Stillingskrav

FAOS: Ideen kom fra universitetet

Det var folk på Københavns Universitet og ikke arbejdsmarkedets parter, der fik idéen til at få Jesper Due og Jørgen Steen Madsen ansat som professorer, siger centerleder Søren Kaj Andersen
7. maj 2008

Det var ikke de forskellige eksterne parter, der i første omgang havde fået idéen om at gøre Jesper Due og Jørgen Steen Madsen til professorer ved Københavns Universitet. Det fortæller Centerleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Søren Kaj Andersen:

"Det her er blevet til gennem en snak internt på universitetet om, hvad man kunne gøre ved Jesper Due og Jørgen Steen Madsens stillinger på universitetet. Der blev vi gjort opmærksomme på, at der var en mulighed for at få et tidsbegrænset professorat, og det var så herefter, at man spurgte organisationerne, om de ville fremsætte en sådan anmodning, og det ville de godt. Og så kom der en professorbedømmelse." Han mener desuden, at man er kommet frem til løsningen for at undgå, at Jesper Due og Jørgen Steen Madsen skulle havne i en såkaldt karrierefælde - at de på grund af deres tidsbegrænsede bevillinger ikke har samme karrieremuligheder som almindeligt fastansatte:

"Vi lægger vægt på, at man har mulighed for at udvikle sin karriere, selvom man sidder på eksterne bevillinger. Ellers kan man risikere at blive hængende som projektansat i mange år. Så initiativet er ikke udgået fra de her organisationer. Det var en dialog her på universitetet om, hvordan man kan sikre, at de her mennesker ikke havner i en karrierefælde."

- Vil det sige, at det var Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, der selv tog initiativ til det?

"Nej, det var en dialog her på universitetet."

- Men den dialog må vel være startet et sted?

"Ja, jeg kan ikke lige huske, hvordan det var, men jeg tror faktisk, at det kom et andet sted fra. Måske fakultetet, det kan jeg ikke huske."

- Men DA får vel også noget ud af det?

"Ja, de får en sikring for, at det er åben og fri forskning på et højt niveau, der foregår på FAOS."

-Er det ikke mærkeligt, at man kan stille krav om, at bestemte personer skal have bestemte stillinger, når man kommer med en ekstern bevilling?

"Det er ikke et krav. Det er en anmodning om, at de skal professorbedømmes, og den bedømmelse kan jo så falde ud til begge sider."

- Men kunne man ikke slå stillingen op og lade alle egnede søge den?

"Jo, men sagen er jo, at det er de to herrers arbejde gennem 20 år, der gør, at den her bevilling overhovedet udløses. Hvis du spørger i organisationerne, om det var vigtigt, at det var de to, der stod bag den her ansøgning, så vil de nok sige, at det var det."

- Tror du folk er klar over, at den her slags kan lade sig gøre?

"Ja. Ellers er det velkommen til den nye verden. Vi er jo en lille lus i det her. På hele det sundhedsvidenskabelige område er der jo masser af ekstern finansiering. Hvis folk bliver overraskede over det her, så ligger der en stor formidlingsopgave om, hvordan universiteterne er i dag, foran os."

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Obama modtages som rock-stjerne

    Når Barack Obama ankommer til Europa, vil han blive mødt som en helt. Men bliver han valgt som USA's næste præsident, kan det hurtigt blive hverdag
  • KULTUR Andreas.jpg

    Cello på kanten af det umulige

    Festival-aktuelle Andreas Brantelid er udråbt til et af de største danske talenter nogensinde. Den 21-årige cellist mener selv, at opskriften på succes hedder musikglæde, spontanitet og mod til at spille cello på kanten af hvad der er muligt
  • Havfruer, kykloper og eutanasiofre

    Berlins Medicinhistoriske Museum udstiller både naturens og menneskets grusomhed. Den sidste gør mest ondt
  • OBAMA.jpg

    USA's liberale raser over Obama-karikatur

    Magasinet The New Yorker udkom i går med en forsidetegning, som har bragt det liberale Amerika tæt på kogepunktet: En karikaturtegning, som gør grin med alle fordommene om 'det muslimske terroristægtepar Obama'. 'Det er politisk satire,' svarer både magasinets redaktør og tegneren bag
  • De islamiske partier kan flyttes

    Europa forsømmer muligheden for at trække Mellemøstens islamiske partier i demokratisk retning, mener en hollandsk parlamentariker, som har udgivet en bog om Europas muslimske naboer. Vi er nødt til at samarbejde med islamisterne, for der er ingen alternativer, lyder det. Mellemøstekspert bakker op
  • tourdefrance.jpg

    Med hjerne og hjerte

    Med en ambitiøs plan fulgt til punkt og prikke gjorde Bjarne Riis' hold den store etape i Pyrenæerne til en stor oplevelse