I dansk udvandringshistorie gives mange eksempler på sorte får. Det vil sige: Begrebet ‘det sorte får’ bliver en del af udvandringshistorien, når det kan konstateres, at en særlig uheldig person udstyres med en enkeltbillet til en oversøisk destination, hvorfra familien kan være nogenlunde sikker på, vedkommende ikke vender tilbage.
I et snart ugelangt studium har klummisten forgæves søgt efter en så at sige omvendt udvandrerhistorie, hvor de pårørende til en sådan kikser har betalt for den pågældendes forbliven i Danmark med henblik på at det sorte får ikke skulle gøre familien skam eller lave ulykker i endnu en verdensdel. I betragtning af udvandringens mængde må en sådan historie jo næsten nødvendigvis kunne findes. Hvis en og anden læser er bekendt med et forhold af denne art, der som sagt efter en første gennemsøgning ikke er at finde i gængse værker, er signaturens mailadresse redebon.
Dette som indledning til spekulationerne om statsminister Fogh Rasmussens meget omtalte fremtid. Forleden fik Pia Kjærsgaard et offentligt anfald og forlangte klar besked: Rejser Fogh Rasmussen, eller bliver Fogh Rasmussen, ville hun vide på sin sædvanlige indtrængende facon. Formandindens spinkle begrundelse var, at tingene flyder, fordi statsministeren er så meget på farten, angiveligt for at gøre sine hoser grønne til en stor international post. Men Pia Kjærsgaard og hendes parti er jo glade og fornøjede ved det bestående, hvilket jo er en vigtig del af dette mellemstore fremmedforagtende, tilbagetragtende kristenpartis raison d´etre: Kan man ikke lige genskabe fortiden, kan man medvirke til tilbageskuende forandringer, der kan gøre det ud for erstatning for den smerteligt tabte gennemforløjede forestilling om en stokrosenrød fortid.
Kampen i K’s kulisser
Skrider Fogh Rasmussen, som i mangt og meget tilsyneladende deler Dansk Folkepartis grundholdninger og mangel på vision, risikerer man alverden og først og fremmest at tabe en indflydelse, Fogh Rasmussen af indlysende årsager garanterer Kjærsgaard og følge. Mister partiet først den indflydelse, kan det meget vel risikere yderligere, nemlig ikke uden videre at få den igen. I hvert fald ikke som nu. Dette hænger selvsagt sammen med Det Konservative Folkepartis placering i en art venteposition.
Dels står det gamle konservative, men i visse henseender kompetente parti foreløbigt i stampe under en leder, der nok har skabt ro og orden i partiet, men hvis gennemslagskraft og personlige karisma kan få kogning af hårdkogte æg til at virke som underholdning. Dels venter i kulissen et par heftige madammer. Såfremt en magtkamp skulle gå hen og tildele Connie Hedegaard stafetten efter Bendt Bendtsen, bliver de konservative oven i købet udstyret med en intellektuel kraftbolle givetvis med mere end almindelig konservativ modvilje mod stupiditeten og opkomlingene i DF.
Endelig, og dette er hovedpræmissen, syner Løkke Rasmussen ikke mere som seriøs kandidat til statsministerposten. Lidt for mange har på nethinden billedet af en sundhedsminister med gratis cigaretter i flaben og hånden på fjernbetjeneren til hotellernes naturfilm. Det er ligesom for bøvet og har ikke formatet af kreativ bogføring og grov vildledning af Folketinget der jo - som bekendt - ikke forhindrede den nuværende partiformand i at sætte sig i førersædet. Afskæres den nuværende finansminister fra at efterfølge Fogh, åbnes spillet, eftersom Venstre ikke rigtigt har nogen i erstatning. Skatteministeren er for bleg, farveløs og ung, miljøministeren har dummet sig og er uden hidtil demonstreret personlighed, pigerne i partiet duer ikke, og Søren Pind er ikke rigtig klog.
De konservative kan rent faktisk komme til at stå med den eneste ordentlige kandidat, såfremt da at de borgerlige vil beholde regeringsmagten, og det vil de gerne. Pia Kjærsgaard får det ikke nær så morsomt, hvis de Konservative, der virkelig ikke bryder sig om hende, svinger taktstokken. Men Pia Kjærsgaard kan formentlig sove roligt. Typisk dansk tages det for givet, at nogen skulle være interesseret i at overtage en brugt Fogh Rasmussen, det være sig i EU eller i NATO. Hvorfor skulle nogen dog ville det? Hvem har egentlig markedsført den historie? Hvem andre end måske Fogh Rasmussen i al gedulgthed selv; eller måske Løkke Rasmussen som utvivlsomt med og uden skatteborgerbetalte bajere gerne vil til fadet.
Hvad skal EU med Fogh?
Men alvorligt talt: Hvilken seriøs interesse har for eksempel Europas snart forenede stater i at anskaffe sig en ledende skikkelse, hvis åndelige horisont jævnligt demonstreres i almindelig godtkøbsmoral og fladbundet småborgersnusfornuft? En person på niveau skulle jo gerne kunne udtrykke andre indlysende sandheder i tilværelsen end studeprangerlogikkens armodige mantra: Noget for noget.
Dertil kommer den danske statsministers vandel i fortid og nutid. Den kreative bogføring er nævnt. Såfremt Europa i fremtiden skal udvikle sig til et internationalt demokratiets forum, hvor folkeslagene føler deres interesser varetaget af demokratisk sindede organer og personer, er det da ikke sagen med en manipulerende temmelig dyster karakter som Fogh Rasmussen. Den danske presse var hurtig til at falde til patten, men internationale aviser, de bedre af dem, vil med ret stor sikkerhed hefte sig ved statsministerens højst selektive informationspolitik over for offentligheden.
Nogle lande, Italien og Polen måske, vil selvfølgelig tage dette forhold mere roligt end andre. Hvad værre er for Rasmussens muligheder, med mindre det står endnu værre til, end man af og til får mistanke om, eller at en eller anden intrige kører af sporet, er hans håndtering af karikaturkrisen. Det er ikke i det samlede Europas eller NATOs interesse at lægge sig ud med størstedelen af den muslimske verden, der næppe har glemt danskernes ejendommeligt pubertære provokationer over for en ømfindtlig religiøs og politisk omverden, og heller ikke har glemt den danske statsministers kluntede adfærd.
Ideforladt og visionsløs
Det kunne måske også gå an. Hvad endnu værre er, når man betragter den danske statsminister sådan lidt mere europæisk, er dennes næsten totalt ideforladte gestalt. Fogh Rasmussen er ikke just en politisk tænker af format eller et menneske med drømme og forestillinger. Hvis han er, skjuler han det godt. Det visionære har han for længst deponeret på en ranch i Texas hos den formentlig mest uduelige præsident i USAs historie. Oven i købet en præsident der har brugt enhver lejlighed til at sparke sine europæiske allierede i røven, en idræt i hvilken hans danske lydhøre beundrer har deltaget flittigt ved at gå i krig i Irak hen over hovedet på tyskere, svenskere og franskmænd; Danmarks vigtigste partnere.
Alt i alt tyder dette ikke på en politisk vismand, snarere en lidt anløben udgave af en lokal partiboss i skumle baglokaler og med snævre provinsielle interesser. Det er ærligt talt ikke noget at prale af. Og så kommer endelig Danmarks forbehold og egoistiske europæiske kurs. På den baggrund er det, at man - for at vende tilbage til tankegangen ovenfor - alvorligt bør overveje at indsamle et passende beløb, med henblik på at holde Fogh Rasmussen i Danmark og lønne ham fyrsteligt for at blive hjemme og ikke gøre mere opmærksom på det ejendommelige lille nordiske land, der lader sig nøje med statsfolk af disse overskuelige egenskaber.
Kommentarer
Tak for denne intermetzo. Jeg tror det er rigtigt set, dels at den rejsende statsminister er et ringe format og dels, at en kritik af hans kandidatur må være upolitisk, al den stund den rejsendes bedste redskab er at lade stå til.
Alligevel er der grund til at advare EU imod en sådan leder for hans politiske indhold. Den storladne foragt over for statsdannende institutioner og de problemer, han udsætter dem for lader ane, at manden end ikke ved hvad de er og viser, at han ikke rummer europæisk kulturstof.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen repræsenterer en skole, der fx udsiger politisk korrekt kritk af korruption for at fjerne den institution, der blev korrupt i stedet for korruptionen selv. Dermed er han mere på linie med den internationale valutafond end med vesteuropæisk tradition for at ville noget med samfundet.
I den udstrækning mandens politik vinder frem vil EU blive en trussel imod dansk selvstændighed i stedet for en forudsætning. Vi må naturligvis til lommerne, allem mand og kvinde, selvom hans kandidatur mere ligner afpresning.
fåk en fed artikel…. jeg griner stadig…Metz har også opdaget, at nok har Anders forladt gården, men gården har aldrig forladt Anders. Han er og vil være en knoldsparker.
Jeg vil nu gerne betale for at Anders skrider. Bare ikke til EU.
Men jeg kunne forestille mig at han vil være udemærket som plantageejer/slavehandler i afrikaland X. - Så længe der ikke er en muslimsk befolkning i landet.
mere kærlighed - også ægtesengen…
Georg Metz rejser her en meget interessant og principiel problemstilling, nemlig om Anders Fogh Rasmussen fremadrettet vil gøre mere skade på nationens interesser hvis han befinder sig henholdsvis i Danmark eller i udlandet.
Som udgangspunkt må man slå fast, at hvis der bare var en smule retfærdighed til burde Fogh for længst have været dømt ved den internationale domstol i Haag for forbrydelser imod menneskeheden og for krigsforbrydelser,
Anders Fogh Rasmussen store personlige medansvar for folkemordene i Irak og Afghanistan er jo ikke ligefrem bagateller. Men det er som bekendt kun statsledere fra fattige lande der kan blive dømt ved domstolen i Haag, så derfor vil både Bush, Blair og Fogh sandsynligvis slippe ustraffet fra deres forbrydelser, sådan som det ofte er gået de største skurke i verdenshistorien.
Tilbage bliver så hvor Fogh gør mindst skade i fremtiden, og her må jeg erklære mig enig med Metz i at man som dansker må foretrække at Fogh Rasmussen forbliver i landet selvom det umiddelbart forekommer dybt masochistisk.
Det er jo slet ikke til at holde ud at tænke på, hvordan Anders Fogh Rasmussen i en højtprofileret international toppost ville kunne blamere vores nation i årevis.
Gud forbyde det!
Det er godt nok en af de bedre fra Metz, men jeg køber ikke det tankespin som lyder: “Der er noget om snakken - Fogh kan blive EU’s første præsident”.
For hvorfor i alverden skulle de 25 europæiske lande udpege Anders Fogh Rasmussen til EU’s første præsident? Det er spin med det ene formål, at få afleveret partiet Venstre til den nye leder, således at denne, gives de bedste chancer for genvalg til Venstre som regeringsledende parti.
Og som det går med overdragelsesforretningen til Løkke Rasmussen, der helt åbenbart har lært mere af Brixtofte end Fogh, er der brug for al den spin Venstre kan få stablet på benene.
Georg Metz er en gammel, bitter mand, men han har jo ret til at vurdere verden ud fra sin synsvinkel.
Fogh er en god garant for, at Det Radikale Venstre bliver uden for indflydelse, og det er det allervigtigste for Danmarks fremtid.
Få partier har påført danskerne så stor skade som Det Radikale Venstre.
Defor håber jeg, at Fogh vil blive indtil, han har kørt en lige så regeringschef-duelig efterfølger i stilling.
Anders Fogh Rasmussen har næppe format til at bestride en international toppost noget sted, og har slet ikke de relevante evner!
En international toppost forudsætter evnen til at lytte, til at udvise respekt for andre kulturer og omgangsformer, at respektere andres tabuer, bl.a. ved at udtrykke sig diplomatisk, og evne og vilje til at forsøge at opnå resultater hvor det viser sig pragmatisk muligt. AFR er ikke ligefrem kendt for at have disse evner.
I international sammenhæng, er det omsonst at forsøge at udarbejde detaljerede drejebøger for dagsorden og beslutninger. Det er omsonst at forestille sig, at kunne pacificerede medierne. Det er omsonst at forestille sig, at hele verden drejer sig om ambitionen om at vælte én selv af pinden (det er vel næppe rollen som verdens diktator der er tænkt på), og ergo kan andres motivationer og handlinger ikke forudsiges og styres. Og uden disse virkemidler, hvad har AFR da at byde på?
Ligesom det er omsonst at forestille sig, at AFR’s dominerende facon og manglende evne og vilje til at erkende fejltagelser, kan bruges til noget som helst på en international toppost.
AFR har siden 2001 arbejdet hårdt på at have skæbnefællesskab med George W. Bush. Dette vidner om usædvanlig dårlig dømmekraft, egenrådighed, selvovervurdering og meget ringe diplomatiske evner, og bliver givetvis vurderet således i udlandet.
Der er vel ingen oplagte kandidater i partiet Venstre (og slet ikke hos K) til en ny statsministerkandidat, så jeg kan ikke se AFR slippe tøjlerne foreløbigt. Selvom AFR, som den skarpe analytiker han er, forlængst har erkendt, at han skal overdrage ansvaret mens legen er god, og få en rolle til sig selv udenfor det nationalpolitiske. To afgørende præmiser for denne drejebogs realisering lader ikke til at være tilstede pt.
Der er som Heinrich R understreger meget svært at forestille sig Fogh som en samlende faktor i EU, for Fogh er mest kendt for det modsatte, Irak krigen og Muhammedsagen. Fogh er det modsatte af hvad EU har brug for på de indre liner.
Pia er sur på Fogh fordi han aldrig er hjemme. Men hvad er det egentlig Fogh laver derude i EU, hvem taler han med, hvor taler han med dem og om hvad? Det er muligt at Fogh kan have sin egen dagsorden uden for landets grænser, uden at de danske medier evner at finde ud af det. Men hvis hans udlændighed skulle hjælpe ham til præsidentposten, må han tale med lederne i EU, og hvis de taler med Fogh, må det bemærkes. Men der er ikke ret meget andet end tavshed om Foghs virke derude i EU.
Jeg tror at Fogh er ved at takke af, han er træt af det. Han vil gerne have fred efter mange år i politik og nu et hårdt liv som statsminister. Han holder lange ferier så han skønner tydeligvis også på at slappe af.
Nu er problemet for Fogh og Venstre at Løkke Rasmussen er i kommet skudlinen og at Løkke tilsyneladende ikke evner at finde dækning. Det kører ikke på skinner for Fogh og Venstre her i 2008. Og derfor har Fogh meget brug for al den positive statsmands opmærksomhed han kan få i det offentlige rum. Han har mindst af alle brug for, at rygterne om hans chancer som EU præsident forstummer. For så skal han som det ser ud nu tilbage i spidsen for Venstre i den næste valgkamp. Hvis det bliver resultatet er Fogh efter alle solmærker at dømme heller ikke statsminister efter næste valg.
Det går ikke så godt for Fogh som det gør for os i disse tider.