Universiteternes rolle er igen til debat. Politikerne vil have, at det hele hænger sammen i en lineær model fra grundforskning til erhverv - fra forskning til faktura. Universiteterne er med på innovationsræset med samarbejdsaftaler og spin off virksomheder - alt sammen under en patentlov, der skulle give ordnede forhold, men som opfattes som bureaukrati og er omgivet mange misforståelser og vanetænkning.
Bekymrede forskere siger nu, at de vil have fred til at koncentrere sig om det basale: den frie grundforskning. Varsler det en ny lukkethed? Det ville være trist.
Erhvervslivet tror ikke på den lineære model. Ideerne fra de danske universiteter er en dråbe i havet. Erhvervslivets primære interesse er kandidaterne - vel og mærke kandidater, der er uddannet på grænsen af vor viden - og som har lært at tænke fremad. Det sker bedst i universitetsmiljøer, der bedriver 'grænsebrydende forskning', og som har et stærkt internationalt netværk. Sådanne miljøer kan også tjene som et vindue til forskningen for virksomhederne og samfundet som helhed. Virksomhederne vil gerne være tæt på disse miljøer for sammen at kunne se ud over horisonten og for at have adgang til de gode kandidater. Det er den bedste vidensoverførsel til erhvervslivet.
Et stærkt og åbent universitetssystem er blevet et aktiv i den globale konkurrence. Virksomhederne etablerer sig tæt på de forskningstunge universiteter rundt om i verdenen for at følge udviklingen og have adgang til de gode kandidater.
Samspil kan være givende
De progressive højteknologiske virksomheder ønsker at krydse universitetets ambitiøse forskning med det relevante perspektiv for virksomheden. Det kan lykkes uden, at det går ud over forskningens kvalitet og publicerbarhed. Hos Haldor Topsøe har det resulteret i adskillige fælles publikationer. Samspil med virksomhederne er godt, men det ville være uheldigt, hvis universiteterne endte som kontraktforskningsinstitutter.
Jeg var sidste år med til en evaluering af et finsk universitet, som havde et fortræffeligt samspil med det lokale erhvervsliv med masser af relevante studenterprojekter. Der blev bare ikke tid til den langsigtede forskning og det internationale netværk. Lærerne var ved at bruge deres viden op, og der blev ikke skabt grundlag for fornyelse. Så galt burde det ikke gå.
Farlig detailstyring
Universiteterne skal være arnestedet for fornyelse. Derfor er der, som de bekymrede forskere fremfører, en grænse for hvor langt man kan gå uden, at den forskning, der drives af nysgerrighed, og den frie dialog mellem forskere lider skade, men derfor behøver vi ikke at falde tilbage til fortiden. Amerikanerne har vist, at det kan lade sig gøre at skabe en balance mellem den frie forskning og den strategiske forskning i et samspil mellem universiteter og erhvervsliv inden for områder, der har vist sig at have stort vækstpotentiale. Det er sket ved en kombination af grundforskning og gode betingelser for spin off af nye virksomheder, som har skabt arbejdspladser.
Grundforskning kan godt være relevant, men der skal være en balance. Universiteterne skal have frihed til at gå egne og utraditionelle veje. Det kræver flere basismidler, så de har kræfter til omstilling og til at tiltrække de bedste forskere og styrke til at indgå i alliancer.
Universitetsreformen i 2003 og de efterfølgende fusioner har været et skridt i den rigtige retning, men reformerne er desværre blevet ledsaget af detailstyring fra ministerierne. Nu må vi have mod til at give universiteterne handlekraft. I alle relationer må forskningen være karakteriseret af kvalitet og ambition, så må relevansen komme i anden række.
Skal det nytte? Ja, men ikke nødvendigvis på kort sigt.
Jens Rostrup-Nielsen er direktør for special projects hos Haldor Topsøe og medlem af ERC's videnskabelige råd samt af bestyrelsen på Danmarks Tekniske Universitet
