Propaganda på pedalerne

"Ladies right!" bliver vi kommanderet ud af bilerne. Vi prøver at holde os så tæt på grøftekanten som muligt, mens motorkøretøjer drøner forbi os op ad endnu en stejl bakke på Mount Lebanon i bjergtagende omgivelser.

Det er egentligt lidt pudsigt, at cykelløbet hedder 'Follow the Women'. For vi følger mændene. Mens vi aser af sted på nogle nye, fine mountainbikes indkøbt ogudlejet til formålet, ræser mændene ved siden af i små biler, i slidte lastvogne og i gamle busser. De sørger for vand, for lægeassistance, for hjælp til drilagtige gear og kæder og transporterer dem, der går kolde i varmen.

Men det hele begynder allerede den første dag så småt at lugte af anti-israelsk propaganda.

Tour de soft

Budskabt er fred. Kvinder for fred, dialog og fremme af kvinders rettigheder i Mellemøsten. Der er godt 200 deltagerere til årets Follow the Women. Det betyder to uger på cykel gennem fire lande plaget af krig, borgerkrig, terror og attentater. Vi tilbagelægger strækninger på alt mellem 25 og 53 kilometer pr. dag, og det er lidt ligesom en Tour de France soft, hvor man kører etaper. Resten af tiden bliver vi transporteret i busser, mens cyklerne følger med i lastbiler.

Her i Libanon er det ungdomsorganisationen ProgressiveYouth Organization, PYO, der tager sig kærligt af os. PYO er det socialistiske ungdomsparti, der er imod ikke kun Israel men også Syrien og Iran. PYO har organiseret alt fra transport, cykelleje og hotel til kæmpe buffeter om aftenen med dans til alt for høj arabisk popmusik. I knap 14 dage forenes kvinder i alle farver og størrelser og på tværs af religioner til fest efter dagens etape.

Hævet over politik?

"Bag enhver stærk mand, står en endnu stærkere kvinde," siger britiske Detta Regan i en af sine taler til et officielt arrangement. Hun er primus motor for hele konceptet, og har for fjerde år i træk taget initiativ til cykelturen.

Det er det, vi har købt; konceptet om kvinder for fred og ikke en eller anden bestemt holdning til konflikten hernede. Eller hvad?

"Der bliver ikke fred i denne region, før palæstinenserne kan vende hjem," lyder budskabet fra Detta Regan til den officielle åbnings-ceremoni hos UNESCO. Hun sagde ellers lige, at organisationen "er hævet over politik".

"I vil møde ofre for konflikten i Mellemøsten. Det er de palæstinensiske kvinder, som er mødre, døtre og søstre til martyrer," lyder det fra medieministerens talsmand, Marwan Shukry, ved samme lejlighed.

Israels skyld

Ude i flygtningelejren Sabra og Shatila, hvor en massakre fandt sted i 1982, der kostede et sted mellem 700 og 3.500 palæstinensiske flygtninge livet, bliver vi mødt af små børn i camouflagetøj omkranset af store plakater med dræbte fra massakren. Nogle af børnene render rundt med maskingeværer af plastik.

Godt nok var det en kristen, libanesisk milits, der udførte massakren, men i brandtalen herude får Israel alligevel skylden for alt.

Andetsteds aftenen efter er det ikke kun Israel, der står for skud. En mand, der virkelig formår at købe sig taletid er Roger Éddé. Han er en rigmand, der ejer et luksusresort i udkanten af Beirut, og for øvrigt er han også leder af det libanesiske fredsparti.

Vi er inviteret til middag. Aldrig har vi set så meget mad på en buffet. Maden er sirligt arrangeret som kæmpe ananasser og fyldt med fintskårne grøntsager i alverdens mønstre.

Hr. Eddé taler i godt en halv time, før vi kan gå til fadene. Det handler blandt andet om, at Syrien skal opføre sig pænt over for sin nabo: "De skal ikke længere bruge vores land som en slagmark. Syrien skal ud af Libanon. Iranerne skal også lære at opføre sig ordentligt over for os," siger han blandt andet.

Vi nærmest forspiser os i mellemøstlige lækkerier i de nydelige omgivelser på kanten af Middelhavet. Men det er en falsk form for mæthed, for mange spørgsmål begynder efterhånden at trænge sig på: Er det bare propaganda det hele? Hvorfor besøger vi slet ikke Israel på dette års tur? Hvor er de israelske deltagere egentlig?

Ud over en flybillet og et beskedent deltagergebyr, har vi så købt katten i sækken, når det kommer til neutralitet i denne konflikt? Vi ved det ikke endnu.