SVENSKERNE har angrebet den mangelfulde ligestilling mellem kønnene fra en ny vinkel, mens danskerne i typiske kvindefag kæmper for ligeløn. I alt for mange år har kvinder måttet finde sig i de skilte ved fodgængerovergangene, hvor man ser en gående mand. Denne oplagte diskrimination har de svenske kvinder ikke villet finde sig i, hvorfor nogle kommuner allerede har erstattet mandeskiltene med andre, der viser gående kvinder. Ganske vist ulovligt, men regeringen har kvitteret ved at gøre det ulovlige lovligt - tag den ungdomshusmodstandere - og fra nytår kan skiltene frit sættes op enten for sig selv eller ved siden af dem med den gående mand.
Tilmed har kvinderne måtte finde sig i, at de maskuline skilte har vist vejen for dem, skønt de nok har været flest fodgængere i antal. Mændene har uden tvivl snuppet bilen for næsen af hustruerne med henvisning til deres arbejde, mens kvinderne har måttet nøjes med at være kølerfigurer i reklamer - eller nøjes med andenbilen eller slet ingen. Desuden dør mænd tidligere, hvorfor ældre kvinder også har trængtes mere i fodgængerfelterne end ældre mænd.
Fru Gåmand kalder svenskerne det nye signal.
I DANMARK har man senest opkaldt veje efter sangeren Johnny Madsen og komponisten Thomas Koppel. Vangede og Vesterbro har sloges om retten til Dan Turèll, begge vandt, så han har fået hele to pladser. For nogle år siden fik Tove Ditlevsen også opkaldt en plads efter sig på Vesterbro, men det var de længe om.
Nu har Borgerrepræsentationen i København oppet sig efter at have konstateret, at kun en enkelt procent af 2.525 gader er opkaldt efter kvinder. Der er nedsat et udvalg af fire tidligere politikere, kvinder forstås, som skal se nærmere på sagen. I Århus rasles der også med skiltene.
I København er det nok kun et spørgsmål om tid, før Rådhuspladsen omdøbes til Ritt Bjerregaards Plads. Med mindre Klaus Bondam stemmer imod, og det tør han ikke.
MAN KAN bogstaveligt talt sige, at svenskerne er et skridt foran os i fodgængerfelterne. Vejvæsenet derovre er allerede i gang med at planlægge overgangen(e), som ventes at medføre færre trafikuheld end dengang, de gik fra højre- til venstrekørsel. Til gengæld kan designet byde på vanskeligheder. Skal kvindeprofilen tydeliggøres med kjole, stor hat, Pippi Langstrømpe-hår eller velvoksne barme, og vil det ikke være at fastholde kvinder i en bestemt stereotyp, nu da de har vist, at de har bukserne på?
Under alle omstændighedere vil andre lande i EU formodentlig følge svenskerne. I Berlin kan det blive et problem. Her protesterede de tidligere østtyskere voldsomt, da man efter Murens fald var begyndt at udskifte den sjove mand med bowlerhatten med den gangbare standard i Vesten. Ampelmanden, som han kaldes, fik lov at overleve. Skal han nu dø? Og hvad vil trafikminister Jakob Axel Nielsen stille op? Han skal bare komme i gang! Nu vil vi se gåkvinder.
