10 millioner tyskere er truet af at ryge fra et almindeligt middelklasseliv i dag til fattigdom med pantelånere og andre tegn på krise som del af deres hverdag i de kommende år. Det viser en ny rapport fra rådgivningsfirmaet McKinsey. Hvis ikke politikerne griber alvorligt ind for at styrke mulighederne for økonomisk vækst, vil under halvdelen af tyskerne i 2020 kunne regne sig med til middelklassen. Også det Tyske Institut for Erhvervsforskning, DIW, advarede for nyligt. Samfundets midte er taberne, hedder det i en undersøgelse fra marts, og rig og fattig glider mere og mere fra hinanden. I 2000 tilhørte 62 procent af befolkningen middelklassen, i 2006 var der kun 54 procent, hvis indkomst gav dem adgang til denne gruppe.
Tysk middelklasse er en truet art
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
God tone i debatten


