OL i Kina har givet anledning til at sætte fokus på pressefriheden. Nu gælder det om at fastholde dette fokus, så Kina ikke blot lukker døren i, lige så snart legene er forbi.
Vi må sætte så mange døre på klem, at en dialog hånd i hånd med et stærkt pres på mere frihed og åbenhed samt fortsatte krav om frigivelse af landets 30 fængslede journalister, fortsætter i kølvandet på den olympiske fest. Men der er lang vej endnu.
Da jeg sammen med det internationale journalistforbund IFJ var i Kina i midten af april, mødte jeg nemlig en helt anden tilgang til pressefrihed, end vi kender fra vores del af verden. Hvor pressefriheden er en grundlæggende selvfølgelighed hos os, taler alle i Kina om begrebet 'social ansvarlighed' forstået som ansvarlighed over for nationen Kina. Det er helt nødvendigt at kende forskelle som denne, hvis det skal lykkes blot at skabe rammer for en begyndende dialog.
Denne forskel kommer til blandt andet til udtryk i dækningen af Tibet. Kineserne oplever, at vi i vesten totalt misforstår situationen i Tibet og blot er ude på at genere Kina.
Under et besøg på Tsiantsin universitetets journalistuddannelse giver de studerende os en lang række eksempler på det, de kalder dårlig vestlig journalistik, hvor Kina bliver intimideret. Hvor bliver overgrebene på kineserne i netop Tibet af i de vestlige medier, spørger de.
Vi forklarer, at svaret på deres spørgsmål er åbenhed. Hvis Kina i højere grad ville lade journalister rejse frit til Tibet, ville der komme flere historier om landet, og viden om Tibet ville blive større for såvel kineserne som alle os andre. De studerendes attitude til den vinkel nærer håb.
Åbenhed er vejen frem mod en fri presse, men i stedet for at tale om frie medier og en fri presse er der tydeligvis større vilje til at tale mere om vejen hen imod denne frie presse.
Derfor er det vigtigste fokus lige nu også at fastholde den åbenhed, som allerede er etableret med blandt andet en midlertidig lov, som betyder at udenlandske korrespondenter ikke længere skal søge om at kunne tale med befolkningen i de enkelte regioner. Et oplagt delmål ville være at få loven gjort permanent, da dette vil være et betydningsfuldt fremskridt også selv om mange journalister fortsat chikaneres af myndighederne.
AAge Øhle
4. maj, 2008 #
Hvor kommer denne fromhed fra?
Hvorfor bombarderes vi ikke hver dag om pressens undertrykkelse i muslimske lande, med et så stort mindretal fra disse totalitære stater er dette bombardement særdeles nærliggende?
Kritikken af Kina koster ikke noget,- er det for "kostbart" at kritisere muslimsk
presseundertrykkelse?
Man undrer sig!