Ved folketingsvalget for fem måneder siden, kom klimaet og miljøet for første gang i en valgkamp, reelt på dagsordenen og alle partier sloges om at overbyde hinanden med klimaløfter. Der er nu etableret et klimaministerium, der skal bygges vindmøller som aldrig før og måske skal der solceller på tagene. Men kan klimaforandringerne virkelig løses alene ved de tiltag og løfter der i kampens hede blev slynget ud op til valget?
En reel løsning på klimatruslen kræver i et land som Danmark, en reduktion af udledningen af CO2 på omkring 90 procent. Kan vindmøller og solceller virkelig hjælpe os til denne markante reduktion, mens vi ufortrødent fortsætter med den livsstil vi i dag? Kan et klimaministerium trænge tilstrækkelig igennem i alle samfundets sektorer så klimaet bliver indtænkt i alle sfærer af samfundets udvikling? Eller er faren ved et klimaministerium i virkeligheden, at klimaindsatsen isoleres i et ministerium, der skal konkurrere med alle andre ministerier om prioritering af sine mærkesager (f.eks. transportministeriet, forbrugerministeriet, forsvarsministeriet). Klimaet burde ligge som højeste prioritet inden for alle aktiviteter i alle eksisterende ministerier.
Dette ville signalere, at hvis fejler i at tage hånd om klimaet, vil vi også fejle i alt andet, der handler om vores fremtidige liv.
Velfærd uden vækst?
Mens politikerne havde travlt med at overbyde hinanden, når det kom til vindmøller, er der ingen der har talt om reduktion af forbruget. Der er ingen, der har (turde) stille spørgsmålstegn ved dogmet om, at økonomisk vækst i det uendelige er det eneste saliggørende. Dette kan skyldes, at økonomisk vækst opfattes som en naturlov og uundværlig for 'fremskridtet'.
Som et vækstsamfund skal vi hele tiden stræbe efter at blive større, og blive i stand til at forbruge mere og mere. Det er jo det, der holder hjulene i gang, og holder os alle beskæftigede. Men vi ved også, at vækst er forbundet med stigende ressourceforbrug og stigende udledning af CO2, og der er ingen grund til at tro, at dette skulle være anderledes i fremtiden. Vi står altså i den vanskelige situation, at væksten og hele vores forståelse af 'fremskridt' er ved at undergrave vores fremtidsmuligheder på kloden.
Den erkendelse betyder, at vi er nødt til at gøre op med forestillingen om, at økonomisk vækst er positivt. I stedet må vi se i øjnene, at fortsat økonomisk og materiel vækst ikke er en naturgiven forudsætning for udvikling af et velfærdssamfund med social tryghed for alle.
Denne manøvre er ikke simpel. Vi er bestemt ikke vant til at se økonomisk vækst som det, den reelt er: det mest miljømæssigt og socialt ødelæggende og destabiliserende for samfundet. Tværtimod er væksten i rigtig mange sammenhænge blevet fremstillet som løsningen på en lang række samfundsmæssige problemer lige fra fattigdom til forurening. Men det er på tide, at vi gør op med denne illusion om vækstens gavnlige effekt.
For det første må vi gøre op med forestillingen om, at vækst er vejen ud af et ulige samfund. Årtiers erfaringer har vist os, at det modsatte er tilfældet, og at væksten tværtimod har ført til, at velstandsfordelingen som sådan er blevet mere ulige.
Den anden vrangforestilling vi må gøre op med, er tanken om 'bæredygtig vækst'. For nej: vi kan ikke afkoble væksten fra ressourceforbruget. Teknologiske forbedringer i ressourceudnyttelse bliver 'ædt op' af et stadig stigende forbrug, hvorved den samlede virkning ikke fører til en reduktion i udledningerne. Væksten kan aldrig gøres bæredygtig.
Ligevægtssamfund
Vejen mod et samfund der udleder 90 procent mindre CO2 må nødvendigvis kræve, at vi gør op med nogle grundideologier. I stedet for at fortsætte den vej vi hidtil er gået (og som har været årsagen til problemet), må vi finde helt nye veje, hvor vi omlægger vores livsstil, og markant reducerer vores forbrug. Hvis vi virkelig skal opnå reduktioner af den størrelsesorden, må vi acceptere at opgive nogle af vores vanedannende materielle bekvemmeligheder. Til gengæld kan man forestille sig at man får andre ting i stedet.
Undersøgelser har bl.a. vist, at op til et givent punkt, giver mere vækst ikke mere velfærd, fordi bl.a. de miljømæssige omkostninger for samfundet bliver så store, at de opvejer den velstand der opnås fra væksten. Et sted at starte kunne derfor være at nuancere synet på væksten og kun 'vækste' op til et vist velstandsniveau, hvor alle er ude af fattigdommen og kun til det punkt, hvor de samfundsmæssige fordele udlignes af de samfundsmæssige omkostninger. I stedet for at stræbe mod et samfund i vækst bør vi stræbe mod et ligevægtssamfund. Et sådan samfund vil kunne eksistere og udvikles inden for de begrænsninger for liv, der eksisterer på planeten.
Det er vigtigt at understrege, at løsninger kan findes uden en ufleksibel planøkonomi. Men der skal være grænser for økonomien. Grænserne har egentlig altid eksisteret, vi har bare ignoreret dem, og regningen skal betales nu.
En fælles opgave
Kampen for klimaet er en kamp mod den livsstil, vi har vænnet os til. Det er en proces, hvor nogle grundlæggende værdier skal tages op til overvejelse og kritisk gennemgang. Hvor frihed ikke længere alene skal dreje sig om økonomisk frihed, men i stedet frihed til at vælge andre livsveje. Hvor livskvalitet ikke måles på, hvor meget vi har råd til at købe, men i stedet på hvor mange valgmuligheder vi har i forhold til arbejde, familie, venner og fællesskab.
Klimakampen er ikke længere noget 'andre' bør tage sig af: De multinationale selskaber, olieselskaberne, flyselskaberne. Det er noget, der skal komme fra hver eneste af os, hvor vi hver især kæmper for et mere meningsfuldt liv, kæmper for en livsstil, der kan redde kloden. Først da tør politikerne gå til valg på en politik, der vil nytte noget. Først da vil det handle om andet end vindmøller, solceller og klimaministerium, der ingen forskel vil gøre i det store billede. Først da vil det handle om en egentlig ansvarlig klimapolitik, der indebærer, at den økonomiske vækst skal stoppes og vores forbrug markant reduceres.
Maria Reumert Gjerding er med i det danske netværk 'Ud af vækstens vold', der er del en degrowth-bevægelse i hele Europa
Erik Rolfsen Nissen
6. maj, 2008 #
Kære Maria Reumert Gjerding
Pas på ikke at blive fanget i den fælde, der er lagt her, nemlig sektoriseringen af den samlede bæredygtigheds- og miljøindsats.
Se her:
http://www.information.dk/158565
Det ligner en tilrettelagt strategi fra regeringens side, således at en samlet indsats på området kan forpurres.
Selvom det er rigtigt - objektivt/videnskabeligt - at vi er nødt til at stoppe væksten, og selvom det er rigtigt, hvad du skriver, så er det ikke rigtigt at tale om klima alene. Vi kan ikke tillade os selektivt at løse klimiaproblemerne, hvis vi til gengæld sætter bæredygtigheden generelt overstyr.
Problemet (og løsningen) er derfor bæredygtighed, hvoraf klimaindsatsen er en vigtig og spektakulær del, hvis konsekvenser måske vil blive mere synlige end forgiftningen af fødevarer og grundvandsreserver, og derfor er det lærerigt (omend farligt).
Problemerne om bæredygtighed kan ikke løses ved at oprette et nyt ministerium på linje med alle andre ministerier, hver gang, der opstår et krisepræget område. Så skal vi næste gang have et giftministerium, støjministerium, osv.
Problemerne med væksten er ikke kun relateret til klimaproblemerne, men til den samlede bæredygtighed.
Da bæredygtighed er en forudsætning for artens fortsatte beståen, så er et ministerium på dette område ikke på niveau med andre ministerier, som du ganske rigtigt bemærker.
Ellers tak for et godt indlæg.
Arne Herløv Petersen
6. maj, 2008 #
Godt der er nogen, der tager tanken om minusvækst alvorligt.
Se også min sonetkrans om samme emne
http://herlov.dk/epitafium.htm
Erik Rolfsen Nissen
6. maj, 2008 #
Tak for sonetkransen
Vi er nogen, men desværre nok for få, der tager minusvæksten (i min optik: en bæredygtig dynamisk ligevægtsøkonomi) meget alvorlig.
Se f.eks. her:
http://www.information.dk/156802
venlig hilsen
Jakob Schmidt-Rasmussen
7. maj, 2008 #
Det er først og fremmest befolfningsvæksten i fattige tredjeverdenslande, der skal stoppes. Det er den der udløser hungerkatastrofer og systemsammenbrud i den tredje verden.
Folkekrikens nødhjælp fremturede i sit hovedløse DF-had, da de for nylig kaldte det for udtryk for et modbydeligt menneskesyn, at DF mener, at familieplanlægning og dermed prævention er en nødvendig del af nødhjælp til ekstremt fattige lande. Det sagde de hellige fjolser KUN, fordi det var en DF'er, der sagde det ... For det synspunkt deles af alle venstreorienterede ...
Bjørn Holmskjold
7. maj, 2008 #
Hvem her tror, at de generationer, som í den grad er vokset op med, og derfor kun kender til forbrug og atter forbrug, på nogen måde har til sinds at ændre deres adfærd? Om så konsekvensen bliver deres børn og børnebørn udslettelse?
Dén, som tror det, er umanerlig naiv!
Tror dén tilmed, at politikerne fatter ret meget andet, end hvordan de bedst beholder deres politiske taburetter, så har pågældende ikke fattet problemernes egentlige omfang. Dén vil derfor i sin naivitet bidrage til problemerne, og ikke deres løsning.
Ubegrænset miljø-hykleri
http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=3961
Miljøet er ikke til tænkning
http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4665
Bjørn Holmskjold
KPJ
8. maj, 2008 #
Tilsyneladende har forfatteren ikke noget begreb om, hvad vækst er,
og hvad vækst har gjort for samfundet. Bl.a. er vækst skyld i, at
forfatteren kan sidde med sin cafe latte foran sin computer
og skrive, at nu må vi stoppe væksten.
Prøv at sætte dig ind i tingene, inden du skriver. Vækst er stort set bæredygtig. Vækst er ikke befolkningsvækst, men økonomisk vækst. Det skyldes i høj grad forskning, bedre teknologi, bedre infrastruktur, bedre kommunikation i verden (globalisering), og at der er nogen, der
arbejder og tænker nye tanker (progressivitet). De store onde fabrikker udgør
altså en meget lille del af væksten i vesten, omend ikke i nyindustrialiserede lande uden miljøregulering, som selvfølgelig er vigtig.
Det er på grund af væksten, at vi ikke har det som i middelalderen.
Det er også væksten, der har skabt middelklassen og dermed demokratiet.
Væksten skabes, af folk der får ideer, fordi de opfordres til det i et samfund med social mobilitet.
I starten af en industrialisering, som drives af fossile brændstoffer, har man set stor lokal skade for miljøet, ja. Men prøv og hør her. Hvis der ikke var vækst i samfundet ville der ikke være mulighed for udvikling hen imod f.eks en renere verden.
Desto rigere, middelklassen bliver ,desto vigtigere bliver den i økonomien, og kan stille krav om bla bæredygtig vækst. Du propaganderer derfor for at fjerne ikke bare demokratiets grundlag, men også det økonomiske grundlag for udviklingen af en endnu renere verden, ala den grønnere udvikling, forskningen har muliggjort de sidste 50 år (CO2 filtre, renere kemikalier, renere plastic, fjernelse af CVC gasser fordi forskning fandt dem skadelige, hele feltet der kaldes grøn kemi).
Prøv at undersøg, hvor stor en del af verdens reelle vækst, der er "ond" vækst i din definition. Du vil nok opdage, at det er en tiendedel af en procent.
Det gør ondt på krop og sjæl, at velmenende unge mennesker ikke
bruger deres kræfter, hvor det giver mening. Men når de ligefrem propaganderer noget samfundsskadeligt, bliver jeg arrig.
Kim Vibe
8. maj, 2008 #
Sådan, KPJ. Det var smukke ord.
Dorthe Meyer
8. juni, 2008 #
Jeg fik trykt et læserbrev som kommentar til ovenstående synspunkt få dage efter det var trykt i avisen. Her er en kopi af mit indlæg:
Væksten skal stoppes nu!
Et stort tak til Maria Reumert Gjerding for hendes synspunkt i avisen den 6 maj om hvorfor den økonomiske vækst skal stoppes.
Magen til klarsynet beskrivelse af verdens tilstand skal man lede længe efter. Jeg ved ikke hvem du er, Maria, men du er klogere end de fleste, når du så fint tydeliggør at den blinde tiltro til markedskræfterne og økonomisk vækst er i gang med at underminere vores eksistensgrundlag på denne klode. Den eneste af sin slags i dette solsystem, vel at mærke!
Der findes en ”Ud af vækstens vold” tankegang, som jeg hermed tilslutter mig.
Hvis der blandt læserne er nogle der vil have samme dejlige oplevelse som jeg, så tag og læs denne artikel og meld dig under fanerne!
Og kunne vi så ikke lige forbyde reklamer ved samme lejlighed? For de er med til at skabe det merforbrug som ødelægger miljøet. Reklamebranchen burde tages til ansvar for den skade de forvolder.
Carsten Friskytte
9. juni, 2008 #
Tilbage til jordhulerne og frem med køllerne! Jamen, der er sgu da ingen som vil hindre Maria Reumert Gjerding og hendes fjantede åndsfæller i at flytte ud i ødemarken for at bo i biuvak. Hvorfor pokker drager de ikke bare afsted - i stedet for at plage os andre med deres savl og bræk om minus-vækst?
Hvis de ikke vil ligge tørt og varmt om natten, få behandling når de og deres børn bliver syge osv., så tag op til Sibirien eller Lapland. Men besøg lige en psykiater først - for børnenes skyld!
Efter min opfattelse bør Maria Reumert Gjerding & Co. brændemærkes og jages ud af et hvert civiliseret samfund snarest muligt, thi deres had til dette samfund, dets sociale system og dets økonomiske system er så fanatisk og fundamentalistisk at de vil gøre alt for at undergrave det. Når mange frygter islamiske og andre religiøse fundamentalister, så frygter jeg i langt højere grad disse potentielle naturterrorister, der alle har den nødvendige ondskabsfuldhed og et totaltfravær at samvittighed, så de med en lille omprogrammering kan omstilles til miljøterrorister, hvorefter de f.eks. kan udgøre en trussel mod vores drikkevand.
Vogt jer for desperadoerne!
Dorte
9. juni, 2008 #
Miljø og klima hysteriet bør stoppes. Især som den kommer til udtryk her på Information.
Skal Information ikke snart have lidt pluralisme her på netavisen? Når der ikke er pluralisme, fremstår Information som en sekterisk avis.
Jeg kunne godt tænke mig nogle artikler af mennesker der ikke er så miljøangste som flere skribenter er her på Information. Hvilket uklædeligt selvpineri.
Dorte
9. juni, 2008 #
Artiklens forfatter kalder vækst for vold.
Jeg kunne godt tænke mig at spørge om artiklens forfatter mener at de 14 milliarder som vi borgere sender til u-landene hvert år også er vold? Er vi voldelige når vi vil hjælpe fattige med at få penge til mad, bolig og tøj?
Er det vold at kvinder vil have mere i løn? At de vil have samme løn som mænd?
Er lønforhøjelse vold mod arbejdstagere?
Er det vold at Mødrehjælpen giver enlige mødre økonomisk hjælp?
Er det vold at vi har noget der hedder understøttelse, socialhjælp, kontanthjælp og starthjælp i Danmark?
Er det vold at det almindelige menneske har flere penge at gøre godt med end et almindeligt menneske havde for 100 år siden? Det er jo udtryk for vækst.
Janus Hansen
9. juni, 2008 #
Jeg vil foreslå Erik B som Statsminister, Dorte som Socialminister, og mig selv som Flygtningeminister :-)
Der bliver sate'me lukket for det varme vand overfor de autonome og muslimer - selv muslimske statsborgere. Muslimer er i forvejen så fabelagtige til at parre sig, at de måtte have familierelationer hvor de end måtte komme fra? Hvad angår de autonome, bliver der lukket for social bistand ved eventuelle anholdelser.
Carsten Friskytte
9. juni, 2008 #
Janus Hansen: Nemlig! Hvorfor skal de ha' socialhjælp, når de render rundt og stjæler gamle damers tasker?
Vi skal åbne et par kulminer på Grøntland, og når de autonome straffefanger har læsset et tons kul, kan de får mad! GULAG til autonome! Sådan, mand!
Janus
9. juni, 2008 #
Carsten Friskytte
Det minder mig at Dostojevskij var den mest fabelagtige forfatter til beskrivelse af Gulag. Det vil sige hans selvbiografi: Optegnelser fra de Dødes hus. Faktisk bedre end Solsjenitsyns: Gulag - Øhavet.
Men nu kommer socialisterne og socialdemokraterne og råber og skriger at den slags ALDRIG har eksisteret i vor socialistiske ideologi. Nå ja, jo dummere jo bedre...med Nietzsches ord.
Carsten Friskytte
10. juni, 2008 #
Det er Solsjenitsyn, du tænker på. GULAG var eb kommunistisk opfindelse. Dostojevskij kan jun have snuset til zarens fængsler, der til sammenligning var femstjernede hoteller-
Bjørn Holmskjold
10. juni, 2008 #
Da det er teknologien, der er årsagen til problemerne, da kan den i sagens natur ikke også være løsningen på problemerne!
Grunden er den, at teknologien ikke bidrager til naturlighed hos mennesket, men er derimod ødelæggende naturligheden hos mennesket.
Mennesket begyndte den teknologiske udvikling med udviklingen af flækkestenen, som så på et senere tidspunkt fik et skæfte, og blev på den måde til en økse. Bevidstheden, og hjernes begyndende opfindsomhed, har i de tidlige stadier af menneskets udvikling sandsynligvis været udslagsgivende for artens overlevelse. Men hjernes opfindsomhed kender ingen grænser. Hvorfor den teknologiske udvikling blot fortsætter og forsætter. For nu at være uden anden mening, end at det nu blot gælder om at finde på noget nyt i en uendelighed. Herunder i et væk at skulle modvirke de mange skader, som teknologien i et væk selv skaber til stor skade for menneskene og den hele natur.
Opfindelserne forandrer på den konto menneskets levevilkår med stadig større hastighed, og mange gange hurtigere, end mennesket psykiske mekanismer kan omstille sig. For de psykiske lovmæssigheder er trods udviklingen forblevet de samme, som da mennesket flækkede den første flintesten.
Hjernens stadigt hurtigere frembringelser, med de deraf følgende stadigt hurtigere samfundsændringer, konflikter derfor de urgamle, og ekstremt langsomt foranderlige psykiske mekanismer, hvor mor-barn forholdets psykologi er det helt centrale. For betinger udviklingen sådanne forandringer i levevisen, at moderen ikke kan opfylde barnets medfødte forventninger til opvæksten, da vil disse svigt konsekvent betinge barnet psykiske skader.
Det er her det psykisk syge hos menneskeheden indfinder sig, som en psykisk nedbrydende faktor, og som hos samtlige andre arter kun er kendetegnende for Homo sapiens sapiens. Den sociale arv, som tidligere overbragte moderens basale naturlighed til barnet, overbringer nu moderens psykiske afvigelser til barnet. Hvorved de psykisk afvigelser dels opformeres, og dels forværres i takt med, at den teknologiske udvikling vedblivende fjerner mennesket fra dets oprindelige naturlighed, som menneskets psykologiske mekanismer, den dag i dag, fortsat er tilpasset.
Derfor kan teknologien på ingen måde hjælpe mennesket. For den vil, som beskrevet, kun gøre mennesket endnu mere psykisk syge. Redningen for menneskeheden og den hele natur ligger derimod i en tilbagevendende til en lavteknologiske levevis. Som dels er i overensstemmelse med menneskets psykisk udviklingstrin, og som dels vil løse alle de problemer, som i dag truer menneskeheden og hele livsgrundlaget.
For i et lavteknologisk samfund råder naturens love.
Dette er en ufravigelig kendsgerning!
Ligeledes er det en ufravigelig kendsgerning, at et barn altid antager den virkelighed, som det vokser op med, som værende den eneste naturlige. Og det uagtet hvilken! Det vil sige, at mennesket fortrinsvis i den vestlige verden i dag ikke kan forestille sig nogen anden levevis, end den de opvækstbetinget er født ind i. Eksempelvis vil et barn af i dag have svært ved at forestille sig, at det ville kunne overleve uden en mobiltelefon. Mennesker, der er opvokset i en højteknologisk verden, vil derfor se det højteknologiske, som det eneste naturlige, og vil derfor også se teknologien, som deres eneste redning.
At teknologien derimod bliver deres skæbne evner de til gengæld ikke at forstå på grund af de psykologiske faktorer.
Mennesket skal derfor dikteres en vejledning!
Skal menneskeheden overleve skal den mod sin vilje påtvinges en forandring mod det lavteknologiske. En så drastisk samfundsændring kommer forudsigeligt ikke til at ske af frivillighedens vej. For forstand vil møde en psykisk betinget uforstand. Af samme grund hverken kan eller skal der udelades nogen midler, der kan betinge en sådan samfundsændring. Derfor kan end ikke de mest drastiske tiltag lades ude af betragtning. For selv de mest drastiske tiltag vil være at betragte som ubetydelige, set i forhold til det psykiske vanvid, mennesket allerede nu betinger sig selv i form af en stadig mere karakterafvigende adfærd, og de uoverskuelige konsekvenser, som i logisk konsekvens af det psykiske forfald, helt forudsigelige vil afstedkommes i form af økologiske sammenbrud. Med de meget fatale følger, som det vil få for livsgrundlaget, det vil sige naturen, og dermed for menneskehedens overlevelse.
Dette er også en ufravigelig kendsgerning!
Således er mennesket blevet sig selv den største trussel. For det er netop forblevet primitivt agerende uagtet, at det tror sig tænkende. Den tænkning, som gør sig gældende, er dog alene reptil-hjernes behovsrefleksioner. Som intet har med tænkning af gøre, men som blot er påvisende menneskets slægtskab med primaterne. Der i modsætning til mennesket er forblevet psykisk sunde. Mennesket er med andre ord ikke blot forblevet at være et primitivt, behovreflekterende væsen. Det er tilmed blevet den mest syge art, den hele natur nogensinde har præsteret. En art, der end ikke længere evner den for en arts overlevelse mest basale evne…. Yngelplejen!
Den egentlige tænkning indfinder sig først, når der korrigeres for reptil-hjernes primitive form for tænkning. Måske overraskende for den sekulære verden finder man den ophøjet tænkning repræsenteret i de hellige skrifter. For eksempel i beskrivelse om Edens Have, hvor Gud fortæller Adam, at dersom han spise af Kundskabets Træ på godt og ondt, da skal han dø. En kendsgerninger er det da også, at aldrig i menneskehedens historie har vi haft flere kundskaber, end tilfældet er i dag. Og aldrig har vi været tættere på at udrydde os selv!
Men de kristne har dog aldrig forstået at rettolke denne altfavnende lignelse. Den forstod Profeten Muhammad til gengæld at rettolke til fulde. Og helt modsat de sekulære samfund, der den dag i dag, stadigt intet har forstået. Hvorfor islam i logisk konsekvens rummer dels sharia, som netop begrænser mennesket sine udfoldelser, og dels i form af kalifatet, hvor Guds vilje alene er vejledende mennesket. Da Guds vilje i Profetens fortolkning er i stor overensstemmelse med den vejledning, som kan udledes af naturens lovmæssigheder, da er oprettelsen af kalifatet ikke blot i overensstemmelse med koranen, men i allerhøjeste grad også i overensstemmelse med den vejledning, som kan udledes af naturens sammenhængende lovmæssigheder.
Når alt på den måde helt sagligt vejes op mod hinanden, da er islam alene alternativet til det forfald, som er så ekstremt kendetegnende de vestlige samfund og deres primitive uforstand.
Dette er naturligvis også en ufravigelig kendsgerning!
Bjørn Holmskjold
Mads
10. juni, 2008 #
"Det er vigtigt at understrege, at løsninger kan findes uden en ufleksibel planøkonomi"
Hvilke?