Forskere: En lønkommission er nødvendig

Selvom Danmark kan bryste sig af en flot ottendeplads, når det gælder kvinders generelle samfundsmæssige forhold i forhold til mændene - og en endnu flottere femteplads, når det gælder kvinder på ministerposter, så ser det sort ud, når det gælder lige løn for lige arbejde. På World Economic Forums indeks fra 2007 ligger Danmark kun på en 39. plads efter lande som Albanien, Benin og Botswana. Endnu værre ser det ud, når det gælder kvindelige ledere. Her ligger vi kun på en 63. plads.

Tal fra EU underbygger, at Danmark er bagud, når det gælder kvindelige ledere.

Danmark har sammen med Cypern og Malta den laveste andel af kvinder i lederstillinger.

Karen Sjørup, der er centerleder for Ligestillingsforskning på RUC, bekræfter, at Danmark stadig halter betydeligt bagud, når det gælder lige løn for lige arbejde:

"Kvindelige topledere tjener betydeligt mindre end mandlige topledere. Det viser stort set alle undersøgelser - og så får kvinderne væsentligt færre af alle de frynsegoder, der følger med som topleder," siger Karen Sjørup.

Hun mener, at den aftale, der i går blev indgået mellem FOA og Kommunernes Landsforening er et lille, men utrolig vigtigt skridt i retning af lige løn for lige arbejde på det danske arbejdsmarked:

"Aftalen er et lille skridt i retning af mere ligestilling på det offentlige danske arbejdsmarked, men også et meget vigtigt skridt. Man kan ikke rose Dennis Kristensen og Connie Kruckow nok for at holde fast ved, at der er tale om en køns-lønsproblematik. Det, at man overhovedet får taget hul på den problemstilling, synes jeg er et stort skridt," siger hun.

Karen Sjørup mener, at det næste vigtige skridt er at få nedsat en ligelønskommission, som kan afdække, hvor problemerne med uligeløn er størst i det danske samfund, og hvordan vi kan få dem afhjulpet.

Kommissionen

Selv om aftalen mellem FOA og Kommunernes Landsforening ikke førte til en lønkommission, står Connie Kruckow og Sundhedskartellet fast på kravet om, at der skal en ligelønskommission til, hvis lønforskellene på sigt skal blive udlignet:

"Nu må folketinget altså droppe den berøringsangst og så se at få nedsat den ligelønskommission, så vi også kan se de langsigtede perspektiver," siger Connie Kruckow til Information og tilføjer:

"Der er jo både de kortsigtede mål, som handler om, hvad vi skal have i løn den her gang og så de langsigtede, som ligelønskommissionen skal bane vejen for."

Ifølge Connie Kruckow handler ligelønskommissionen om, at få skabt muligheden for at få udlignet lønskellene på længere sigt ved fremtidige forhandlinger.

"Kommissionen skal sikre, at vi får dokumenteret det, som vi allerede har dokumenteret, men som rigtig mange vægrer sig ved at tro på; nemlig at vi har ulige løn i Danmark. Vi har brug for, at nogle uafhængige eksperter kommer frem til de samme resultater," siger Connie Kruckow og understreger, at hun har noteret sig, at formand for Danske Regioner, Bent Hansen, har sagt, at han er villig til at tage konsekvenserne og rette op på det, hvis en kommission kan afdække, at der er uligeløn.

Historien

Forbilledet for den ligelønskommission, som Connie Kruckow ønsker sig, er den norske, og ifølge Karen Sjørup kan vi faktisk lære utroligt meget af de norske resultater, da det norske og det danske arbejdsmarked på mange punkter er ens.

I rapporten fra den norske ligelønskommission, står der blandt andet: "Sålænge vi har haft pengeøkonomi og kvinder og mænd har været på arbejdsmarkedet, har kvinders arbejde været lavere prissat end mænds."

Rapporten slår dog fast, at løngabet mellem mændene og kvinderne i Norge var på "dramatisk" tilbagetog helt frem til 1980'erne - men der gik udviklingen i stå, og lønforskellene blev kun udlignet meget lidt der fra.

Den samme udvikling har ifølge ligestillingsforsker ved Aalborg Universitet Anette Borchorst gjort sig gældende i Danmark: Siden kvinderne kom ud på det danske arbejdsmarked, har de fået lavere løn end mændene, men der var perioder frem til slutningen af 1980'erne, hvor løngabet blev mindre. Men så gik udviklingen i stå, og i de sidste 10 år er løngabet ikke skrumpet mærkbart.

Al forskning tyder på, at der ikke er entydige forklaringer på, hvorfor det er sådan, og hun advarer mod forenklende forklaringer, som f.eks. den om, at kvinder er dårligere til at forhandle løn, eller at mænd diskriminerer kvinder. Lønforskellene skal hellere forstås i en historisk kontekst:

I 1969 fik man i Danmark en ny tjenestemandslov efter at en kommission havde placeret tjenestemændene i lønrammer. Det betød blandt andet, at politibetjente blev højere lønnet end sygeplejersker, og ifølge Anette Borchorst er det de forskelle, som man etablerede dengang, der stadig spiller ind i dag.

"I dag kan man jo godt undre sig over, politibetjente og sygeplejersker, der har samme længde uddannelse får forskellig løn, men dengang var opfattelsen, at kvinderne var på arbejdsmarkedet som B-arbejdskraft og kun for at få et indkomstsupplement. Man forventede, at de primært var omsorgsgivere, mens mændene var hovedforsørgere og skaffedyr," siger Anette Borchorst og fortsætter:

"De forskelle, der blev skabt dengang har overlevet, for når vi kommer frem til den enkelte overenskomst, så skal der virkelig meget til for, at en gruppe får en større lønstigning end en anden gruppe, og det er der, kampen står lige nu. Man er nødt til at vågne op og erkende, at vi i dag lever i et samfund, hvor både mænd og kvinder er på arbejdsmarkedet det meste af deres liv, og faktisk tager kvinder længere uddannelser end mænd i dag. De har bare ikke indhentet deres lønmæssige efterslæb, som tidligere ofte blev forklaret netop med kvindernes kortere uddannelse."