Ny optimisme hos Thorning

I socialdemokratiets ledelse er der ny optimisme efter det tidlige forårs hårde nedtur i meningsmålingerne. De seneste målinger giver partiet fremgang, den meget problematiske overenskomstsituation ser ud til at kunne løses gennem en forhandling, og vælgerfremgang vurderes til at være en belønning for ledelsens samlede vifte af udspil til en ny politisk profil.

1. maj markerede partiets mest magtfulde duo - Helle Thorning Schmidt og Henrik Sass Larsen - sig med forslag, der er centrale i partiets projekt for at tegne billedet af det moderne velfærdssamfunds alvorligste ulighed: Nemlig den, der vedrører det danske velfærdssamfunds basalt mest lighedsskabende former for velfærdsservice: Den frie adgang til sundhed og uddannelse. Det er på disse felter, at den afgørende kamp for lighed står - og i mindre grad på området for indkomstoverførsler eller beskatning

Strejkerne blandt sosu'erne er en udløber af et velfærdsoprør, der for Socialdemokraternes langsigtede strategi var langt fra optimalt.

Dynamikken i oprøret var en markant økonomisk fremgang efter 2005, som fik mange - især mellemklasseforældre - til at forarges over et stagnerende niveau for velfærdsservice i børneinstitutioner, skoler, på hospitaler og plejehjem.

Godt hjulpet frem af en mediedækning, der i sommeren 2006 stillede skarpt på svigt i det offentliges omsorg for de gamle og de syge og blotlagde svigt i fødevarekontrollen, voksede frustrationerne blandt offentligt ansatte pædagoger og sosuer, der gik spontant i strejke i efteråret 2006, kulminerende med de store demonstrationer foran Christiansborg.

Foghs kvalitetsreform

Anledningen var de kommunale budgetter for det første år efter kommunalvalget og ikrafttræden af den nye kommunestruktur. Næsten en tredjedel af landets kommuner blev ramt af strejker, blokader og faglige møder.

Socialdemokraterne kunne ikke ignorere dette oprør og forsøgte at omklamre det med parolen om 'velfærd frem for skattelettelser'.

Fogh måtte på sin årlige sommerferie i Frankrig udforme et modtræk og kom hjem med planen for en 'kvalitetsreform' i offentlige sektor.

Men med nyt fokus på de offentligt ansatte og fortsat vækst i forbrug og økonomi udbrød i sommeren 2007 en ny bølge af strejker blandt sosuer, 50 kommuner blev ramt og flere steder opnåede de strejkende betydelige indrømmelser til plejepersonalet.

Dansk Folkeparti markerede sig med et meget håndfast løfte til sosuerne om 'fem milliarder' til løftelse af specielt plejepersonalets lave lønninger. Socialdemokraterne sluttede sig noget defensivt til kravet om fem milliarder.

DF formulerede sit krav om de fem milliarder som et kontant forslag til finanslov 2008, og det spillede en selvstændig rolle bag statsministerens beslutning om at udskrive valget i november.

Det var svært at se, hvordan DF - med et flertal bag sig i tinget - kunne bringes til at opgive kravet, og havde regeringen bøjet sig, ville det have betydet et kaotisk opgør med den danske forhandlingsmodel på arbejdsmarkedet.

Og efter valget var både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti til at tale med. Lars Løkke Rasmussen fremlagde en budgetrevision, der gav mulighed for at forhøje lønniveauet i indeværende år og både Thorning- Schmidt og Pia Kjærsgaard erklærede sig tilfredse. Begge partier gjorde sig klar til at lægge stemmer til et regeringsindgreb i den konflikt, som syntes uundgåelig.

Modvilje mod indgreb

Men selv om Socialdemokraterne dengang gjorde sig klar til at gribe ind, er det blevet svært for dem at beslutte sig. I partiet var der modvilje, og det hjælp heller ikke på lysten, at Villy Søvndal i meningsmålingerne erobrede en betydelig del af de socialdemokratiske vælgere.

Socialdemokraterne tøvede med at melde klart ud, og partiets repræsentanter i Kommunernes Landsforenings bestyrelse meldte pas, da formanden, Erik Fabrin, truede med lockout.

I første omgang tøvede DF's repræsentant i KL's bestyrelse også, men mandag skiftede han signaler efter en grundig samtale med Thulesen Dahl. Og konstateringen af et flertal bag lockoutvarslet virkede med det samme. FOA-formanden Dennis Kristensen erklærede sig parat til de forhandlinger, som finder sted i den kommende weekend.

De socialdemokratiske ledere brugte 1. majtalerne i går til at erklære sympati med de strejkende uden dog at ville "blande sig i konflikten", men "vi sympatiserer med deres budskab om, at vi har en offentlig sektor, der er presset, og jeg kan godt forstå, at der er mange frustrationer," sagde Thorning.

Folkeskolen for piger

Thornings vigtigste budskab på 1. maj var dog, at folkeskolen er blevet "en akademisk uddannelse for piger", og foreslog en ændring af formålsparagraffen for at gøre brud på 'den social arv' til topprioritet. Samtidig talte Sass-Larsen igen om udskridningen i sundhedssektoren, hvor private forsikringer skaber nye skel mellem betalende og ikkebetalende 'kunder' hos speciallæger og hospitaler.

For S-ledelsen er det blevet vigtigt at markere, at lighedskampen står her, omkring den gratis uddannelse og sundhed.

I de forløbne år har der været en delvist forvrænget uligheds-debat, hvor fokus har været på den forøgelse af uligheden, der naturligt følger med en højkonjunktur, hvorunder bolig- og aktieejere forgyldes.

Men denne ulighed er konjunkturbestemt og ikke strukturel. I dårlige tider forøges ligheden igen, når aktie- og boligejere lider tab og overførselsindkomsternes andel forøges.

Vigtigere er den dybe strukturelle lighed, der fortsat har sikret Danmark pladsen som det mest lige samfund i verden hvad angår fordeling af indkomster. Og det er uden megen tvivl lige adgang til uddannelse og sundhed.

VKO's skoleopgør

VKO-flertallet har i de nærmest forudgående år scoret betydelig vælgertillid på opgøret med undervisningsformer, der har forfordelt de mest velstillede borgeres børn og efterladt de mindst privilegerede 20 procent af eleverne uden tilstrækkelig uddannelse til at bestride et normalt job.

Til dette sørgelige mønster har også den skæve fordeling af tosprogede elever i folkeskolen bidraget, en skævhed, som Socialdemokraterne tøvede med at gribe ind overfor da de regerede med de radikale.

Nu ser Thorning og konsorter chancen for at komme igen i skoledebatten med et velrettet angreb på en undervisningsform, der overdreven brugen af 'akademiske' arbejdsformer og begreber, som kun børn af akademisk trænede forældre kan hjælpes til at forstå hjemmefra.

Kampen for lighed skal fremover føres for at forsvare de basale strukturer i velfærdsstaten - helt nødvendigt i en situation, hvor konjunkturerne vender og de sidste par års overfladiske velfærdsdagsorden mister sit grundlag, mener S-ledelsen.