Samarbejds-aftale om a-kraft

Den russiske og den amerikanske regering har indgået en samarbejdsaftale om civil atomkraft. Aftalen blev underskrevet i Moskva i går af den amerikanske ambassadør og den russiske atomforhandler. Aftalen indebærer blandt andet, at USA får adgang til russisk atomteknologi, og at Rusland skal lagre amerikansk atomaffald. Samarbejdet mellem de to lande om civil atomkraft er i de senere året blevet mindre og præget af kontroverser især på grund af uenighed om Irans atomplaner. Rusland hjælper Iran med at bygge et atomkraftværk. USA frygter, at den russiske atomteknologi kan hjælpe iranerne til at udvikle atomvåben.

ritzau/AP


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her