10 ton mindre!
Rolf Czeskleba-Dupont, Energi-, miljø- og klimaforsker, RUC
1 ton CO2 til hver, siger økonom Stern (Inf. 3.-4.maj)! I-lande bør reducere udledningerne med 80-90 pct. i 2050, suppleret af mål på kortere sigt.
Miljøminister Connie Hedegaards kampagne '1 ton mindre' pegede ikke i samme retning. Uden hensyn til sociale forskelle skulle 'vi' forpligte os til en alt for lille reduktion. De 10 pct. rigeste danskere, der allerede omkring år 2000 pustede den dobbelte mængde CO2 ud set i forhold til de 10 pct. fattigste, gik helt ram forbi. Kampagnens tv-serie 'Guld og grønne skove' indbildte dem med ondt i skatten, at opvarmning via brændeovn også klimatisk er bedre end f.eks. en varmpumpe - ligesom regeringens oplæg 'Grønt ansvar' ser brændeovne som genvej til klimaproblemets løsning (CO2-neutral energi).
Erstatning af fossile brændsler med træfyring løser dog ikke klimaproblemet. Træ sender hhv. 38 og 80 pct. mere CO2 ud pr. energienhed end olie og naturgas. Og det tager 5o-100 år at binde luftens CO2 i veddet igen: træfyring opbygger i den kritiske periode indtil 2050 en ekstra CO2-gæld!
Den ene million danskere, der nyder godt af opvarmning med træ og puster røgen ud til naboer, sender p.t. cirka to ton CO2 ud pr. næse. Hvordan skal de i alt komme ned til et ton? Klima- og energiministeren må finde på en mere bæredygtig energi- og klimapolitik.
Fordømmelse af mennesker
Thomas Hvid Thingstrup, Hedehusene
Regeringen og Dansk Folkeparti har fundet på en ny måde at genere de muslimske mindretal på. Man vil forbyde dommere at bære tørklæder! Socialdemokraterne bakker op om ideen og forsøger endnu engang at lukke hullet til DF ved at erklære, at religiøse symboler slet ikke hører hjemme i det offentlige rum, og at tørklædeforbuddet skal udstrækkes til skolelærere mfl.
Det er selvfølgelig kun muslimske religiøse symboler, Socialdemokraterne vil forbyde, og ikke nogen af de mange kristne symboler, vi møder i det offentlige rum. Butikker og skoler, der skal holde lukket på kristne helligdage; vielsesringe som ansatte må beholde på under arbejdet trods skrappe hygiejnekrav i sundhedsvæsenet og fødevareindustrien.
Holdninger til symboler er holdninger til mennesker. Afstandtagen til muslimske religiøse symboler er afstandtagen til muslimer. Udelukkelse af muslimske symboler fra centrale samfundsinstitutioner er en udelukkelse af muslimer.
Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at Dansk Folkepartis mål er at udelukke muslimer fra det danske samfund. Det overraskende er, at Socialdemokraterne gør arbejdet for dem!
Overgreb mod børn
Niels Kold Olesen, København
Der er for tiden fokus på misrøgtede og omsorgssvigtede børn. Folketinget drøfter aktuelt, om der skal tilføres flere penge til området, således at kommunerne kan tvangsfjerne flere børn end nu. Naturligvis skal der være de nødvendige ressourcer til rådighed, så børn i problematiske situationer kan kommes til undsætning. Det manglede bare.
Imidlertid må det ikke gå ud over retssikkerheden på børneområdet, for der er i forvejen alvorlige huller. Heldigvis sker det kun i meget få procent af tilfældene, at børn uberettiget tvangsfjernes fra hjemmet, men det sker. Formodentlig er årsagen oftest svigtende dømmekraft i det pædagogiske og sociale system, men usaglige hensyn og regulær tilsidesættelse af barnets tarv kan ikke altid udelukkes.
De børn, som udsættes for overgreb fra systemets side, er meget ilde stedt. De gældende love og regler på området opererer ganske enkelt ikke med den mulighed, at systemet kan begå fejl. Derfor er der heller ingen regler for hjælp og oprejsning til de børn, som bliver ofre for systemets fejl. Der bliver jo ikke begået fejl per definition. Af samme årsag er det også uhørt og nærmest uforskammet at bede om at fejlen bliver fundet og belyst.
Det er på intet punkt en fornøjelse for et barn at blive tvunget gennem en uberettiget tvangsfjernelse. Den største katastrofe er dog manglen på regler for, hvordan barnet får en værdig reintegration efterfølgende. Når systemet i henhold til gældende definitioner ikke kan begå fejl, så er det jo upassende at risikere at sætte fokus på de voksne, som har begået fejlene. Så hellere lade barnet betale prisen.
Solfangere
Olaf Nielsen, Værløse
Hermed et spørgsmål til Connie Hedegård i relation til hendes læserbrev af 24 april. Er det virkelig så ligegyldigt og uinterresant i forbindelse med uafhængigheden af fossilt brændstof, at man kan smække en solfanger op på taget af en bygning og dermed undlade at forbruge olie og naturgas i sommerhalvåret? Er det en betingelse for hensyn til natur og miljø, at der samtidig er tale om forøget indtjening - altså vækst ? Altså kun hvis der kan tjenes penge, kan man i forbifarten overveje om der eventuelt samtidigt i en eller anden forbindelse kan forurenes lidt mindre?
Selvfølgelig er det meget rart med et varmt brusebad hele sommeren, men er det en livsbetingelse, som indebærer, at det er indlysende, at der for at kunne det skal forbruges olie og naturgas med udledning af CO2 fra alle bygninger i danmark i et halvt år?
Det er mig en gåde - den totale tavshed om solvarme. Hvis nogen skal lytte, så skal det jo handle om økonomi, så gad vidst om nogen ville være i stand til at regne ud, hvad staten ville spare, hvis i det mindste alle offentlige bygninger og institutioner landet over kunne undlade brug af olie og naturgas i det meste af sommerhalvåret. Naurligvis samtidig med ingen CO2- udledning? - selvom det jo ikke giver øget vækst! Herfra kan jeg se over på et tag, der har haft solfangere i ca. 35 år !
Minus oprydning
HansHenrik Samuelsen, Hellerup
Monster-lastbiler, genteknologi, klima. Stort eller småt ... you name it!
Er der da ikke nogen, der kan se, at det hele handler om hurtige løsninger med kortsigtede økonomiske gevinster? Hvorfor skal vi altid finde på de ting , hvor oprydning ikke er inkluderet?
Burka-annonce
Bent Brogaard, Galten
Integrationen går skidt, og det er næsten 'alle' politikere enige om bør ændres. Des-uagtet politikerne i deres flamboyante taler fra tingets højeste sæde udtrykker ønske om forbedringer, modarbejder et flertal af politikerne integrationen på alle tænkelige måder med vanvittige forslag og politisk indblanding i petitesser af rene og skære populistiske grunde.
Sidst dresskode mig her og dresskode mig der: DF's forslag til at hindre en muslimsk (ja, jeg må grine) kvindelig dommer med et tørklæde skulle være et problem i retten. Hvor stor en chance er der for netop en sådan i vort velintegrerede land? Hvad med en jødisk mand med kalot? Hvad med det meget mere politisk spegede problem M/K? Ingen forestiller sig vel, at dommerstanden er repræsentativ sammenholdt med befolkningen, hverken politisk, erhvervsmæssig eller på køn eller etnisk. Med den 'burka annonce', DF har ofret store annoncekroner på, er bunden med hensyn til lighed med nazipropaganda fra 30'erne nået. Det hjælper under ingen omstændigheder til en bedre integration.
Husk
Line Kaspersen, Frederiksberg
Husk på at efterspørgslen efter biobrændsel og de stigende fødevarepriser faktisk er en unik mulighed for småbønder i ulande til at producere afgrøder til verdensmarkedet - og til at tvinge regeringer, i donor- og modtagerlande, til at sætte landbrugsstøtte på dagsordenen. Ifølge World Development Report 2008 bor 75 pct. af verdens fattige i landbrugsområder, mens kun fire pct. af de offentlige budgetter og fire pct. af ulandsbistanden støtter landbrug!
Ikke nok i én
Uwe Max Jensen, Egå
En ung blond pige - Elise Patricia Rasmussen - der udover førnævnte kvalitet også er såkaldt retsordfører for Radikal Ungdom og folketingskandidat for Det radikale Venstre, har gjort sig nogle tanker om den irakiske tolk, der er kommet til Danmark med to koner. Hun mener, at det er et udtryk for et "fundamentalistisk kristent livssyn", at familiestyrelsen har truffet afgørelse om, at tolken inden for en måned skal lade sig skille fra den ene kone.
Nu kunne Elise Patricia Rasmussen selvfølgelig med lige så stor ret hævde, at det er udtryk for et fundamentalistisk islamisk livssyn at tage sig to koner, men det undlader den radikale folketingskandidat.
Til gengæld forholder Elise Patricia Rasmussen sig ikke til, om kvinder også skal have ret til to eller endnu flere mænd. Det var jo ellers i sandhed oplagt, da kvinder seksuelt har lettere ved at tilfredsstille flere mænd end omvendt. Og når man læser Elise Patricia Rasmussens indlæg, får man da også en slet skjult fornemmelse af, at det slet ikke er den irakiske tolk, der er indlæggets egentlige motiv. Det er derimod Elise Patricia Rasmussens egen ustyrlige libido, der synes at tale mellem linjerne. Hun har øjensynligt med John Mogensens ord:
Ikke nok i én.
