Et flertal i folketinget bestående af regeringen og Dansk Folkeparti valgte i går at stemme imod et forslag om at genindføre gruppeeksamen på landets universiteter. 84 stemte for mens 86 stemte imod forslaget - og dermed kan universiteterne altså stadig ikke selv bestemme, hvordan de gerne vil eksaminere deres studerende.
Flere Venstrefolk - herunder Malou Aamund og Birgitte Josefsen har flere gange været ude og argumentere for en genindførelse af gruppeeksamen.
Men da der skulle stemmes, valgte de altså i sidste ende at følge deres parti. Heller ikke løsgænger Pia Christmas-Møllers forsøg på en ny udvalgsbehandling kom igennem, og det vakte stærk kritik fra oppositionen, som klandrer VK for at tilsidesætte god parlamentarisk stik.
"Det er ganske pinlig magtarrogance fra regeringen side," siger Pernille Vigsø-Bagge (SF)



