MOSKVA - Med sin umiskendelige fysik, massive tilstedeværelse og tæft for korte svirpende replikker er Vladimir Putin enhver karikaturtegners drøm. Ved begyndelsen af sin otte lange regeringstid svor han "at knuse terroristerne" i Tjetjenien. Ved dens udløb afviser han verserende rygter om, at han skulle have hemmelige planer om at gifte sig med en 24-årig gymnast, idet han giver journalisterne besked på "holde deres snottede næser og erotiske fantasier" langt væk fra hans privatliv. Så man skulle mene, at der var rigeligt af materiale til satiriske streger. Der er bare lige et problem: De russiske karikaturtegnere har ikke ret til at tegne ham.
Mikhail Zlatkovskij er en af Ruslands bedst kendte af slagsen. Siden 1970'erne har han levet af at tegne karikaturer, og hans tegninger bringes dagligt i avisen Novye Izvestia. Han var den første karikaturtegner, der tegnede Mikhail Gorbatjov og har gjort grin med Boris Jeltsin utallige gange. Josef Stalin tegnede han allerede som teenager, men den tegning blev i skuffen indtil 1988.
Da Jeltsin i januar 1999 udnævnte Putin til sin efterfølger, tegnede Zlatkovskij en skrantende Jeltsin, der hev en Putin med havfruehale op af bølgerne og satte en krone på hans hoved og Putin blev fra da af et yndet offer i Zlatkovskijs tegninger. Men 7. maj 2000 blev den nye præsident indsat, og allerede næste dag mødte Zlatkovskijs redaktør på Literaturnaja Gazeta op på bladet efter at være blevet taget i skole i Kreml.
"Han sagde til mig: 'Misja - vi tegner ikke Putin længere'," husker Zlatkovskij. "'Den unge fyr er meget sensibel'".
Siden da har Zlatkovskij ikke fået en eneste Putin-karikatur offentliggjort. Siden har alle tegninger, russisk presse har bragt af Putin, skildret ham i et positivt, ja undertiden heltedyrkende skær.
Tabubelagt
Op igennem Putins embedsperiode er stadig flere motiver blev tabubelagt for karikaturtegnerne, fortæller Zlatkovskij.
Først var det ministre eller embedsmænd i Kreml, man ikke måtte karikere, så var det krigen i Tjetjenien, det blev forbudt at gøre sig lystig over. For nylig udløste en tegning af Aleksej II, den russisk-ortodokse kirkes patriark, et prompte telefonopkald fra Patriarkatet med utvetydig henstilling om ikke fremover at tegne det kirkelige overhoved.
"Der findes ikke længere nogen centraliseret statscensor," siger Zlatkovskij. "I stedet har vi fået en ny slags censorer fra brandsikkerhedstilsynet eller fra skattevæsnet. Laver man satire over den herskende klasse i dag, kan man være sikker på, at ens avis næste dag vil få besøg af inspektører fra brandtilsynet. De vil så finde en eller anden bureaukratisk forskrift, som redaktionslokalerne ikke lever op til og på stedet beordre dem lukket. Eller også kommer der et opkald fra trykkeriet om, at papirprisen af uforklarlige grunde pludselig er steget til det tidobbelte. Mange karikaturtegnere har givet op og måttet finde sig et andet arbejde. Avisredaktørerne er blevet så overforsigtige, at de helst afstår fra at bringe karikaturer."
Det menneskelige ansigt
Zlatkovskij deltager i Bladtegnere for Fred, en udstillingsrække, der skal markere 60-året for FN's universelle menneskeretserklæring.
Han har arbejdet som kunstner og bladtegner siden 1971, men i Sovjettiden før Gorbatjov vovede han aldrig at tegne karikaturer af partiledere. De tegninger, der dengang blev trykt i russisk presse, enten lovpriste den socialistiske udvikling eller latterliggjorde 'det imperialistiske Vesten'. Den måske eneste bladtegner dengang, som dristede sig til at lægge sig ud med systemet, var Vjatjeslav Sysojev, hvis tegninger blev offentliggjort i Vesten. Det førte i 1983 til, at han blev arresteret og fik en fængselsdom for at have "distribueret pornografi".
Så kom perestrojka, og en dag i 1987 blev Zlatkovskij ringet op af APN, et sovjetisk nyhedsbureau, der bad ham komme forbi. Her blev han mødt af tre mænd, formentlig KGB-agenter, som forklarede ham, at de hurtigst muligt havde brug for at få leveret nogle tegninger af Mikhail Gorbatjov.
"De sagde til mig, at Mikhail Sergejevitj (Gorbatjov, red.) hele tiden rejser til udlandet for at fremvise socialismens nye menneskelige ansigt," husker Zlatkovskij. "Men ved en konference i Paris havde en journalist spurgt ham, hvordan der på nogen måde kan være demokrati i Sovjetunionen, hvis dets tegnere ikke har lov til at gøre grin med landets leder. De gav mig besked på at komme igen næste dag med en Gorbatjov-karikatur."
Zlatkovskij gjorde som forlangt, og på nyhedsbureauet var man udmærket tilfredse. Men da Zlatkovskij spurgte, hvor tegningen ville blive trykt, stirrede tegningens aftagere vantro på ham. "Den vil da ikke blive offentliggjort noget sted i Sovjetunionen!", udbrød de. "Vi lader den bare cirkulere i Vesten, så de kan se, at vi har et ægte demokrati."
Dukken Putin
Efterhånden som Gorbatjovs perestrojka vandt frem blev ytringsfriheden gradvis mere og mere reel. Jeltsin-perioden markerer et hidtidigt højdepunkt for russisk mediefrihed og demokrati og der blev mere plads til at dyrke satire og humor.
"Vi satiretegnere burde rejse et monument for Jeltsin," siger Zlatkovskij. "Selvfølgelig var der meget, der gik ad helvede til dengang, men i sammenligning med de forhold, vi har nu, var det en ren guldalder."
Mange aviser satte karikaturtegnere til at gøre grin med regeringen og udstille Jeltsins drukkenskab og helbredsproblemer. Ikke mindst NTV's Kukly var uden nåde i sin latterliggørelse af den aldrende russiske præsident.
Da Putin blev premierminister og derpå fungerende præsident dukkede der også en dukke op af ham i programmet, og den blev snart en af dets største stjerner.
Men succesen blev kort. Ikke så snart havde Putin overtaget præsidentembedet, før tv-kanalen fik ordre fra Kreml om at sløjfe Putin-dukken, og i sidste ende måtte showet lukke.
Redningen internettet
Så indtil videre er det kun internettet, russerne har tilbage, hvis de vil more sig over deres ledere. Blogs og hjemmesider er da også fyldt med Putin-vitser.
Men uanset Putins afsked fra Kreml i dag er mange russere bekymret over, at internettet er på vej til at blive underkastet strammere statslig kontrol. 'Antiekstremistiske love' er således allerede taget i brug for at lukke hjemmesider, der er kritiske over for myndighederne. Og i sidste uge blev en lokal avis' websted lukket efter at brugere havde skrevet hånlige bemærkninger om de lokale myndigheder på avisens blog.
"Myndighederne frygter satire og drilleri mere end noget andet," siger Zlatkovskij. "Intet kan punktere deres aura af almægtighed så effektivt som satire."
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
