Hillary Clinton bør overveje, om hun skal fortsætte den opslidende kamp mod Barack Obama om at blive demokraternes præsidentkandidat, mener USA-eksperten Carl Pedersen, der er lektor i engelsk ved Københavns Universitet.
I nat vandt Obama en solid sejr i den store stat North Carolina, hvor han løb med 56 procent af stemmerne.
- Hillary Clinton skal overveje, om hun overhovedet vil fortsætte. Det er en matematisk umulighed for hende at indhente Obama og få et flertal blandt de delegerede, forklarer Carl Pedersen.
Læs mere om
Hun vandt dog i den vigtige lille stat Indiana, der har en million indbyggere mere end Danmark, men sejren på 51 procent over Obamas 49 procent var kneben.
- Hvis hun vandt stort i Indiana, så kunne hun gå til de superdelegerede og sige, at hun har vundet stort i stater som Ohio, Pennsylvania og New Jersey, og at hun derfor kan vinde disse vigtige stater i valgkampen. Den mulighed er med den lille sejr i Indiana begyndt at svinde ind, fortæller Carl Pedersen.
Demokraternes formand, Howard Dean, har meldt ud, at partiets superdelegerede i juni lige efter sidste primærvalg er afholdt, skal melde ud, hvem de vil stemme på. De superdelegerede er udpegede af partifunktionærer, og de kan selv sætte deres kryds.
De har magten til at vælge Hillary Clinton frem for Obama.
- Det eneste, hun kan håbe på nu, er, at der kommer en stor skandale og vælter Barack Obama. Der er ikke meget, der peger på, at det vil ske så sent i forløbet, så Hillarys chancer svinder, lyder det fra Carl Pedersen.
Han peger på, at hele skandalen om Obamas tidligere præst, Jeremiah Wright, som vælgerne har kunnet se forbande Amerika på videoklip på nettet, ikke har skadet Obama nævneværdigt. Til gengæld tror Carl Pedersen, at vælgerne har set Hillarys forslag, om at fritage benzin for afgifter om sommeren, som populisme.
Allerede nu vil nogle af de superdelegere vælge side, vurderer Carl Pedersen. Han spår ikke Hillary de store chancer.
- Der kommer formodentlig allerede nu nogle superdelegerede og melder sig hos Obama, og når primærvalgene er afsluttet i juni kommer de fleste sikkert, og så er hun færdig, siger han.
Det er ganske sikkert, at demokraterne i juni har en endelig vinder.
- Partiet har ikke råd til, at kampen trækker ud til konventet i slutningen af august, mener Carl Pedersen.
/ritzau
Se også Informations David Rehlings interview med Carl Pedersen på Information TV
Informations Martin Burcharth blogger fra USA på: Amerikanske perspektiver
Claus Piculell
7. maj, 2008 #
Jeg skrev en analyse, som kom på min blog kl. 6.59 i morges.
Her er indledning og link:
CP: Tillykke, Obama – nu skal du slå McCain
Af Claus Piculell
Med den store sejr i North Carolina og det tætte løb i Indiana må Obama nu vurderes som sikker på at vinde det Demokratiske partis nominering - selv af diehard Hillary-fans som f.eks. mig. Det er næsten ligegyldigt, om Hillary trækker sig nu, men hun bør som et minimum indstille sin kampagne. Til gengæld bør Obama række hånden frem og officielt tilbyde hende posten som de facto nr. 2 i sin regering, som udenrigs- eller finansminister og/eller som vicepræsident med sin egen portefølje, f.eks. uden- eller indenrigspolitisk koordinator.
http://kortlink.dk/NaCpObama1/58ma
vh CP
Claus Piculell
7. maj, 2008 #
Mit blogindlæg findes også i engelsk udgave, og med den får jeg debut som borgerjournalistisk kolumnist på OhMyNews International - det største citizen media:
Congratulations, Obama – now give the US a black president!
http://kortlink.dk/ohmynews/58mr
vh CP
Polybios d.y.
7. maj, 2008 #
Hvorfor tabte Clinton blandt vælgerne?
"Here's what now seems obvious: African-American voters killed the Clinton candidacy. It is a fitting end to the Clintons' campaign and an almost Shakespearean coda to their career. The Clintons were exposed in their long-running exploitation and reliance on minority votes. No group was more loyal to them than African-Americans; and in the end, like everyone else, African-Americans realized that the Clintons are frauds, disloyal to the core, cynical to their finger-tips, and finally, finally, returned the favor."
http://blogs.guardian.co.uk/usa/2008/05/blogosphere_its_all_about_how.ht...
De som tror, at Hillary Strangelove
http://www.boston.com/news/nation/articles/2008/04/27/hillary_strangelov...
vil blive vicepræsident fejlvurderer hendes voldsomme ærgerrighed og magtgale struggler-natur fuldstændig. Hun vil kun blive det, dersom hun kalkulerer med at Obama bliver skudt, og så kynisk er hun vel trods alt ikke?
På den anden side: hvis Obama skulle være dum nok til at tage hende til vicepræsident, er han så godt som sikker på at blive skudt a la J. F. Kennedy eller komme ud for et Chappaquiddick-"uheld" eller noget lignende. Hvorfor?
Fordi hun er krigspartiets favorit, og krigspartiet nu mange gange har bevist sin vilje til at gå over lig:
"Her "obliterate Iran" jeremiad gained her major traction in those quarters, and the clincher was her endorsement of Charles Krauthammer's demand that the U.S. extend its nuclear shield over Israel. Aside from that, however, and her generally more belligerent attitude toward Iran, is the general tone of her campaign: she's a "tough gal," belting down shots with the boys and showing up the effete intellectual Obama for the wimp that he is. The Wellesley-Yale Ivy Leaguer whose polished demeanor cracked apart during the campaign and led to an outpouring of tears has emerged as a working-class broad who might be a waitress in the Hardscrabble Diner, or a gun moll with a heart of gold. This has very little to do with the issues, including foreign policy, at least explicitly, yet the implication is clear. She's selling herself as the daughter of the "hard-hats" of the 1960s, who formed the core of the LBJ-Nixon "silent majority" of that tumultuous era. As Murray N. Rothbard, the economist and libertarian grand old man, put it:
"In the spring of 1970, a new political term – 'the hard hats' – burst upon the American consciousness. As the hard-hatted construction workers barreled their way around the Wall Street area, beating up college kids and peace demonstrators, earning the admiration of the right wing and a citation from President Nixon, one of the banners they raised summed up in a single phrase how remarkably the right wing has changed over the past two decades. For the banner said simply: 'God Bless the Establishment.'"
http://www.antiwar.com/justin/?articleid=12800