Flere end 1.800 har i løbet af ugen skrevet under på en erklæring om, at de ønsker universitetsloven fra 2003 ændret på en række afgørende punkter. Det er primært studerende og ansatte, der indtil videre har skrevet under på erklæringen på hjemmesiden gopetition.com. En af initiativtagerne til underskriftsindsamlingen er Claus Emmeche, der er lektor i naturfilosofi på Københavns Universitet - for ham er en af pointerne med indsamlingen, at gøre op med forestillingen om, at det kun er et fåtal, der er utilfredse med universitetsloven - hvilket blandt andre videnskabsminister Helge Sander (V) ofte har gjort sig til talsmand for:
"Sanders udtalelser har været en motivation for os. Det er os, der har vores daglige gang i systemet, der oplever, hvor udbredt frustrationen er. Og formålet med den her underskriftindsamling er at vise omverdenen, hvor stor utilfredshed, der i virkeligheden er med universitetsloven," siger Claus Emmeche. Han håber derfor også, at underskrifterne vil kunne råbe politikerne op og forberede dem på den evaluering af universitetsloven, som er planlagt i 2009:
"Det er meget vigtigt, at man i 2009 ikke slipper af sted med bare at lade et konsulentfirma lave en evalueringsrapport og så ellers ikke foretage sig noget. Evalueringen skal ende med en lovrevision, for problemerne er så dybtgående og strukturelle, at man ikke kommer uden om at ændre loven," siger Claus Emmeche.
Problemer
Erklæringen, som de ansatte og studerende skriver under, sætter fokus på fem områder, som man gerne vil have ændret. Blandt de væsentligste er styreformen på universiteterne, som i dag ledes af en bestyrelse, der udpeger rektor, og har et eksternt flertal:
"Styreformen er lovbestemt, og den vil vi have ændret, så vi får en højere grad af medindflydelse - det er en af de ting, vi oplever ikke fungerer," siger Claus Emmeche, som også nævner forskningsfriheden som et beslægtet og væsentligt punkt:
Fakta
De ansatte og studerende skriver under på følgende erklæring:
Sikring af adgangen til højere uddannelse uanset økonomisk formåen. Vi kræver derfor en skærpet lov mod brugerbetaling.
Indførelse af en styreform på universiteterne, der bygger på principper om selvstyre og akademisk frihed. Dette indebærer en styrelsesordning, der tildeler reel magt over universitetets anliggender til demokratisk valgte organer med repræsentation fra alle grupper af ansatte og studerende.
Fuld forskningsfrihed under ansvar for den enkelte forsker såvel som for institutionen som helhed. Friheden skal gælde valg af emner, hypoteser, metoder og publicering.
Sikring af de nødvendige ressourcer til at opretholde en forskning, der ikke er afhængig af velvilje fra eksterne fonde, politikere og private virksomheder for at kunne eksistere og udvikle sig.
Sikring af forskningsbaseret undervisning og af universiteternes frihed til at udbyde undervisning og uddannelser inden for alle videnskabelige emner.
"Den individuelle forskningsfrihed er truet, fordi forskningen skal ligge inden for universitetets strategiske mål, og fordi institutlederen kan pålægge medarbejderne bestemte opgaver. Dermed ligger forskningsfriheden reelt i den resttid, der måtte være tilbage," siger Claus Emmeche, som også peger på den store mængde af bureaukrati, som der skal kigges på:
"Der er kommet et voldsomt bureaukrati med den nye universitetslov, og ofte på grund af ting, der virker formålsløse. Eksempelvis vil man konkurrenceudsætte vores basismidler. Men det gør, at man bliver nødt til at lave en lang række bureaukratiske tiltag så man kan måle, hvilke universiteter, der forsker, underviser og formidler mest."
Endelig ønsker underskriverne at sikre den forskningsbaserede undervisning på universiteterne samt at få en lov, som endegyldigt forbyder brugerbetaling.
Claus Emmeche er foreløbig glad for, at mere end 1.800 har valgt at skrive under - og indsamlingen fortsætter: "Vi kører videre, til vi mener, vi har tilstrækkelig dokumentation for, at det her er et udbredt krav blandt de universitetsansatte og de studerende. Og så vil vi kontakte det politiske system for at skabe en dialog, så vi kan få ændret de nuværende forhold."
