DMITRIJ MEDVEDEV blev i går indsat som Ruslands tredje præsident siden systemskiftet og er med sine kun 42 år den yngste russiske leder i over 100 år. I dag udnævner han til gengæld sin mentor, den afgåede præsident Vladimir Putin, til ny premierminister, der lynhurtigt samme dag vil blive gummistemplet af parlamentsflertallet, som Putin har i sin hule hånd.
Der er således lagt op til en i russisk sammenhæng uhørt magtdeling, af flere kommentatorer døbt 'tandemokrati', selvom Medvedev formelt ifølge forfatningen og efter eget udsagn er den reelle leder og kan fyre og udnævne premierministre efter ønske.
Der gættes meget på, i hvor høj grad Putin fortsat beholder magten eller en væsentlig del af den. Sagen er imidlertid, at Medvedevs Rusland - med eller uden Putin som grå kardinal - står overfor en række alvorlige og uløste problemer.
Det indrømmede den nyindsatte præsident da også i sin tiltrædelsestale i går. Her sagde han, at der er lang vej igen til, at Rusland bliver et ægte demokratisk retssamfund, hvor det offentlige er til for borgerne og ikke omvendt. Han sagde, at han vil arbejde hårdt og, med Putins yndlingsord - effektivt for at løse de vigtigste opgaver: individets rettigheder og friheder, landets sikkerhed, afvikling af landets "retslige nihilisme" og sikringen af en innovativ udvikling af landet.
DET LYDER JO altsammen meget godt, sagt af en mand, der selv er blevet valgt ved hjælp af brud på demokratiske spilleregler, ytringsfriheden, individets rettigheder og frihed og via det russiske retsvæsens nihilisme. Alle disse rettigheder for Ruslands borgere er blevet systematisk presset i Putins Rusland, der samtidig har fået et stærkt forværret forhold til omverdenen, både til det "nære" udland, som de Baltiske lande, Georgien, Moldova og Ukraine, og til EU-landene og USA.
Det koldkrigsagtige forhold både i retorik og handlinger skyldes imidlertid ikke kun Putins barske grovheder og markante forsøg på at genoprette Ruslands indflydelse internationalt. Det skyldes bestemt også omverdenens indstilling til Rusland, som i det "nære" udland er præget af historisk frygt og direkte russerhad.
SOVJETUNIONENS EKSLEDER Michail Gorbatjov har ret i, at det i høj grad også skyldes vestlig, især amerikansk, ekspansionisme. Gorbatjov sagde i går, at USA og NATO er i fuld færd med at genstarte den kolde krig overfor Rusland.
Gorbatjov mindede om, at Rusland ikke har nogen grund til at stole på USA og NATO, som ved murens fald garanterede, at NATO ikke ville bevæge sig op til Ruslands grænser. I dag er Rusland omringet af NATO. USA vil placere raketbaser og radarstationer i Polen og Tjekkiet, og presser på for at få Georgien og Ukraine med i NATO. Det er, sagde Gorbatjov, et klart amerikansk forsøg på at omringe Rusland og øge indflydelsen på interne forhold i Rusland. Her udtrykker den tidligere generalsekretær og præsident en udbredt opfattelse og følelse i Rusland.
GEORGIEN BLIVER Dmitrij Medvedevs første store varme kartoffel - med eller uden Putin. Rusland advarede længe om, at hvis Vesten anerkendte Kosovo som selvstændig stat, så ville Moskva føle sig fri til at anerkende de to georgiske oprørsrepublikker Sydossetien og Abkhazien. Det gør Rusland næppe, men konflikterne har i de seneste dage udviklet sig så has-tigt i retning af direkte kamp, at situationen let kan eksplodere og komme ud af kontrol.
I den situation kan Rusland føle sig tvunget til at gribe ind med de i de seneste dage forstærkede "fredsbevarende styrker" i de to oprørsrepublikker. Medvedevs første store opgave bliver at holde tungen lige i munden og ikke lade sig provokere ud i en væbnet konflikt med Georgien, som i givet fald risikerer at tvinge USA og andre til også at gribe ind. I en sådan situation vil høgene i Moskva få fornyet styrke til at fremme en aggressiv udenrigspolitisk linje og igen isolere Rusland. Og det vil ikke gøre det nemmere at bedre det i forvejen stærkt anstrengte forhold mellem Rusland og Ukraine.
PÅ DET INDENRIGSKE plan står Medvedev - med eller uden Putin - også overfor akutte problemer. Ud over dem, bl.a. borgerrettighederne og retssikkerheden eller manglen på samme, som han selv nævnte i sin tale i går, så har Rusland lige nu hastigt voksende fødevarepriser og inflation, som hurtigt kan føre til forringelser af den ellers forbedrede sociale situation og dermed til omfattende utilfredshed og uro rundt omkring i landet.
Det vil ikke gavne muligheden for at fremme demokrati, ytringsfrihed og stabilitet. Tværtimod.
Flere vestlige aviser har i de seneste uger opfordret til at give Medvedev en chance for at vise fornyelse og et mere demokratisk ansigt og til at udnytte magtskiftet i Moskva til en opvarmning af forholdet til Rusland. Den opfordring er der al mulig grund til at tilslutte sig.
PD
