Studiejob

Studerende skubber de svage ud af arbejdsmarkedet

Danske studerende arbejder langt mere end andre vestlige studerende. Men de studerendes høje erhvervsaktivitet er samtidig med til at skubbe de svageste på arbejdsmarkedet ud, viser ny international undersøgelse
5. maj 2008

Danske unge og studerende arbejder langt mere end deres jævnaldrende i andre vestlige lande, viser en ny international undersøgelse som en gruppe forskere fra Handelshøjskolen på Aarhus Universitet har været med til at lave. Det sikrer danskerne en verdensrekord i høje lønninger og høj mobilitet, fordi de studerende varetager en stor del af de lavtlønnede job, men hurtigt fortsætter til bedre betalte jobs, konkluderer professor Niels Westergård-Nielsen. Omvendt gør de unge og studerendes arbejdsiver det vanskeligt for især nydanskere at komme ind på arbejdsmarkedet.

"Det er slående, at vi har langt flere unge og studerende på arbejdsmarkedet end i de andre lande i undersøgelsen. Inden for hotel- og restaurationsbranchen er det op imod 15-20 procent, men det har den effekt, at det er langt sværere for ikkedanskere at få arbejde. Faktisk overtager de studerende en lang række lavtlønnede jobs, og det er også en af årsagerne til, at indvandrere i Danmark har en langt dårligere erhvervsfrekvens end i mange andre lande," fortæller Niels Westergård-Nielsen.

Han har netop udgivet bogen Low wage work in Denmark som led i den internationale undersøgelse, hvor forskerne har sammenlignet løn, mobilitet og erhvervsfrekvens inden for en række lavtlønsområder i Danmark, Frankrig, Holland, Tyskland, USA og Storbritannien.

Højkonjunktur

Regeringens planer om at hæve fribeløbet for de studerende, så de kan arbejde endnu mere ved siden af studierne, vil øge effekten af, at de studerende skubber de svageste ud af arbejdsmarkedet, mener Niels Westergård-Nielsen.

Anders Ejrnæs, der er adjunkt på Roskilde Universitetscenter med speciale i etniske minoriteters forhold på arbejdsmarkedet, er enig i, at de unge og studerende skubber nydanskere ud.

"Det er jo de samme ufaglærte job, de konkurrerer om, og det er klart, at de unge og studerendes høje erhvervsfrekvens gør det sværere for indvandrere og flygtninge. Højkonjunkturen gør, at det lige nu er nemmere for ikkedanskere at komme i arbejde, men spørgsmålet er, om det ikke er indvandrere og flygtninge, der taber kampen om jobbene, når konjunkturerne vender," siger Anders Ejrnæs.

Et andet problem i forhold til de mange studerende i lavtlønnede job er, at de studerende ofte kun arbejder der i kort tid og oftest ikke er organiseret.

"Det er med til at gøre arbejdsvilkårene i disse brancher langt dårligere, og det er også det overordnede mønster, vi ser for indvandrere på det danske arbejdsmarked, at de klumper sig sammen i bestemte brancher med langt ringere arbejdsvilkår end på resten af arbejdsmarkedet," siger Anders Ejrnæs og tilføjer, at fagbevægelsen ikke har været særligt gode til at tage sig af indvandrerne på det danske arbejdsmarked.

Arbejde er en tradition

Niels Westergård-Nielsen mener, at en af forklaringerne på, hvorfor de danske unge og studerende arbejder så meget, er kvote 2, hvor det er muligt at samle point via erhvervsarbejde, så man kan komme ind på en uddannelse. Andelen af kvote 2-pladser på de danske uddannelsesinstitutioner er dog blevet væsentligt sat ned de seneste par år, og det kan ændre på de unge og studerendes arbejdsmønstre.

Levevilkårsordfører i Danske Studerendes Fællesråd, Pernille Miller, mener snarere, at de studerendes arbejdsomhed hænger sammen med tradition.

"Hvis man sammenligner de danske studerende med svenske og norske studerende, så arbejder vi også langt mere, så jeg tror snarere, det handler om kultur, at unge allerede i 13-års alderen begynder at arbejde," siger Pernille Miller.

DSF går ikke ind for, at de studerende skal kunne arbejde meget mere ved siden af SU'en, end de allerede kan i øjeblikket.

"Studiejobs har en gavnlig effekt i forhold til studiet og ens resultater, men kun hvis de studerende ikke arbejder mere end 10-15 timer og til en ordentlig løn, så de ikke presser lønniveauet ned, for de andre i branchen," siger Pernille Miller.

Fakta

Lavtlønsjob

Undersøgelsen af lavtlønsjob i Danmark er lavet i 2006 inden for hotelbranchen, detailhandelen, fødevaresektoren, sundhedsområdet og callcentre.

Bag undersøgelsen står den amerikanske Russel Sage Foundation der er dedikeret til samfundsvidenskabelig forskning. Læs mere om bogen Low Wage Work in Denmark på: http://www.russellsage.org/publications/books/080117.598999

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Det er en fejlagtig konklusion, at kvote 2-systemet er årsagen til, at danske studerende skubber ressourcesvage grupper ud af arbejdsmarkedet. Årsagen er snarere, at leveomkostningerne er høje i Danmark - og specielt i de større byer, hvor mange uddannelsesinstitutioner er placeret. Omkostningerne betyder - sammen med den lave procentvise regulering af SU'en - at de studerende arbejder mere.
Samtidig tror jeg ikke på, at unge vælger job, som stort set ikke giver noget merit(læs. restaurationsbranchen) for at komme igennem via kvote 2 - det ville jo være direkte stupidt. Professorens konklusioner holder sikkert vad i forhold til arbejdstid, men årsagerne har han ikke undersøgt, da han ikke har spurgt de studerende, og forklaringerne er derfor grebet ud af luften.


At studerende i et videre omfang forventes og opfordres til at arbejde ved siden af deres studium er selvfølgelig en hån imod deres faglighed - for der opereres jo med heltidsstudier, hvorfor studenterjobs må være at betegne som 'fritidsarbejde'.
Desværre er det udtryk for en samlet nedvurdering af videregående uddannelse her i landet, hvor man jo også rask væk taler om "at komme ud i virkeligheden", at "få sig et rigtigt arbejde", samt med stor lyst stiller familiens lyse hoveder spørgsmålet "Hvad kan det bruges til?". Svaret er selvfølgelig, at det stort set altsammen først og fremmest kan og skal bruges til at gøre os klogere på os selv og verden - hvilket er det ædleste og væsentligste projekt, mennesker kan give sig af med.

Det er under alle omstændigheder en fordel både for samfundet og for de studerende selv, at de kommer ud på almindelige arbejdspladser i stedet for at gå direkte fra gymnasium til universitet til embede. Så slipper vi for dommere som ham, der i en retssal udbrød: "De mener vel spiste?", da en arrestant fortalte, at han og kammeraterne havde drukket en kylling.

Personligt lærte jeg mere om samfundet af at arbejde på et lager i mine ferier end af at gå på universitet og seminarium.

Det er jo praktisk talt umuligt at studere medmindre man enten tager et klækkeligt lån eller arbejder nogle timer ved siden af om ugen + ferien. Desuden lærer man også en hel del, og er man så heldig at finde studierelevant arbejde, så kan man samtidigt afprøve noget af det lærde i praksis!

Mere studiearbejde, tak!

Hr. Vadmand, der er noget De har misforstået. Her skriver en kvinde om de kulturberigende og veluddannede muslimske medborgere, der igen ikke får løn som fortjent, bare fordi lømlerne af studenter har lyst til at tjene lidt lommepenge, og så kommer De her med Deres personlige erfaringer. Det er jo fuldkommen irrelevant. I virkeligheden viser det bare at selv studerende , som burde være klogere, er faldet for Villys og resten af samfundets xenophobiske og nazistiske hetz.
Velkommen i kolonihavehuset.
Mvh
Pre Thosmen

Hjælp! Moderator er faldet i søvn igen!

At professoren er økonom afspejler sig i hans dårlige evne til at forklare folks adfærd og hans manglende viden om samfundet generelt. Unge der samler kvote 2 point vil som oftest ikke være studerende, de vil oftest være mellem uddannelser. Og som skrevet tidligere - man får ikke kvote 2 point som tjener. Er man på en uddannelse får man automatisk kvote 2 point uden at behøve at arbejde...

Jeg ved ikke, hvad det er, Per Vadmand mener, at han lærer mere om mennesker på en såkaldt almindelig arbejdsplads end på arbejdspladser i uddannelsessystemet.
Til Casper T. er der ikke andet at sige, end at det jo er blevet overordentligt fattigt med de krav, nutidens unge stiller til deres vilkår. En SU, man kan leve af, hedder det, ikke "mere studiearbejde".

PeterH, man lærer først og fremmest, at livet ikke kun er studier. Man får udvidet sin horisont og opdager måske, hvor imponerende det er, at folk, der knokler med et beskidt og/eller monotont arbejde, ofte - i modsætning til en selv, der ikke er vant til det - har energi til andet end at falde om på sodaen efter arbejdstid.

"Let's drink to the hard-working people, let's drink to the salt of the earth" (Mick Jagger).

PeterH vil "have en SU man kan leve af", tilsyneladende ganske uvidende om, at studerende fra andre lande er ved at falde ned af stolen når de hører at vi i Danmark kvit og frit får en ganske klækkelig sum penge, blot for at være studerende, noget man rent faktisk betaler for i de fleste andre lande.
Men det er jo den typiske forkælede danske mentalitet, mer' vil som bekendt ha' mer'....

Iøvrigt spiller studerende i form af deres erhversarbejde en vigtig rolle for den danske økonomi og er med til at sikre et fleksibelt arbejdsmarked og ved deres villighed til at arbejde i ferier og weekender, at ulemperne ved sæsonudsving formindskes.
Men skylden for den elendige integration af visse indvandrergrupper, skal naturligvis skubbes over på andre og i dette tilfælde er de studerende åbenbart udset til syndebukke.

Den undersøgelse virker som noget der kun er lavet for at komme længere frem i x-faktor køen.
Arbejdsløsheden har ikke været så lav i umindelige tider, under 2%.
Kunne være et genoptryk af en rapport der var 10 år gammel, på det tidspunkt var der arbejdsarbejdsløshed




Et udpluk af ugens bedste

  • ff20080905-191001-pic-671715460.jpg

    Sidste chance for sydsjællænderen

    Danmark er nu nede som nummer 36 på verdensranglisten. Ansvaret for miseren ligger først og fremmest hos landstræner Morten Olsen. Alt for længe har den stædige sydsjællænder holdt fast i et stivnet og forældet 4-3-3 system, og derfor er de rød-hvide nu at regne for et halvblødt mandskab, der kun kan overkomme at banke Europas Prügelknaben
  • 20080906-022931-6.jpg

    Gennemført gennemsnitlig

    Hvad er forskellen på en pitbullterrier og en 'hockey mom'? Læbestift. Det er republikanernes nye vicepræsidentkandidat, Sarah Palins, yndlingsvittighed om sig selv. Hun er så ufatteligt normal, og alligevel har hun skeletter nok i skabet til at være det mest interessante i den amerikanske valgkamp
  • Da modløberen blev minister

    Efter denne sommer kan ingen længere opretholde fantasien om Birthe Rønn Hornbech som indbegrebet af moralsk og demokratisk anstændighed. Det var nemlig en fantasi
  • En global krig uden deadlines eller udgange

    Syv år efter terrorangrebet på World Trade Center gør amerikansk historiker op med forestillingen om USA's enestående plads i verden. Den amerikanske drøm er kørt definitivt af sporet, og selv ikke Obama kan ændre det, siger Andrew Bacevich
  • Engle bliver ikke præsidenter i Pakistan

    I dag får Pakistan en ny præsident. Alt tyder på, at valget falder på Asif Ali Zardari. Verdenspressen og mange pakistanere har dømt ham som en korrupt, psykisk ustabil playboy, men måske kan Benazir Bhuttos enkemand vise sig at blive USA's nye mand i regionen
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget