Trailer
Det første fodboldminde, jeg har - jeg er født i 1972 - stammer fra EM i Frankrig i 1984, hvor det danske fodboldlandshold spillede det bedste fodbold, de nogensinde havde spillet, og nåede semifinalen. Her ventede Spanien, og det, der siden har udviklet sig til en sagnomspundet, næsten mytisk forbandelse - at Danmark ikke kan slå Spanien i fodbold - kunne tage sin begyndelse. I straffesparkskonkurrencen brændte Preben Elkjær nemlig, og EM var forbi for Danmarks vedkommende.
Det er stadig svært at se det herostratisk berømte klip fra dengang, men det ændrer ikke ved det ubestridelige faktum, at landsholdet spillede drømmebold, og at det stadig er en stor fornøjelse at (gen)se Allan Simonsen, Morten Olsen, Elkjær, Frank Arnesen, Michael Laudrup og Jesper Olsen boltre sig på banen til kommentatoren over dem alle, Svend Gehrs', formidable, medlevende akkompagnement.
Tab og vind ...
Nu er der mulighed for igen at genopleve alle de gyldne øjeblikke - og et par af de ærgerlige af slagsen - i den humørfyldte, veldrejede dokumentarfilm ... og det var Danmark, der er instrueret af Mads Kamp Thulstrup og Carsten Søsted. De tilhører min generation og har utvivlsomt også siddet klinet til skærmen i de 13 år, fra slutningen af 1970'erne og frem til 1992, hvor dansk landsholdsfodbold var noget, man ikke bare talte om, men også havde lyst til at se.
Det begynder med Kurt 'Nikkelaj' Nielsen, den danske landstræner i 1970'erne, som kun var ansat på deltid og havde et afrikansk inspireret værtshus i Nykøbing Falster. På det tidspunkt var fodbold ikke noget, man tog alt for alvorligt, i hvert fald ikke i Danmark, og landsholdet tabte de fleste af sine kampe.
Der er et fantastisk tv-klip med Kurt Nielsen i ... og det var Danmark, hvor han adspurgt, om han har nogle nye ideer eller en ny taktik til dagens kamp, og han på sin meget afdæmpede facon svarer, at nye ideer er der vist ikke nogen af, og at taktikken er den samme som altid: At score nogle mål.
Sepps 'regime'
Filmen indledes med et citat af George Orwell, der beskriver alvorlig sport som krig minus skyderi. Men sådan har det bare ikke været i Danmark, fortsætter speakeren, skuespilleren Ken Vedsegaard, vi har i stedet sagt, "tab og vind med samme sind."
Denne tilbagelænede attitude til dansk landsholdsfodbold var det slut med, da den slagfærdige tysker Sepp Piontek blev hyret som landstræner i 1979. Carlsberg havde givet landsholdet et millionbeløb i støtte og krævede til gengæld et opgør med amatørismen, hvilket netop var, hvad de fik med Sepp.
Nu stod den på disciplin, professionelle forhold og en mentalitetsændring hos de dovne, danske spillere, og selv om det ikke lykkedes landsholdet at kvalificere sig til VM i 1982 - og selv om spillerne til at begynde med ikke var meget for Sepps 'regime' - kom Danmark med til EM i 1984 og VM i Mexico i 1986, hvor landsholdet vandt alles hjerter med elegant, overskudsagtigt spil.
Igen var det Spanien - og en grim fejl af Jesper Olsen - der sendte Danmark ud i mørket efter den indledende runde, men roliganismen med klaphatte og et syngende landshold havde gjort sit indtog.
... og det var Danmark lever højt på en energisk blanding af dramatiske klip fra fodboldbanen, morsomme interviews med spillere og trænere og fans fra dengang og nye interviews med Sepp Piontek og Richard Møller Nielsen, der overtog trænerjobbet efter Sepp.
Det er begge et par slagfærdige herrer, og ikke mindst Sepp brillerer med den ene morsomme bemærkning efter den anden. Om John Faxe Jensen siger han blandt andet, at "Faxe har vi trænet med utallige gange. Han har aldrig ramt noget." Men det var nu Faxe, som med sit ene mål var med til at sikre Danmark EM i fodbold i Sverige i 1992, da vi slog Tyskland med 2-0 i finalen.
Halvtykke feriedrenge
Det var det foreløbige højdepunkt for dansk fodbold - og et mesterskab, som vel egentlig burde have været Sepps otte år tidligere, men som i stedet gik til Ricardos "halvtykke feriedrenge," som Peter Schmeichel kaldte sig selv og de øvrige spillere, der var taget på ferie, da de på afbud kom med til et EM, de slet ikke havde kvalificeret sig til.
Det er utroligt, at Danmark kunne vinde EM i 1992, men succesen tilskrives i filmen, at ingen havde regnet med, at landsholdet kunne noget som helst, og at det i løbet af turneringen blev opsat på at bevise det modsatte. I tiden inden var Ricardo dog alt andet end populær hos spillerne, som faktisk havde gjort oprør mod ham - brødrene Laudrup forlod truppen - og pressen, der benyttede enhver lejlighed til på perfid vis at svine ham til.
... og det var Danmark bliver således også en slags oprejsning til Ricardo, der bestemt heller ikke var lige heldig med alle sine udtalelser og en besynderlig omgang med det danske sprog - han kom fra Fyn, men man havde ham mistænkt for at have taget ved lære af Sepp, der jo også talte sjovt.
Begejstret hyldest
En morsom, kærlig og nostalgisk tur i tidsmaskinen er, hvad man får i ... og det var Danmark, blandt andet takket være dynamisk klipning, en velfungerende struktur og den helt rigtige musik i de rigtige situationer. Blandt andet spiller en coverversion af David Bowies Heroes på lydsporet, da Danmark vinder EM: "We can be heroes/Just for one day."
Man skal ikke forvente sig dybe analyser af, hvorfor det gik, som det gik, men en utvetydig, begejstret hyldest til Danmark som fodboldnation mod alle odds badet i instruktørernes - og befolkningens - næsten barnlige glæde over, at vi for en tid var gode til at spille fodbold og kunne måle os med selv de bedste.
Man kan indvende, at der i slutningen af filmen klappes lige lovlig meget med klaphatten - man ser arkivbilleder fra befrielsen af Danmark efter Anden Verdens krig, da Ricardo og drengene slår Tyskland i 1992. Men det er trods alt bagateller i en film, der kan ses og nydes af alle, som holder af fodbold og ikke mindst de, der som jeg kan huske nogle af de mest dramatiske øjeblikke fra de 13 gyldne år.
For et par år siden blev Anders Østergaards Gasolin' den store dokumentarfilmsucces. Mads Kamp Thulstrup og Carsten Søsted har med ... og det var Danmark lavet en film, der har potentialet til at gøre den kunststykket efter.
... og det var Danmark Instruktion: Mads Kamp Thulstrup og Carsten Søsted. Manuskript: Mads Kamp Thulstrup, Carsten Søsted og Daniel Dencik. Dansk (Biografer over hele landet)
