"Det er næsten komisk" siger Frederick Rickmann, direktør i det internationale designfirma Designnord, der har kontorer i både Danmark og Taiwan.
"Jeg har tit stået i Billund eller Københavns Lufthavn om morgenen med karikaturer af mig selv. Mænd i samme aldersgruppe, samme slags taske, samme tøjstil. Det fik mig på sporet af kønsforskellene i erhvervslivet i Europa og Asien. I Taiwan flyver jeg på de sammen morgenafgange, men her er næsten halvdelen af flyets passagerer kvinder."
Den samme oplevelse slog Frederick Rickmann, når han besøgte kunder i de nordjyske mobiltelefonvirksomheder, Designnord samarbejder med. Her var det mænd i 30-40 års alderen i cowboybukser, der traf beslutningerne. Næste uge kunne Rickmann være i Taiwan, hvor det var lige omvendt. Her havde kvinderne bukserne på.
Designnord udvikler produkter til forbrugere der, hvor mennesker møder teknologi; mobiltelefoner, hifi-systemer, medicotekniske løsninger. Ting, som Danmark er berømt for at udvikle, men som nu i stor stil er flyttet til Asien.
Det har givet Frederick Rickmann et unikt indblik i de asiatiske virksomheders beslutnings, udviklings- og marketingsprocesser.
"Især i Danmark er der en meget markant skrævdeling i lederstillingerne og meget få kvindelige beslutningstagere sammenlignet med lande som Tyskland, USA, Storbritannien, Canada og Taiwan," siger Frederick Rickmann, der oprindeligt kommer fra Storbritannien.
For Frederick Rickmann er kønsforskellene blevet en faktor, der optager ham. Han mener, at Danmark og Europa får baghjul af de asiatiske lande i globaliseringen, fordi kvinderne i Asien spiller en langt større rolle i de vigtige beslutningsled. Det giver konkurrencefordele at kunne udvikle og producere til kvindelige kunder.
Hæmsko
"De problemer, man f.eks. har inden for brugerdreven innovation i Danmark, har man faktisk løst i fjernøsten, fordi de har kønsbalance i deres udviklingsteams."
I Danmark har velfærdsstaten og det faktum, at vi var meget tidligt ude med at indføre juridisk ligestilling, faktisk været en hæmsko for at få flere kvinder i lederstillinger, mener Frederick Rickmann.
"Ligestillingen kom meget tidligt i Danmark og resten af Skandinavien. Jo senere et land har fået ligestilling, jo flere kvinder er der på topposterne i dag. Det er min konklusion ud fra de lande, jeg har kendskab til. Det man egentlig gjorde i Danmark i 60'erne var at sluse mange kvinder ind i omsorgsstillinger. Stillinger, der blev fremskaffet for at danne en pulje af ledige job. Det kan man jo se nu under storkonflikten. Omsorgsindustrien er overbelastet af kvinder. Og så tror jeg, at der i Danmark er tradition for, at man ikke forventer, at piger interesserer sig for computere, naturvidenskab og teknik."
Det er meget anderledes i Taiwan, forklarer Rickmann.
"Man har aldrig haft mange kvinder i omsorgsindustrien i Asien. Der er f.eks. meget større kønsbalance i Taiwans sundhedssystem, bl.a. fordi man har en blanding af den vestlige og den gamle kinesiske medicinske tradition, som mænd kan praktisere."
Ganske vist er familiemønstrene i Taiwan stadig gammeldags. Det er i høj grad er bedsteforældregenerationen, der varetager omsorgsopgaverne så som at følge småbørn til og fra daginstitutioner, som er ganske udbredt i Taiwan. Den taiwanske regering understøtter desuden, at omsorgsfunktionerne bliver i familien, bl.a. ved at opfordrer til tre-hus-politik, hvor tre generationer bor sammen og gensidigt støtter og hjælper hinanden.
Omsorgsteknologi
Desuden har man i lande som Taiwan i høj grad anvendt teknologi i sundhedssystemet inden for kommunikation og fysik behandling af patienter. I Danmark bruger man for mange menneskehænder til fysisk krævende job, påpeger Rickmann. Et eksempel er, at de asiatiske wc'er har en bidet-funktion, der holder et meget højt hygiejneniveau hos hospitalsindlagte og ældre plejekrævende mennesker.
"I Danmark bruger man stadig social- og sundhedsassistenter til den slags manuelle arbejde. Det burde ikke ske i et land så avanceret som Danmark."
Et andet eksempel fra servicefagene er online tjek-in. De moderne asiatiske lufthavne har langt færre køer og utilfredse passagerer end i Europa netop på grund af bedre service, design og mere kundevenlig brug af IT.
Desuden peger Rickmann på, at "der er huller i det danske uddannelsessystem."
"I Korea, Hong Kong og Taiwan har de traditionelt udviklet deres industri til at producere de ordrer, som vestlige virksomheder kom med. Dvs. at der er et helt lag af projektledere eller styringsledelse, som man kan læse som et selvstændigt fag. Vores kvindelige direktør i Taiwan har for eksempel en mastergrad i designmanagement."
Kunstige kvoter
I dag, hvor Asien udvikler egne produkter, har den samme tradition for kvalitet i projektstyring givet stor succes. Kvindelige mellemledere dominerer i disse stillinger med en kombination af dygtig styring og stærke evner til at kommunikere med omverdenen.
- Vil kvoter for kvinder i bestyrelser skabe mere ligestilling?
"Kvoteordninger er kunstige. Der skal mere drastiske midler til i Danmark, hvis vi skal løse problemerne. Jeg ser hellere en ordning med fast-track uddannelser på de højere mellemlederniveauer. Aktive uddannelser skabt i meget tæt forbindelse med virksomhederne. Her kan både kvinder og mænd med nogle års erfaring komme hurtigere til stillinger med beslutningskompetence. Da behovet i erhvervslivet i dag er stort for personer med netop evner som kommunikation, intuition, multi-tasking og indlevelse - det vil sige kendte kvindelige træk - er der en stor sandsynlighed for, at vi hurtigt kan uddanne en generation af stærke danske kvindelige ledere og mellemledere. Bestyrelsesposter for kvinder vil hurtigt og spontant følge i samme takt," siger Frederick Rickmann.
