Tibets eksilregering meddelte fredag, at særlige udsendinge for Dalai Lama er taget af sted til Beijing, hvor de skal mødes med repræsentanter for Kinas kommunistiske partis ledelse. Mødet ventes at finde sted i dag.
I den kinesiske hovedstad skal de to tibetanske udsendinge drøfte de blodige uroligheder i Lhasa.
Det er det første officielle møde mellem de to sider, siden urolighederne begyndte i Tibet den 10. marts.
"Under deres korte besøg vil udsendingene tale om den øjeblikkelige krise i de tibetanske områder," siger Thubten Samphel, talsmand for den tibetanske eksilregering, der har base i Indien. Reuters





