Ifølge en højtstående kilde i Bush-administrationen overvejer USA at sende 7.000 ekstra soldater til Afghanistan, skriver The New York Times. Dermed vil antallet af soldater i landet passere 40.000, og det er flere, end USA har haft i landet, siden krigen begyndte i 2001. Planlægningen af styrkeoptrapningen er i gang, og den bliver opfattet som en reaktion på, at andre NATO-lande ikke vil sende ret mange flere soldater til Afghanistan. USA må dermed bidrage med en større andel af soldaterne, og det trækker paralleller til situationen i Irak. Kilder i Det Hvide Hus taler ligefrem om en 're-amerikanisering' af krigen i landet.
ritzau




