Køb en professor - det koster kun to millioner kroner. Det ser ud til at være politikken på landets største forskningsinstitution, Københavns Universitet. Da Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri (DI) og CO-industri i 2003 besluttede sig for at støtte Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet med tilsammen cirka fire millioner kroner årligt, var det et implicit krav, at centerleder Jesper Due og forskningsleder Jørgen Steen Madsen i forbindelse med bevillingen blev forfremmet til professorer.
I et brev fra DA hedder det blandt andet:
"DA lægger som bevillingsgiver vægt på, at centerleder Jesper Due og forskningsleder Jørgen Steen Madsen opnår ansættelse som forskningsprofessorer i overensstemmelse med universitetets gældende regler." Et lignende brev er sendt fra DI og CO-industri.
Krav
Dette krav efterlevede Københavns Universitet, og efter en professorbedømmelse foretaget af to kolleger, har Jesper Due og Jørgen Steen Madsen siden april 2005 været professorer ved Københavns Universitet. Det viser en aktindsigt, som bladet Forskerforum har fået fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Dermed har DA, DI og CO-industri reelt sikret sig, at Jesper Due og Jørgen Steen Madsen kan udtale sig i medierne som professorer ved Københavns Universitet, med den anerkendelse, der følger med professortitlen. Vel at mærke selvom deres løn primært er betalt af arbejdsmarkedets parter - og selvom de ikke på normal vis har søgt et professorat i konkurrence med andre kvalificerede ansøgere.
Der er ikke noget ulovligt i manøvren, for ifølge ansættelsesbekendtgørelsen kan fakultetet vælge at besætte eksternt finansierede stillinger professorstillinger uden at slå dem op. Forskerforums aktindsigt kommer efter de seneste måneders historier om FAOS' og centrets uafhængighed. Information har blandt andet skrevet om problemerne i, at det er arbejdsmarkedets parter, der financierer hovedparten af forskningen på FAOS, som netop handler om arbejdsmarkedet.
Professorer
Enkelte kolleger har kritiseret forskningen på FAOS for at være 'systembevarende' og FOA's formand, Dennis Kristensen, har desuden sagt om FAOS, at "af og til lyder deres udtalelser mere som politiske budskaber fra Dansk Arbejdsgiverforening, end det lyder som forskning."
Nu viser det sig altså, at tre af FAOS' største bidrags- ydere har haft en finger med i spillet i forbindelse med professoransættelserne, af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. Det er der ikke noget odiøst i, mener rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen:
"Man har lov til at stille forslag - det er der ikke noget odiøst i. Men det er ikke sikkert, de bliver imødekommet. Det er de så blevet i det her tilfælde, og det er fordi dekanen har skønnet, at det var noget, man var interesseret i," siger Ralf Hemmingsen og tilføjer:
"Forudsætningen for, at blive ansat som professor i forbindelse med en ekstern bevilling er, at det har universitetets interesse og at personen bliver fagligt bedømtprofessoregnet. Man kan ikke bestille professorater, hvis ikke det er noget, universitetet er interesseret i at beskæftige sig med."
- Vil det sige, at hvis det er et område, som universitetet gerne vil beskæftige sig med, så kan man godt bestille professorater?
"Man kan aldrig bestille noget og i den konkrete sag har den tidligere dekan og institutleder fortaget en vurdering."
Ralf Hemmingsen læser desuden ikke brevet fra DA som et krav om, at de to bliver professorer:
"Jeg læser citatet som et ønske om, at forvisse sig om, at de personer, der indgår i bevillingen, har styrken til at bestå en professorbedømmelse. Det er et kvalitetskrav, som universitetet vel kun kan være enig i. De skal kunne bestå en professorprøve. Jeg ser det ikke som om, at de går ind og blander sig, men som et kvalitetskrav."
- Hvorfor kan de så blande sig i, hvilke personer, der skal ansættes. Man kunne jo kræve en professortitel og så kunne KU slå stillingen op?
"Ansættelsesbekendt- gørelsen gør det muligt at ansætte personer på eksterne bevillinger uden opslag, og det har fakultetet valgt at benytte sig af her."
- Er det almindeligt, at man gør sådan?
"Det er sket i et begrænset antal andre tilfælde - jeg har ikke tal på hvor ofte man gør det.," siger Ralf Hemmingsen.
Problematisk?
Dansk Arbejdsgiverforening stiller i brevet også en række andre krav til Københavns Universitet: Blandt andet ønsker man at blive en del af FAOS' referencegruppe lige som man lægger vægt på, at FAOS trods den eksterne finansiering er "tilknyttet Københavns Universitet."
De konkrete krav ønsker Ralf Hemmingsen ikke at kommentere, fordi det er en gammel sag mellem fakultetet og de eksterne parter, men generelt mener han ikke, at det er problematisk, at eksterne stiller den slags krav til universiteterne:
- Ser du ingen problemer i, at eksterne finansieringsparter kan gå ind og påvirke sådan nogle beslutninger?
"Det er vigtigt, at man ikke kan censurere forskningsresultaterne. Når man har stukket bananen ind i grotten, så bliver den derinde - man kan ikke trække pengene ud igen, hvis man ikke kan lide resultatet."
- Men du ser ingen problemer i den fremgangsmåde?
"Det er ikke en generel model for udvikling af universiteternes forskningsområder. Men det er et supplement. Udgangspunktet er, at vi selv har en vision om, hvilke fagområder der skal styrkers og hvilke stillinger, vi skal slå op - det er et af vores hovedansvar. Men jeg synes det er ok, at muligheden er der."
Stig Larsen
6. maj, 2008 #
Den totale falliterklæring for troværdigheden i dansk forskning.
I fremtiden skal du ikke spørge til folks meritter, men hvem de kender.
Dorte Sørensen
7. maj, 2008 #
Det virker meget betænkeligt, at DI og Da har en sådan magt over vores universiteter. Ligeledes kom det frem i anmeldelsen den 3. maj af "Den utænkelige reform - strukturreformens tilblivelse 2002-2005" at Di havde været en drivende kræft i at få Strukturreformen på dagsordnen.
Er det ikke på tide at få en samfundsdebat om hvem og hvordan Danmark skal styres.
Mokkasinen
7. maj, 2008 #
Det er godt Information følger denne sag med FAOS. Nok er de meget selvretfærdige på KU, men endnu værre er at dette miskrediterer forskergrupper med lignende finansieringskonstruktioner i hele Danmark!
FAOS sagen slører grænserne mellem forskning, kapitalinteresser og politik, og almindelige borger kan jo ikke længere med rimelighed have tillid til den vidensproduktion der komme ud af FAOS (og mange andre forskningsgrupper).
Det er i forvejen en skævvridning af forskningen at universiteterne kan finansieres lokalt, men også mistilliden starter her fordi universiteternes eget meritokrati bliver tilsidesat. Hverken arbejdsmarkedets parter eller nogen andre bør kunne gå ind og målrette støttekroner til enkelte udpegede forskningsinstitutioner. Hvis de vil støtte forskning bør de kun kunne gøre det gennem at spæde til puljen i forskningsrådene!
På den måde kan tilliden bevares til den enkelte institution, fordi det da bliver universiteternes egne meritokratier der afgør hvem der skal akkrediteres med titler ol., ligesom forskningskronerne fagligt kvalificeres i forskningsrådene som er sammensat af et bredt (og skiftende) udvalg af landets forskere.
KU kan ikke bebrejdes i denne sag, for det er Helge Sander der brændende ønsker denne afvikling af forskningsområdet. KU er bare en aktør der fører politikken ud i livet. Noget af det næste vi vil se er at professorer ansættes med udgangspunkt i deres forskningsbevillinger. Det vil sige at bevillingerne individualiseres i en uhørt grad, som vi fx ser på konsulentmarkedet hvor konsulenter ofte må komme med projekter og opgaver for halve og hele millioner for at kunne opnå en ansættelse i et konsulenthus. Dvs at private firmaer i princippet kan sponsorere en professor, der så kan ansættes på et universitet (som sælger ud af deres 'brand' til lejligheden).
Den praksis der accepteres i FAOS sagen, og som i stigende grad er på vej i Danmark - ender med at gøre forskning ligeså utroværdig og uønsket som politik! (som om man ikke havde problemer med det i forvejen)
Michael Skaarup, Århus, Verden - Velfærd starter ved 100 mbit
7. maj, 2008 #
hmmm...-- er det ikke bare at acceptere markedskrafterne. Man kan jo købe sig titler, på stort set alle universiteter i hele verden. Vi kender jo alle David Gress og Cepos. David Gress, har jo på ligende vis modtaget hans assistentproffessor titel på den måde. Dog foregik det på en privat universitet i USA.Han har sidenhen skilt sig af med assistent, og beklæder sig nu som professor...(han har aldrig bestået eller skrevet et PhD.)
I dag er CEPOS, blevet en del af Handelshøjskolen i Århus, betalt af Jyllands-posten...
Jeg regner selv med at have et par ekstra titler med hjem fra sommerferien. Ellers slår jeg smut forbi Randers, og http://www.knightsbridgeuniversity.com/
Stødende kommentar?
Sune Auken
7. maj, 2008 #
Hmmmm ..... Det med CEPOS var nu en aprilsnar ....
Det bliver David Gress' omgang med sine meritter selvsagt ikke bedre af.
Jeg har lidt svært ved at regne ud, hvordan jeg egentlig skal stille mig i denne her sag. Så vidt jeg har forstået, var de to forskere faktisk professorkompetente, så det betyder, at den eneste grund til, at de ikke var professorer, var, at der ikke var professorstillinger til dem. Så ved jeg ikke helt, om der er noget forgjort i, at de gøres til professorer for eksterne midler. Det er da en almindeligt kendt international praksis.
Hvis der er noget, jeg har fået galt fat i, hører jeg gerne om det.
Thomas
7. maj, 2008 #
@ Sune
Som jeg forstår sagen er et af problemerne at Jesper Due og forskningsleder Jørgen Steen Madsens professorstillinger ikke var slået op, men et tilbud til de to fra de eksterne sponsorerer (forslået i deres bevillig), som bedømmelsesudvalgt skulle vurdere om Due og Madsens var professorkompetente til (http://www.forskeren.dk/opdates_sider/artikel3.html).
Derudover er sagen særlig prekær da Due og Madsen er parter i den verserende arbejdsmarkedskonflikt, og adskillige gange har udtalt sig om hvordan strejker ikke kan betale sig. Blandt andet på den baggrund mener jeg det er vigtigt at Information bringer op at de to ikke er helt så uafhængige endda. Hvilket de flere gange er blevet kritiseret for, både af kollegaer fra Aalborg og fra forskere fra FAOS' pandent i Norge FAFO (http://www.information.dk/156800).
Alt andet lige mener jeg vi bør kæmpe for et uafhængigt universitet der - med om ikke andet, så et tilstræbt armslængdeprincip - kan stille sig kritiske ift. samfundet øvrige institutioner.
Thomas
Per Erik Rønne
7. maj, 2008 #
Ja, den nuværende styrelseslov, som blev til efter forslag fra daværende undervisningsminister Margrethe Vestager, og som blev lov under den nuværende regering med støtte fra V, K og S, udgør tydeligt et tilbageskridt i forhold til det »professorvælde« der gjaldt på universitetet fra 1479 og frem til 1970ernes styrelseslov.
DF, SF og Enhedslisten holdt dog fast i forskningsfriheden.
caroline
7. maj, 2008 #
Man må sikre de nødvendige ressourcer til at opretholde en forskning, der ikke er afhængig af velvilje fra eksterne fonde, politikere og private virksomheder for at kunne eksistere og udvikle sig.
Se mere her:
http://www.gopetition.com/online/17457.html
Steen Just
7. maj, 2008 #
Da jeg læste Inf's "afsløring" i morges, kom jeg i tanke om en lille perle i min samling af litteratur om det danske uddannelsessystem. Fra en svunden tid måske- men indeholder en blændende analyse af overgangen fra "professorvælde" til "samfundsmæssiggørelse" af universitetsuddannelserne.
Et par citater:
"Hvis man derfor vil tale om "monopolkapitalens uddannelsespolitik", så gennemsattes den ikke ved, at denne kapitalfraktion politisk, gennem repræsentation, deltager i magtens udøvelse i statsapperatet. Den kan kun begrundes økonomisk, hvis landet ligger sådan, at en uddannelsespolitik, der tendentielt gavner monopolkapitalen, er sammenfaldende med den uddannelsespolitik, der giver "maximal økonomisk vækst ... (s. 112)
"Den fundamentale uvidenhed og usikkerhed om arbejdsmarkedet kompenserer (de udøvende embedsmænd) altså med stigende raffinering og præcisering af in- og output af uddannelsessystemet (s. 123).. som en af de samfundsmæssige begrænsinger, "der hæfter sig ved den offentlige planlægning - såvel som regeringsarbejdet i det hele taget", nævnes det, at staten normalt intet ved om det private erhvervslivs planer - men de positive effekter af offentlig planlægning kan være, at kapitalen får mulighed for at blive informeret om, hvad stat og kommuner vil" (s.126)
Noget tyder på, at kommunikationen mellem "stat og monopolkapital" er bedret gennem årene!
(NB! Jeg har måttet opgive at gengive kursiveringer i teksten)
Et lille drilleri: Kan nogen af Jer gamle "munkemarxister" genkende denne tekst. I givet fald: Hvem har skrevet dette og hvornår?
/Steen
.
7. maj, 2008 #
Det er hævet over enhver tvil at de to forskere er fuldt ud på højde med et professorrat, faktisk er det overraskende at ingen af dem er professorer. Om det så er en acceptabel fremgangsmåde er en anden sag, men det er ret almindeligt i udlandet.
Mokkasinen
7. maj, 2008 #
Steen Just: Det er i denne sammenhæng et strategisk 'drilleri', at spæde til den gængse myte om at universitetsmiljøet skulle være venstreorienteret. Derved kan vi jo bekvemt skrinlægge diskussionen, fordi Marx kan vi jo ikke forsvare i en kultur der overvejende værdsætter liberal frihed.
Men diskussionen går vel på mere end at nogle socialister vil trække tæppet væk under muligheder for privat finansiering af forskningen? Dette er blot ét eksempel på en aktuel praksis, som bringer forskningen i miskredit. Imens sidder dygtige forskere landet over med næsen i administrative ansøgningsopgaver, mens forskningstiden indskrænkes og kvaliteten skrumper af det arbejde der bliver tid til imellem undervisningen.
Imens sidder DJØF papegøjerne i FAOS og flotter den, mens arbejdsmarkedets parter griner hele vejen til banken fordi de har købt nogle billige forskere i stedet for at hyre fire gange så dyre konsulenter. En konkurrenceforvridende praksis der også er legitimeret af den aktuelle forskningspolitik!
Det kalder sgu ikke på solidaritet, så hvad skal de andre frie forskere så foretage af konkurrenceegnede modtræk?
Ole Fredsgaarde
7. maj, 2008 #
DA, DI, DA, DUM...Arbejdsgiverne véd man altid, hvor man har. At tro andet er ikke bare naivt; det er sandt idioti.
Bjarne Bisballe
7. maj, 2008 #
Netop i denne slag sager, hvor der kan stilles spørgsmål ved universiteters uafhængighed, skulle rektor holde sig for god til at acceptere den slags ansættelser. Denne sag er det andet store søm til KUs ligkiste. Den første var sagen om RSO-specialesagen (Millesagen).
Før den nye ansættelsesbekendtgørelse trådte i kraft i juli 2005 var det muligt for institutledere ”i særlige tilfælde” at ansætte professorer uden opslag – og den mulighed blev allerhøjeste grad taget i anvendelse lige før lukketid. Det var utroligt så mange ”særlige” der lige pludseligt dukkede op – og skal det uvæsen nu fortsætte på rektors initiativ?
Med den nugældende ansættelsesbekendtgørelse er retten til fritagelse for opslag frataget institutlederne og lagt op på rektorniveau, hvilket i princippet er en forbedring, men ”særlige tilfælde” gælder stadig. Hvis rektors tolkning af ”særlige tilfælde” indbefatter accept af navngivne personer som professorer, samtidig med at der følger en stor bevilling med forskningsområdet, så bidrager rektor til at respekten for netop disse professorater (med rette eller urette) daler og det er det KU mindst har brug for i disse tider hvor universitet forsøger at forbedre sit brand udadtil. – Gik det nu rigtigt for sig, da de blev professorer, vil det lyde i krogene, og er det nu rigtig uafhængig forskning de laver?
Der er masser af professoregnede forskere der aldrig får et professorat. Lad dog dem konkurrere frit om professoraterne, så det står klart, at de bedste får stillingerne efter fair konkurrence.
Særligt skræmmende er det, når man ved at professorater fremover bliver nærmest livsvarige ansættelsesforhold i modsætning til i dag, hvor professorer pr. automatik fratæder når de runder 70…..Man vil paradoksalt nok blive nødt til at inføre afskedigelsesudvalg!
Steen Just
7. maj, 2008 #
Mokassinen:"Imens sidder DJØF papegøjerne i FAOS og flotter den, mens arbejdsmarkedets parter griner hele vejen til banken fordi de har købt nogle billige forskere i stedet for at hyre fire gange så dyre konsulenter. En konkurrenceforvridende praksis der også er legitimeret af den aktuelle forskningspolitik!"
Det kunne jeg ikke have formuleret bedre selv! Er du tankelæser?
DJØF'iseringen blev i øvrigt også påpeget i det nævnte skrift. Når kroppen er redebon, er sjælen underordnet.
Videndeling (eller vidensdeling, som nogle kalder det), lyder smukt; men den, der deler viden med kollegerne, forbigås, mens de, der har trukket på den, forfremmes.
Due og Madsen skrev engang om "monopolkapitalen"; de tider er vist forlængst forbi.
Mokkasinen
8. maj, 2008 #
Du er da også en lurendrejer, Steen Just :-)
Og moralen er nok generelt solgt ud, men når det er sagt så er de herrer Due og Madsen jo ikke formelt kompromitteret i denne sag. Deres arbejdsgiver KU (og arbejdsmarkedets parter) og Helge Sander (samt de ansvarlige i V, S og R) må tage denne praksis på sig.
Skal vi gå længere i denne retning eller? I Norge vil man i 2009 undersøge hvordan det aktuelle finansieringssystem fungerer i forskningen - måske ville det også være en god dansk opfølger.. og så vil det være helt fint at gå hele interessentmodellen rundt!
Skriv en kommentar