, når danskhed skrives ind i fagformålet," siger Keld Grinder-Hansen, der ser kanonen udelukkende som et hjælpemiddel til skolelærerne:
"Desværre har under en tredjedel af historielærerne historie som linjefag og mangler derfor kompetencerne til at undervise ordentligt. Så kanonen er tænkt som en hjælp til de lidt svagere lærere."
Samtidig understreger han, at kanonpunkterne kan anvendes fleksibelt i undervisningen:
"Man kan f.eks. sætte kvindernes valgret i 1918 ind i en kronologisk ramme eller i et tematisk forløb om demokrati eller køn."
Kanon ikke facitliste
Det faglige udvalg har også anbefalet, at kanonpunkterne revideres jævnligt:
"Historie er subjektivt, ligesom alt muligt andet, og der er jo allerede kommet en del bud på, hvad vi også kunne have valgt som nedslag. Derfor har vi lagt vægt på, at det skal være en dynamisk kanon," siger Keld Grinder-Hansen.
Han mener, at kritikken af statslig ideologisk styring af undervisningen er helt skudt forbi med hensyn til kanonen.
"Så længe lærerne frit kan tilrettelægge 75% af undervisningen, er det altså ikke statsstyret. Nogle mener måske, at det her kan være en glidebane. Det håber jeg ikke, det er, men jeg ved jo ikke, hvad politikerne vil gøre fremover," siger Keld Grinder-Hansen.
"Det er sandt, at Haarder har brugt sin politiske magt til at tilføje og ændre kanonpunkter - men det får altså ikke mit pis i kog. Jeg opfatter ikke kanonen som en facitliste. Vi har bare lagt et hovedspor, der hedder kronologi, og så kan man i øvrigt hoppe frit i tid og sted."
Opprioritering
Hvis man skal diskutere "ministeriel og politisk selvtilstrækkelighed" - og det mener Keld Grinder-Hansen, der er god grund til - så er kanonen ikke det vigtigste at slå ned på:
"Der kommer mere og mere politisk detailstyring af undervisningen. Politikerne tror, at man kan kontrollere, hvad der skal foregå i undervisningslokalet gennem f.eks. elevplaner, test, ramme- og målstyring. Det behov for standardisering, der ligger i det offentlige regi - og som går igen i fagbeskrivelserne - det er jeg ikke tilhænger af. Jeg synes, det bliver for stift."
Keld Grinder-Hansen mener, at "krisen" i historiefaget også bunder i manglende prioritering af efteruddannelse til lærerne:
"Skolelærerne får en masse nye opgaver, men ikke ressourcerne til at styrke kompetencerne. Og der er jo ingen garanti for, at vores forbedrede udgave af de Fælles Mål og historiekanonen i sig selv vil højne niveauet," siger Keld Grinder-Hansen, der håber, at ministeriet følger det faglige udvalgs anbefaling om at lade flere ressourcer følge de nye krav, der også giver historie status af prøvefag:
"Jeg har ikke set, at der skulle være sat ekstra puljer af til at leve op til de nye, højere krav. Men det har været en klar indstilling fra udvalgets side," siger Keld Grinder-Hansen, der - ud over indføjelsen af danskhed i formålsbeskrivelsen - er godt tilfreds med det overordnede resultat:
"De nye fælles mål er et væsentligt skridt fremad for faget, og det er ikke et borgerligt-liberalt selvlegitimeringsprojekt - ikke fra vores side i hvert fald. Men det er klart, at det kan udlægges politisk, hvad det allerede er blevet fra begge sider af spekteret. Historien er en politisk slagmark, og det har det altid været."
