De studerende skal kunne tjene flere penge ved siden af studierne. Det er et bredt flertal i Folketinget enige om, og onsdag startede forhandlingerne om ændringer af SU'en op igen efter at have stået stille i måneder. Men ændringerne af SU'en risikerer at komme til at koste universiteterne dyrt. At de studerende skal kunne arbejde mere, gør nemlig med stor sandsynlighed, at de bliver forsinkede i deres studier, og det bliver universiteterne straffet for økonomisk af staten. Derfor foreslår rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede, og dekan på Handelshøjskolen i Århus Børge Obel at omtænke hele SU-systemet, så de studerende får en økonomisk gevinst ved at blive hurtigere færdige med studierne.
"Som det ser ud nu, er der ingen steder i lovgivning nogen tilskyndelse, for de studerende til at komme hurtigt igennem studierne. Og de SU-ændringer, som der er lagt op til nu, er fuldstændig hul i hovedet, fordi de indirekte tilskynder de studerende til bruge endnu mere tid på erhvervsarbejde og endnu mindre tid på studierne," siger Jens Oddershede.
Universiteternes problem er, at regeringen allerede fra næste år har lagt op til, at der skal fordeles penge efter, hvor hurtigt de studerende bliver færdige. Den såkaldte færdiggørelsesbonus eksisterer i dag allerede for bachelorstuderende. Den betyder, at universiteterne får en bonus for hver bachelor, de uddanner på normeret studietid plus et år. Fra 2009 vil universiteterne også få en bonus for hver kandidat de uddanner, men det skal ske på normeret tid, og hvis de studerende bruger bare et par måneder længere, så mister universiteterne penge, forklarer dekan på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet Børge Obel:
"Universiteterne kommer til at tabe rigtig mange penge på det her, hvis ikke de studerende også får et økonomisk incitament til at blive færdige."
SU efter beståede fag
Obel og Oddershede lægger op til, at de studerende skal have penge efter, hvor mange ECTS-point de opnår. De studerende får i dag tildelt et vist antal ECTS-point for hvert kursus eller fag, de består. Som SU'en er indrettet i dag, så er den kun afhængig af om den studerende er studieaktiv. Hvis man dumper for mange eksamener eller bliver forsinket, kan man få ekstra SU - de såkaldte fjumreklip.
Men de studerende har også et ansvar for at blive hurtigt færdige med studierne, mener dekan Børge Obel fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet.
"Hvis det udelukkende er universiteternes ansvar at leve op til det politiske krav om, at de studerende skal være hurtigere færdige, så risikerer universiteterne at blive nødt til at indføre straffeaktioner over for langsomme studerende, fordi vi bliver nødt til at bruge vores ressourcer på dem, der ikke overskrider deres studietid," siger Børge Obel.
I Danske Studerendes Fællesråd kan uddannelsesordfører Jeppe Mulvad godt forstå universiteternes forslag.
"Universiteterne bliver jo presset af regeringen på pengepungen, hvis de studerende ikke bliver færdige i en fart. Men vi mener ikke, det ville være en god ide, at de studerende skal have SU efter, hvor mange eksamener de består. Det ville bare gøre, at flere studerende ville droppe ud af studierne. Hvis de studerende skal blive hurtigere færdige, skal der i stedet bruges flere ressourcer på mere vejledning og bedre undervisning," mener Jeppe Mulvad.





Peter Olsen
9. maj, 2008 #
"Universiteterne derimod bliver straffet økonomisk, hvis de studerende sløser"
Hvor er det dog herligt at vi har en regering der forstår at straffe dette sløseri .
Hvad bilder disse studenter sig ind, tror de de skal have tag over hovedet og mad i munden hver dag ? De kan jo bare blive boende hjemme hos far og mor
i Ruderskov Kommune, ikke sandt ?
Det kan ikke nytte noget noget med denne ineffektivitet, ordnung muss sein
und arbeit macht frei .
Plyds
9. maj, 2008 #
Det er jo lidt svært at skynde sig med sit studie, så bliver du jo bekyldt for at "boge" den som det så poetisk hedder. Det er jo ligefør, at dit studiearbejde ved siden af tæller mere. Og m.h.t. dit c.v. så ser det jo ikke godt ud hvis du har spildt tiden med at koncentrere dig om dit studie.
Det er squ ikke nemt mere.
Morten Helmstedt
9. maj, 2008 #
Det at der kun gives SU til normeret studietid + 1 år (helt parallelt med udbetalingen af bonus til universiteterne, hvor der gives bonus for bachelor på normeret tid + 1 år og kandidaten på normeret tid), tilskynder da i høj grad til, at de studerende bliver færdige på normeret tid + 1 år, og altså inden for en ramme, hvor universiteterne kan tjene penge på bonusordningen.
Der er dermed allerede i SU'en indbygget en mekanisme, der tilskynder studerende til at blive hurtigt færdige.
tante arendt
9. maj, 2008 #
Hvor er det hyggeligt, at mennesket forvandles til maskine. Men vi skal jo spare pengene. Vi skal jo lige give den en tand ekstra. Altid. Vi skal jo lige gøre det hele lidt mere friktionsløst. Vi kan jo ikke have, at de studerende tænker sig for længe om.
Så vidt jeg ved arbejder de danske studerende meget i forhold til andre studerende i andre lande. Man må jo spørge sig selv, hvor meget tid der er til indlæringen.
Men det hele er jo så forfærdeligt uskyldigt, de forkælede studerende, de skal også ud "i det virkelige liv", det ka ikke gå at de ikke gå, at de kun er "produktive" på deres studiejobs.
I'm lovin it.
ole falstoft
9. maj, 2008 #
Mindre SU til de langsomme studerende? -så bliver de da bare endnu langsommere for så må de arbejde mere ved siden af
lennart Kampmann
9. maj, 2008 #
Skal formålet være at give de studerende et skub i den rette retning skal følgende vel opfyldes:
Nedsæt SU beløbet, men hæv det beløb der kan lånes månedligt. (Der er jo så tale om socialisme med sig selv, et herligt princip hvor man tager fra sin fremtidige indtjening og forbruger den her og nu)
Afskaf SU for den tid der ikke er normeret.
Fjern begrænsningen for indkomst ved siden af SU. Dette betyder at de studerende der ikke kan gøre sig færdige på normeret tid,enten finansierer tidsforbruget selv, eller forlader uddannelsesinstitutionen. De har så den fordel at de allerede er erhvervsaktive og derfor ikke behøver at bruge så lang tid på dagpenge for at klare sig selv.
Hæv kravene til adgang. Jo højere karaktergennemsnit - jo større sandsynlighed for at blive færdig på normeret tid.
Med venlig hilsen
Lennart
MikkelA
9. maj, 2008 #
Så starter hyle-/klynkekoret. Onde, onde regering - slemme, slemme rektorere! Tænk sig, at blot fordi DK har den suverænt mest generøse stipendieordninger på klodens overflade oveni en fuldstændig skattefinancieret uddannelse, samt en akut mangel på arbejdskraft, så tillader man sig at overveje at skære en lille smule på disse, for at motivere de sløveste. At læse på Universitetet er suverænt noget af det mest priviligerede man kan foretage sig, og sammenlignet med fuldtidsarbejde er det helt usandsynligt luksuriøst (3 mdrs sommerferie, 4-10 timer om ugen er mere reglen end undtagelsen på humaniora, resten af tiden med bøger om emner man brænder for).
Så er det selvfølgelig frem med Auschwitz-metaforene. For man må jo nok forstå, at det er jo den skæreste nazisme, folkedrab endda! At tænke sig, at de (eller rettere "vi", nu jeg selv er igang med et universitetsstudie) stakkels små pus, ikke skulle kunne tage et ekstra slapper-år eller to på det offentliges regning, men endda måske skulle være - the horror of horrors! - selvforsørgende!! Hvor er Morten Kjærum, for er det ikke på kant med et eller andet menneskerettigheds-nåed, egentlig?
Den her slags diskussioner illustrerer for mig ret fint den blindgyde venstrefløjen er kommet ind i. Studerende på videregående uddannelser er ikke svage og ikke ofre, det er voksne mennesker med utroligt priviligerede forhold, og de er den gruppe, der går ud i samfundet og får de suverænt højeste lønninger som overhovedet bliver lønmodtagere til dels - og det er helt ok at stille krav til dem - specielt når pengene til diverse fjumre-år immervæk er en del bedre brugt hos grupper der faktisk har problemer og er svage - sygehusene og ældre f.eks. Alligevel vræler man højt og længe over den mindste perciperede forringelse, af verdens allerede mest generøse ordning, mens man kollektivt foregøgler sig at enden er snublende nær og uddannelsesvæsenet på sammenbruddets rand - som venstrefløjen troligt har proklameret siden midtfirserne...
Come on folkens. Ryst posen og få proportionerne på plads.
PeterH
9. maj, 2008 #
MikkelA, du beskriver jo og for sig vældig godt, hvad studietiden går ud på. Det er ikke en fejl, når du skriver, at man - udovre 4-10 timers fremmøde - bruger tiden med bøger om emner, man brænder for. JA! Det er det, et studium går ud på.
Det kan godt være, at et universitetsstudium er priviligeret, men det kan dårligt være andet. Til gengæld er det også mentalt krævende.
lennart Kampmann
9. maj, 2008 #
@ MikkelA
Hørt! Hørt!
med venlig hilsen
Lennart
MikkelA
9. maj, 2008 #
Hvis man vil bruge al sin tid på at læse, så står det skam enhver frit for. Man kan tage det beskende studielån oveni SU'en og komme op på ca. 7500,- før skat om måneden og begrave sig i sine bøger, og med et billigt kollegieværelse og lidt sparsommelighed, kan det såmænd snildt hænge sammen.
Det er der selvfølgelig bare nærmest ingen der gør i den rigtigt eksisterende verden hvor man ikke opererer med idealiserede blege, 1800-tals studerende på fugtige lofkamre hvor de læser dag og nat, for reelt er de færrste studier udenfor jura og medicin (og enkelte andre fag) så "mentalt krævende" at studerende ikke har langt mere fritid, til druk, socialisering, erhvervsarbejde osv end de nogensinde kommer til at have i deres liv. Derfor - og fordi vores stipendeier som nævnt er klodens suverænt mest generøse i forvejen - kan man naturligvis sagtens kræve af folk, at de gennemfører deres studie på normeret tid - eller selv sørger for at financiere deres privatforbrug (uddannelsen er jo stadig gratis...) derudover.
Som sagt, de penge kan bruge så langt, langt bedre på mennesker der faktisk har et reelt behov.
HB Rasmussen
9. maj, 2008 #
Hvad med om universiteterne oppede sig lidt mere mht at give de studerende vejledning?
Til en begyndelse kunne man forlange at lærerne lærer de studerendes navne, og at de rent faktisk taler med dem mindst en gang om ugen.
Frej Klem Thomsen
9. maj, 2008 #
Det er meget mærkeligt at høre sådanne udtalelser fra universitetsverdenen. Rationalet synes at være, at nu hvor regeringen har underlagt universiteterne en fuldkommen tåbelig og destruktiv økonomisk politik, så skal samme politik udvides til at gælde de studerende, for således at sprede ynken. Om ikke andet, så kan universiteterne og de studerende så være fælles i lidelsen.
Der har været, og er, masser af gode forslag til hvordan man kan nedbringe gennemførelsestiden. Det er påfaldende at der, på trods af usædvanligt få og usædvanligt dårlige argumenter, aldrig rigtig skabes tvivl om at det vil være det rigtige at nedbringe den, men lad det nu ligge.
Problemet med disse forslag er at de ikke harmonerer med VK-regeringens forsknings- og uddannelsespolitik: de kræver nemlig flere ressourcer, mindre topstyring og mere frihed - især fra erhvervslivets ensporede interesser.
Og når man ikke kan gøre det som ville få folk til at agere postuleret hensigtsmæssigt med det gode, fordi det tilfældigvis strider mod de langsigtede ideologiske målsætninger, så må man jo tvinge dem med strukturel vold i stedet for.
Hvornår er det der er folketingsvalg igen?
Heinrich R
9. maj, 2008 #
Som altid en fornøjelse at læse Frej Klem Thomsens skarpe analyse. Tak.
Erik B.
9. maj, 2008 #
MikkelA
Hørt!
Et typisk billede på samfundsfag er et hold på 20-30 mennesker, hvor der en måned eller to efter studiestart sidder 5-6 mennesker til undervisningen. Det centrale er pointen med, at de fleste studerende kun har en tåget opfattelse af, hvad arbejdsmarkedet drejer sig om og derfor ikke fatter hvor sødt studielivet er.
Og så er der den med Danmarks fremtid. For ni ud af ti uddannelser gælder det, at det du lærer som sådan er irrelevant, din rigtige uddannelse starter først i det øjeblik du får dit første job. Formålet med en universitetsuddannelse er først og fremmest at teste om folk har disciplinen og strukturen til at skrive et speciale.
Peter
9. maj, 2008 #
#MikkelA
Når forholdene er som du beskriver, virker det mere som om det er uddannelserne den er galt med og ikke SU-systemet.
Handler det ikke lidt om at du er en bitter lille mand der ikke kan overskue at unge mennesker har mulighed for at fordybe sig i en interesse også de dårligt stillede og dem der ikke kan magte et studiejob?
Uddannelse er en investering både for den studerende og for samfundet. Vi som skatteydere skal bare betragte det som midlertidig "lån" som nok skal komme tilbage senere.
Erik B.
9. maj, 2008 #
Vi som skatteydere skal bare betragte det som midlertidig "lån" som nok skal komme tilbage senere.
Det er der delte meninger om. De konkrete værdier skabes af folk uden (videre) uddannelse: arbejdere, bondemænd, fiskere og håndværkere. Papirnussere skaber ikke værdier, de akkumulerer dem bare. Som tidligere nævnt er det de færreste uddannelser der giver de studerende erhvervskompetence, og de fleste institutter er sandsynligvis rene underskudsforretninger.
Erik B.
9. maj, 2008 #
I den optik, er SU bare endnu en indkomstoverførsel til den bedrestillede halvdel af befolkningen.
Jeppe Brogård
9. maj, 2008 #
Samfundet er en kedelig ting, mine herrer. Det koster penge at drive det. Men det er da klart, at i industrisamfundets tid havde man ikke brug for kreative kompetancer. Så vi må da endelig skære ned på nutidens videnssamfund, så vi kan komme til at leve af vores industri igen. Apimøllermen
Yes lord!
Erik B.
9. maj, 2008 #
Så du vil have staten til at undervise folk i kreativitet?
sandersk
9. maj, 2008 #
Udkast til analyse af tidsånden:
Det er dødens pølse.
Måske svanemærket, dog dødens pølse, skiveskåren via målrettede kernekompetencer blandet op med information i selvsving i en 'vidensøkonomi', der dog adspredes i en 'oplevelsesøkonomi'.
Mokkasinen
9. maj, 2008 #
De studerende kunne jo også bare droppe alle de talentløse standarduddannelser der udbydes pt., og blive iværksættere. Fx en lille webshop der sælger online musik, eller finde på en af de nye 'social sites'.
I 'videnssamfundet' behøver man nemlig ikke al den viden, for uddannelsessystemet er ved at forspilde sin attraktion og relevans for samfundet.
Så kære studerende: hvis udbyderne ikke længere kan levere varen, så køb den et andet sted!
niller
9. maj, 2008 #
Applaus til Mikkel A for et veldrejet indlæg!!!
Lad mig tilføje:
Jeg er selv netop blevet færdig med en studieverden, der set fra den anden side mest udmærker sig ved slaphed, middelmådighed, selvynk og dovenskab. Mange studerende har i den grad brug for et spark bagi. Der er simpelthen INGEN der har brug for flere år til at skrive et speciale, som det er kotume blandt visse grupper af studerende. Forsinkelserne skyldes sjældent fordybelse men er ofte en undskyldning for at blive længst muligt i den forkælede sæbebobletilstand, der kaldes studiemiljøet.
MikkelA
10. maj, 2008 #
Peter:
"Når forholdene er som du beskriver, virker det mere som om det er uddannelserne den er galt med og ikke SU-systemet.
Det er to forskellige problematikker, så at vilkårene for studerende er ufatteligt luksuriøse ift. et almindeligt lønarbejde, ændrer ikke ved, at det naturligvis er rimeligt, at folk gennemgår deres uddannelse på normeret tid når de får klodens højeste uddannelsesstøtte oveni en statsfinancieret kombineret med udsigt de højestlønnede job derefter. Som sagt har vi folk med reelle behov at financiere her i samfundet, i ældresektoren eller på hospitalerne osv.
"Handler det ikke lidt om at du er en bitter lille mand der ikke kan overskue at unge mennesker har mulighed for at fordybe sig i en interesse også de dårligt stillede og dem der ikke kan magte et studiejob?"
Nårh hvor sødt. Slap argumenterne allerede op så tidligt i dit lille indlæg, siden motivanalyser og perfide spekulationer kom på banen så hurtigt? Men til dit sludder; hvis du havde magtet at læse mit første indlæg indenad - hvilket åbenbart oversteg dine evner - ville du have opdaget, at jeg faktisk selv er igang med en videregående uddannelse for indeværende.
"Uddannelse er en investering både for den studerende og for samfundet. Vi som skatteydere skal bare betragte det som midlertidig "lån" som nok skal komme tilbage senere."
Uddannelse er reelt kun en "investering" for samfundet, da den studerendes eget "offer" i modsætning til tilfældene i stort set hele resten af verden, faktisk kun er tid- og en der bliver mindre og mindre værd jo flere fjumre-år udover den normerede tid vedkommende tager om det - fordi samfundet både går glip af skatteindtægt og skal financiere uddannelsesesplads (der kunne være brugt af andre) samt SU endnu længere. Igen, vi har med voksne mennesker i en ekstremt priviligeret situation at gøre de er ikke ofre og de går ikke i stykker af at man stiller en smule krav til dem.
Jeppe Brogård:
Det er godt set, at samfundet koster penge. Det er nemlig rigtigt, hospitaler, sygehuse, børnehaver - den slags er rigtig dyrt. Derfor er det selvfølgelig også dybt godnat, at have priviligerede folk til at rende og bruge endnu flere penge, end de allerede eksremt generøst har fået stillet tilrådighed af skattekronerne. Som de mere skarpsindidge måske har opdaget, kan penge kun bruges een gang, og der foretrækker jeg klart at bruge dem på de, der har et reelt behov, fremfor at gøre en allerede ekstremt priviligeret gruppes forhold endnu mere luksuriøse.
Niller:
Jeg er helt enig i din karakteristik af miljøet på store dele af Uni. Det er absurd den tid nogen bruger på et speciale, og det var da i den grad på høje tid, at det blev formaliseret, at dette forventes overstået på 6 måneder. Det primære for mig at se, er at gøre op med den ladhed og selvynk der karakteriserer studiemiljøerne, og skabe nogen andre incitamentsstrukturer end de nuværende - ikke nødvendigvis straffe de, der reelt kæmper en hård kamp for at komme igennem et studie, hvorfor jeg da også syntes dispensationsmuligheder for de, der fagligt ligger lige på grænsen, men gør en indsats bør eksistere, såfremt disse skulle gå ud over den normerede tid pga. dumpede eksaminer el. lign.
Andreas
10. maj, 2008 #
MikkelA:
Jeg synes for alles skyld at du skulle spare os din rædsomt uigennemtænkte lommeøkonomi.
Du skriver alt for meget, meget kluntet, og utåleligt påtaget. At din viden om emnet desuagtet end ikke rækker til andet det i bedste fald håbløst banalt arrogante, cementerer for mig at se så vel blot en nu veletableret status som larmende ynkværdig klovn.
Ulrik
10. maj, 2008 #
Andreas
Skønne spildte pædagogiske kræfter
Hvis du fulgte Mikkel´s skriverier rundt omkring på nettet ville du kunne se et mønster der er præcis som du så malende har bekrevet det
Men tak for en præcis kommentar - og go' weekend
MikkelA
10. maj, 2008 #
Hej Andreas,
Jeg kan også rigtig godt lide dig, og syns også du er smaddedygtig til at imødegå mine argumenter, som du så fint demonstrerer i din indsigtsfulde kommentar.
Ulrik
10. maj, 2008 #
Andreas
Mikkel understregede på den klareste måde min kommentar
Det er det eneste positive man kan sige om ham
Han kan simpelthen ikke lade være med at understøtte aversionerne *S*
MikkelA
10. maj, 2008 #
Nårh Ulrik, kom du til at føle dig forfordelt, fordi jeg ikke nævnte dig? Det må du altså virkelig undskylde. Tillad mig at gøre det godt igen: du er helt sikkert også rigtig go' til at argumentere for dine overbevisninger og uartikulerede raseri - ja, mindst lisså go som Andreas!
Ulrik
10. maj, 2008 #
Tak mikkel
Tak er kun et fattigt ord det ved jeg
Men når den kvalificerede kritik kommer fra dig så er den som et adelsmærke .....
Det glæder mig da at du anser mig for at være i Andreas klasse
Så vil jeg sige din argumentation ligger på line med Jakob S R's og Alfons
Så har vi ligesom fået sat det på plads
MikkelA
10. maj, 2008 #
Det er jeg rigtig glad for.
Nu venter vi så blot på, at enten du eller Andreas faktisk forholder sig til noget af det jeg - eller anden for den sags skyld - har skrevet ovenfor i tråden fremfor de nuttede og koleriske udbrud af hidsighed og afmagt I begge helt sikkert mester så fint - du ved, sår'n vi kan se, om nogen af jer faktisk magter at argumentere for noget som helst.
Det skal nok blive spændende, omend jeg ikke ville råde nogen til at vente med tilbageholdt åndedræt. Det kunne vist godt gå hen og blive fatalt.
Ulrik
10. maj, 2008 #
Mikkel
Det er lige før jeg ville vove pelsen -
Det måtte da komme an på en retskendelse hvem der sidder med ansvaret i givet fald --
Hvis det nu er dig der opfordrer og mig der trækker tiden så meget ud at eventuelle kombatanter opgiver ånden .... i bar' venten --
Hvem mon så egentlig har skylden ??
Jeg mener ideologisk set mener I jo at det må være folks eget ansvar ??
Morten Helmstedt
10. maj, 2008 #
Den helt grundlæggende forkerte præmis, Mikkel, som hele din argumentation bygger på, er tanken om at forringelserne i vilkårene for studerende er acceptable, fordi de danske studerende i sammenligning med studerende i andre lande har gode vilkår.
Det er den samme argumentation som regeringen brugte til at nedskære ulandsbistanden ("Danmark er det land, der giver mest, derfor giver vi for meget."), og det er en ugyldig argumentation. Selvom politik i høj grad handler om at prioritere midler, er der ingen causal sammenhæng mellem gode forhold for studerende og dårlige forhold for eksempelvis gamle på plejehjem.
Tværtimod ved vi, at et højt uddannelsesniveau til mange mennesker, er afgørende for Danmarks transformation til/beståen som videnssamfund, og derfor er de strammere krav til universitetsstuderende - blandt andet studieaktivitetskrav - kontraproduktive i forhold til en politisk ønske om at hæve uddannelsesniveauet i landet.
Som jeg påpegede tidligere indeholder SU-systemet allerede en begrænsning på normeret tid + 1 år. Strukturen, der skal give "incitament" til hurtig færdiggørelse er dermed allerede på plads. Man kan naturligvis godt argumentere for at en stramning (her kan man forestille sig en linje der går fra SU til betalingsuddannelser), vil øge "incitamentet" til at gøre sin uddannelse hurtigt færdig, men som så mange andre tiltag med udgangspunkt i en borgerlig incitamentsforståelse, vil det resultere i, at mindre ressourcestærke mennesker vil opgive at deltage i "incitamentsstrukturen" - i det konkrete tilfælde: tage en universitetsuddannelse.
PeterH
10. maj, 2008 #
I en tid, hvor vi er rigere end nogensinde, og hvor mængden af videnskabelig litteratur samtidig eksploderer, er det absurd at nedskære studietiden, når der tværtimod er brug for længere tid til at annamme de teoretiske og metodiske færdigheder indenfor snart sagt ethvert fag.
MikkelA overser desuden det forhold, at studerende, der studerer, gør præcis det, de bliver betalt for, og at desuden for manges vedkommende allerede i studietiden er fagligt produktive som undervisningsassistenter, laboratorieassistenter, skribenter o.lign.
MikkelA
10. maj, 2008 #
Morten:
"Den helt grundlæggende forkerte præmis, Mikkel, som hele din argumentation bygger på, er tanken om at forringelserne i vilkårene for studerende er acceptable, fordi de danske studerende i sammenligning med studerende i andre lande har gode vilkår."
Den bygger min argumentation sådan set ikke på, omend jeg da påpeger det for at sætte venstrefløjens refleksagtige dommedagsskråleri i perskepektiv. Det centrale argument jeg fremfører, er at det er helt rimeligt at folk, der har så gode forhold som danske studerende, både i forhold til stort set alle andre grupper i det danske samfund og studerende internationalt, og som endvidere går ud efter studiet og får meget høje lønninger generelt, godt kan forventes at fuldføre en uddannelse på normeret tid, og hvis ikke, så selv kan tjene til livets ophold i perioden der går udover det normerede. Som sagt, de er ikke ofre og det er ikke synd for dem.
"Det er den samme argumentation som regeringen brugte til at nedskære ulandsbistanden ("Danmark er det land, der giver mest, derfor giver vi for meget."), og det er en ugyldig argumentation. Selvom politik i høj grad handler om at prioritere midler, er der ingen causal sammenhæng mellem gode forhold for studerende og dårlige forhold for eksempelvis gamle på plejehjem.
Selvfølgelig er der det. Staten har begrænsede midler indkrævet via skatten, der kun kan bruges een gang. Hvis man tager penge fra studerende der i forvejen har meget priviligerede forhold og går ud over den normerde tid for en uddannelse de i forvejen får forærende kvit og frit med udsigt til samfundets højeste lønninger efter endt studietid, kan disse gives til folk på plejehjem, såfremt den politiske vilje er til stede.
"Tværtimod ved vi, at et højt uddannelsesniveau til mange mennesker, er afgørende for Danmarks transformation til/beståen som videnssamfund"
Bare af nysgerrighed, hvilken en af delene er det? "Beståen" eller "transformation til", og hvilke kriterier lægger du til grund for din vurdering af hvad der konstituerer et "videnssamfund" i din optik. Bare så vi ved hvad vi taler om, før vi helt fortaber os i plus-ordenes luftige tåger.
"og derfor er de strammere krav til universitetsstuderende - blandt andet studieaktivitetskrav - kontraproduktive i forhold til en politisk ønske om at hæve uddannelsesniveauet i landet."
Det anser jeg i ingen henseende for sandsynliggjort, tværtimod har stort set alle de universiteter, som ligger i toppen af den globale elite, det karakteristiska, at de er ekstremt gode til at få folk igennem på normeret tid (eller hurtigere!), samt en kultur blandt de studerende der heller ikke er befordrende for noget sådant.
"Som jeg påpegede tidligere indeholder SU-systemet allerede en begrænsning på normeret tid + 1 år. Strukturen, der skal give "incitament" til hurtig færdiggørelse er dermed allerede på plads. Man kan naturligvis godt argumentere for at en stramning"
Det kan man, enten gøre SU begrænset til den normerede uddannelsestid generelt, eller - som foreslået i ovenstående og mere moderat - gradvist nedsætte den for de, der går herudover. Du ved, det der udløste ramaskriget her i tråden i første omgang.
Din snak om at indføre brugerbetaling på universiteterne, er en ren stråmand. Det har jeg ikke nogetsteds argumenteret for.
PeterH:
Jeg ved ikke hvad jeg "overser". De det har uddanelsesrelevant/-reletaret studiearbejde, er da blot så meget desto heldigere, men at have noget sådant er da ikke nogen undskyldning for at bruge længere tid end det normerede, vel?
PeterH
12. maj, 2008 #
MikkelA, det, der gjaldt og var det sunde system i dansk universitetsuddannelse, indtil politikere og erhvervsliv ulykkeligvis kastede deres blik på området, var, at man blev færdig med at læse, når jobbet var der. Det var en god forsikring mod at komme på for lang afstand af sit fag, at blive sat til ufrivilligt kuliarbejde, der kun tjener som undergravende for den vidensophobning, man som akademiker livet igennem praktiserer, samt at følge sit fags udvikling, så man 'blev på beatet'.
DESVÆRRE er universitær beskæftigelse ikke længere comme il faut blandt "the powers that be", og desværre er det derfor ekstremt svært for tidens studerende, nyuddannede og såmænd også nogle af os midaldrende at holde fokus. Værdierne, vor civilisation hviler på, nivelleres dag for dag, jeg har fornylig hørt, at en af vore allermest talentfulde skuespillere går i konstant fare for at blive sendt ud som arbejdsmand, og sådan er det med rigtig mange af vore kulturbærere og -fornyere.
Der er en god regel, der fastsætter SU'en til normeret tid + et år. Da det jo burde være meningen, at de studerende faktisk befinder sig, hvor de skal være: på universitetet, er det ret ligegyldigt, om de befinder sig på den ene eller anden side af katederet, for på det tidspunkt er deres videnskabelige produktion forhåbentlig allerede på niveau.
Stig Larsen
12. maj, 2008 #
Lige adgang til uddannelse for alle, men mest for de lige!?
Börsbaronen
16. maj, 2008 #
MikkelA
Hørt!
Din gode argumentation afspejles i den manglende modargumentation (kun perifide ligegyldigheder) i adskillige indläg fra f.eks. Andreas, Ulrik og til deles PeterH som dog i det mindste pröver at argumentere for sin holdning.
PeterH, er din mening at "en af vore allermest talentfulde skuespillere" kan gä rundt i mänedsvis uden at arbejde og samtidigt väre for fin til normalt arbejde?