Efter en uafsluttet diskussion i folketingsgruppen forsøgte S-toppen i går at trække en streg i sandet i tørklædesagen: Dommere samt politifolk og soldater skal ikke have lov til at bære tørklæde.
"Vi har en sund skepsis til, om religiøse symboler bør fylde så meget i det offentlige rum. Derfor har vi også tydeligt sagt, at vi ikke mener, at dommere bør bære religiøse symboler tydeligt", sagde den socialdemokratiske formand Helle Thorning-Schmidt - og betonede, at spørgsmålet er rent teoretisk:
"Det bliver jo nok ikke i min levetid, at vi får en muslimsk kvinde som dommer i en domstol", sagde Helle Thorning-Schmidt. Men meldingen gælder ikke de hundredvis af civile domsmænd og nævninge, der er en integreret del af det danske straffesystem.
"Det har vi ikke taget stilling til, men jeg kan slet ikke forestille mig, at vi skal have regler for det. Det her handler om dommerne", lød det fra S-formanden.
Ifølge Informations oplysninger blev spørgsmålet om domsmænd og nævninger dog slet ikke diskuteret på gruppemødet i går - på trods af, at Domstolsstyrelsen netop også inddrog lægdommere i sin afgørelse om at tørklæder er tilladt i danske retssale.
S i splid
Helle Thorning-Schmidt måtte erkende, at det ikke var lykkedes at skabe enighed om en fælles socialdemokratisk holdning i tørklædediskussionen - og efterfølgende var flere gruppemedlemmer da også ude og lægge markant afstand til beslutningen: Partiets arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov kaldte partiets diskussion 'forfejlet' - og også Mette Gjerskov og Lise von Seelen kritiserede 'stregen i sandet'.
Trods udmeldingen er diskussionen om tørklæder - der blussede op, da partiets integrationsordfører Henrik Dam Kristensen gjorde sig til fortaler for et totalt tørklædeforbud hos myndighedspersoner - stadig ikke afsluttet:
Også på Socialdemokraternes gruppemøde i dag er tørklæder et punkt på dagsordenen, da ikke alle gruppens medlemmer nåede at komme til orde i går.
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup ryster på hovedet af den socialdemokratiske beslutning.
"Det kan man ikke bruge til noget, hvis de ikke har diskuteret domsmændene. De er ligestillede med dommerne i langt de fleste sager," siger Peter Skaarup, som taler for et tørklædeforbud hos såvel dommere, som domsmænd og nævninge.
"Det er tyndt, at Socialdemokraterne ikke engang har diskuteret det. Men hele forløbet bærer præg af et parti i splid med sig selv," siger Peter Skaarup.
Bekymring hos V og K
Hos de konservative har man endnu ikke truffet en endelig beslutning om, hvorvidt dommere og/eller domsmænd kan bære tørklæde. Udgangspunktet er, at borgerne skal have tillid til retssystemet, mener den konservative retsordfører Tom Behnke, der dog selv har en klar personlig holdning:
"Hvis jeg stod over for en dommer, som bar tørklæde, eller som skiltede med en klar politisk eller religiøs tilknytning, ville jeg ikke have tillid til ham eller hende. Og i forhold til domsmændene ville jeg også have det svært med det," siger han.
Mens Socialdemokraterne altså har trukket en streg, så arbejder både regeringen og regeringspartierne forsat med at finde en holdning.
"Vi drøfter det løbende, det er meget svært, fordi der er så mange dilemmaer," siger Tom Behnke.
Hos Venstre har man heller ikke taget endelig stilling - med retsordfører Kim Andersens bekymring for tørklæder og andre religiøse symboler omfatter også lægdommere:
"Det er meget problematisk at udstille et religiøst tilhørsforhold i en domsproces. I håndhævelsen af dansk ret er det fundamentalt, at vi har tillid til, at det bygger på retsprincipper. Det er et principielt synspunkt i forhold til det, der foregår i en retssag," siger Kim Andersen.




Tom W. Petersen
6. maj, 2008 #
Kære socialdemokrater
Drop emnet og brug jeres energi på noget væsentligt.
Vis hvor I står, og vis hvad I vil, når I finder ud af det.
Per Thomsen
7. maj, 2008 #
dte er på høje tid at man i Socialdemokratoet begynder at diskuterer partiets betændte og uappetitlige holdning til de etniske minoriteter. Prøv blot at se,hvda partiets integrationsordfører just har udtakt til Politiken:
"S-NYT
Desintegrationsordfører Henrik Tam Kristensen (S) skriver:
Mine udtalelser om, at Suicidaldemokraterne vil forbyde alle offentligt ansatte at gå med tørklæde, er i flere medier blevet udlagt, som om vi skulle være tilhængere af et totalt tørklædeforbud for offentligt ansatte.
Dette er ingenlunde tilfældet. For eksempel mener vores retsordfører, Karen Smækkerup, at det skal være forbudt for højesterets-, lands-, byrets- og fodbolddommere at gå med tørklæde, mens Svend Auken mener, at det skal være tilladt. Andre medlemmer af vores gruppe vil forbyde såvel p-vagter som skatteinspektører at bære religiøs hovedbeklædning, mens vores gruppeformand, Carsten Hansen, der jo selv går med badehætte, er modstander af et forbud.
Så kom ikke her! "
Per Thomsen
7. maj, 2008 #
Det er på høje tid at man i Socialdemokratiet begynder at diskutere partiets betændte og uappetitlige holdning til de etniske minoriteter. Prøv blot at se, hvad partiets integrationsordfører just har udtalt til Politiken:
"S-NYT
Desintegrationsordfører Henrik Tam Kristensen (S) skriver:
Mine udtalelser om, at Suicidaldemokraterne vil forbyde alle offentligt ansatte at gå med tørklæde, er i flere medier blevet udlagt, som om vi skulle være tilhængere af et totalt tørklædeforbud for offentligt ansatte.
Dette er ingenlunde tilfældet. For eksempel mener vores retsordfører, Karen Smækkerup, at det skal være forbudt for højesterets-, lands-, byrets- og fodbolddommere at gå med tørklæde, mens Svend Auken mener, at det skal være tilladt. Andre medlemmer af vores gruppe vil forbyde såvel p-vagter som skatteinspektører at bære religiøs hovedbeklædning, mens vores gruppeformand, Carsten Hansen, der jo selv går med badehætte, er modstander af et forbud.
Så kom ikke her! "
Per Thomsen
7. maj, 2008 #
Helle Thorning Schmidt:
"Vi har en sund skepsis til, om religiøse symboler bør fylde så meget i det offentlige rum.”
Ja det er noget rod med alle de religiøse symboler der fylder vores offentlige rum. Det kan simpelthen ikke blive ved!
Man må i den forbindelse formode at den socialdemokratiske partiformand ikke mindst tænker på de yderst iøjnefaldende kirker og domkirker der i hundredevis af år i den grad har domineret og fyldt op i det offentlige rum. Tænk blot på marmorkirken og alle de andre store katedraler der store og fylder i centrum af vores hovedstad.
Det er sgu på tide de bliver revet ned, synes partiformanden at mene. Eller måske er det Helle Thorning Schmidt i virkeligheden mener, at det kun er de ikke-kristne symboler der skal være usynlige og ikke må fylde i det offentlige rum?
Jakob Schmidt-Rasmussen
7. maj, 2008 #
Domsmænd er privatpersoner og deres personlige tro vedkommer inegn. Heller ikke eventuel religiøst betinget påklædning.
Men en dommer repræsenterer staten og skal håndhæve loven og så er det efter min mening klart, at tørklædet, som ofte er tegn på, at ,man er en islamist, der sætter sharia over menneskeskabte love, ikke kan tillades for dommere.
Hvem kan have noget imod at rengøringsassistenter, sagsbehandlere, bankdirektører, eller pædagoger bærer tørklæde, så længe man kan se deres ansigt?
Det er desværre typisk, at den slags dikussioner ofte ender i, at den ene part tolerer fænomener hos minoriteter, som de aldrig ville acceptere, hvis de forekom i en majoritetskultur, mens modparten bliver ultra snæversynet og i sjældne tilfælde ligefrem racistisk.
Per Thomsen
7. maj, 2008 #
Sjov debat som jacob Schmidt Rasmussen, Dansk Folkeparti og ikke mindst Socialdemokratiet har kastet sig ud i. Man diskuterer i ramme alvor og angiveligt i ædru tilstand, for hvilke typer jobs, der skal gælde berufsverbot for muslimkse kvinder.
Ville det ikke være mere logisk, rimgeligt og konsekvent enten at tilbyde muslimske kvinder samme adgang til arbejdsmarkedet som alle os andre, eller også helt at forbyde muslimske kvinder at arbejde, og hvorfor så ikke være helt konsekvente og så forbyde de muslimske kvinder helt at vise sig offentligt?
Lars Bremer
7. maj, 2008 #
DET CANADISKE POLITI RCMP - har siden 1990 måtte gå med TURBAN
Vi har nu gennem de sidste 7 år debatteret tørklæder og anden hoved beklædning her hjemme, og det fylder forsat utrolig meget i debatten både politisk og dvs medier.
Canada, som er verdens næst største land og med en befolkning på ca 40 mio. indbygger. Her skal Vancouver i Canada være vært for vinter OL 2010 - her er det ikke noget problem, at nogle politifolk som er sikher går med Turban.
Jeg har været på ferie i Canada og Vancouver, mange gange siden 1978. Jeg oplever et samfund hvor der er meget højt til loftet både når det handler om hvordan man behandler sine etniske men også andre mindretals grupper.
Det er en meget tankevækkende debat vi har kørende her hjemme nu på 7 år helt oppe på top politisk plan - men måske siger debatten meget mere om os selv - Danskerne, end de grupper den handler om, og noget om hvor tolerant et folk vi faktisk er.
vedlægger et par link til information
http://www.nriinternet.com/CANADA/POLICE/Manjit_Singh/index.htm
http://archives.cbc.ca/on_this_day/03/15/
P. Lauritzen
7. maj, 2008 #
I Canada (og USA) er de jo alle indvandrere. Danmarks befolkning er, på trods af forsøg på at omskrive historien, en mere end tusind år gammel "stamme". Det kunne jo eventuelt gøre en forskel.
Jens
7. maj, 2008 #
@P. Lauritzen
Canada er ved at udvikle sig til et politisk korrekt multikulturelt helvede. De Canadiske myndigheder har ligefrem oprettet "thought-crime courts" , hvor specielt kritikere af islam bliver indkladt til forhør:
http://jp.dk/udland/article1264890.ece
I den absurde politiske korrektheds navn kalder de anadiske myndigheder disse retter for "menneskeretskommissioner". Avisen Western Standards valgte og trykke JP's tegninger, hvorefter avisens redaktør, Ezra Levant blev indkaldt til 'møde' i en af disse ."menneskeretskommissioner". Forhøret af Erza Levant blev filmet, og du kan se det her:
http://hodja.wordpress.com/2008/01/12/redakt%c3%b8r-i-forh%c3%b8r-hos-ca...
Jeg mener absolut ikke vi skal kopiere noget somhelst fra Canada.
Per Thomsen
7. maj, 2008 #
I Berlingske Tidende kan man læse at 26 kultupersonligheder har skrevet under på et brev der kritiserer hysteriet omkring muslimske kvinders påklædning:
”- Dansk Folkepartis burka-annoncer markerer et højdepunkt i partiets mistænkeliggørelse af et mindretal. Det danske samfund har ikke siden trediverne oplevet tilsvarende hetz - og slet ikke fra et stort, indflydelsesrigt politisk parti, lyder det i brevet, der blandt andre er underskrevet af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, forfatteren Benny Andersen og den tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer.”
Man må håbe at dette prisværdige initiativ kan påvirke den pågående magtkamp i Socialdemokratiet mellem nationalister og internationalister.
Jakob Schmidt-Rasmussen
8. maj, 2008 #
Tummelumsen lyver selvfølgelig som sædvanligt, når han skriver at jeg går ind for at muslimske kvinder skal udelukkes fra forskellige former for arbejde. Det har naturligvis intet på sig; jeg går tværtimod ind for at muslimske kvinder skal have samme mulighed for at blive repræsenteret på alle niveauer af samfundet.
Når en "debattør" konsekvent må forvrænge andre debattørers holdning for at få "ret", er det fordi de ikke kan argumentere for deres synspunkter. Så må man jo pådutte andre debattøre usaympatiske eller meningsløse holdninger, som de aldrig har givert udtryk for.
Hvis en muslimsk kvinde mener, at hun ikke kan optræde som dommer, hvis hun ikke må bære slør er det tegn på, at hun sætter sharia over vores demokratisk vedtagne love. Og det er faktisk et relevant spørgsmål for det diskuteres i fuldt alævor herhjemme om vi kan supplere dele af det danske retssystem med sharia.
Per Thomsen
8. maj, 2008 #
Politiken:
”SF vil afvente regeringens redegørelse om tørklædeforbud, før partiet gør sin egen stilling op.
Det oplyser SF-gruppeformand Ole Sohn efter en diskussion i folketingsgruppen.
»Der er mange følelser i det her, og hvis I lader være med at sige det til nogen, så vil jeg godt sige, at jeg synes, det er meget forstandigt, at statsministeren har besluttet at nedsætte et udvalg for at se på, om der er nogle særlige neutralitetsforhold, der gør sig gældende for myndighedspersoner«, siger Ole Sohn.
»Og det afventer vi, fordi så kan vi træffe en beslutning på et mere nuanceret grundlag«.
Så I har ikke gjort op, hvad SF mener om en dommer med muslimsk tørklæde?
»Vi har gjort op, at vi synes, det er meget klogt, at man træffer beslutninger på et vidensbaseret grundlag frem for hysterisk at rende efter Dansk Folkepartis politiske dagsorden i en tid, hvor samfundet står over for store problemer«, siger Ole Sohn.”
Så kom SFs reaktion på Dansk Folkepartis forslag om berufsverbot for muslimske kvinder langt om længe. Og SFs rekation er præcis sådan som man kunne frygte det oven på Villy Søvndals mange uheldige og usympatiske udmeldinger på det seneste.
I stedet for at tage klart og entydigt afstand fra tåbelighederne vælger SF ligesom statsministeren at lurepasse, og sende aben videre til et udvalg. Det virker ganske påfaldende at politikerne i regeringen og SF nu pludselig helt har opgivet at tænke selv, og nu bliver nød til at have et udvalg til at udtale sig om en sag, som i bund og grund er helt klar, enkel og entydig.
Ole Sohn siger at man ikke vil rende efter Dansk Folkepartis dagsorden, men det er jo præcis det man gør, når man ikke har modet til klart og entydigt at sige fra overfor tørklædehysteriet.
Hvor må de menige medlemmer af SF dog være skuffede over deres parti!