I går blev de billedrige og fantasibefordrende masterplaner for to store nye byområder på Valbykanten nærmere bekendtgjort i offentligheden.
Det ene prospekt, Christiansberg, gælder - endnu meget skitsemæssigt - det hidtidige Grønttorvs-område ved Toftegårds Plads. Grønttorvet flytter om få år til trafikcentret Høje Tåstrup, så arealet langs Gl. Køge Landevej kan omdannes til boliger og erhverv for 3.000 indflyttere.
Det andet projekt, Vores By på Carlsberg-grunden, har været kendt i et årstid, men er nu så vidt bearbejdet, at Københavns Kommune står for at publicere den mere tørre udgave af visionerne. Det sker i form af forslag til lokalplaner for området mellem Valby Bakke og Enghave Station, til i alt 5.000 mennesker.
Grønttorvet
Grønttorvs-området har firmaet CVM Development som økonomisk udvikler, og arkitekterne Juul/Frost som planmæssige rådgivere. Tre udenlandske tegnestuer har på bestilling givet tre forskellige bud på områdets bebyggelse.
I alle tre forslag er bilerne forvist til noget nær periferien. Den højeste koncentration af bebyggelsestæthed er generelt lagt mod mod Vigerslev Station, og den laveste mod Valbys parcelhuse. Men det grønne by-aspekt forvaltes forskelligt i de skitseprojekterne.
Australske Lab Architecture Studio holder en stjerneformet park fri for bebyggelse i midten af området, med vinklede etagehuse ind i kanterne af det grønne.
Hollandske KCAP drypper punktvis grønne gårde og pladser rundt i en tæt karré-bebyggelse af forholdsvis lave huse.
Og tyske Bolles+Wilson genanvender en del af konstruktionerne i den tidligere torvehal til en slags overdækket park under pyramideformede glastage. Langs siderne af det store centrale byrum strækker sig to sammenhængende bånd af meget høje etagehuse.
De tre udspil skal nu over et halvt år overvejes og vælges/vrages sammen med Københavns Kommune, eller ligefrem sammentænkes til én hybrid plan.
Carlsberggrunden
Carlsberg Ejendommes fremtids-strategi for bebyggelsen af det tidligere bryggeriområde lidt længere inde mod City er en blanding af øko-orientering og kulturarv, med nye slanke højhuse som pejlemærker.
En åben international arkitektkonkurrence om Vores By resulterede 2007 i udstilling af mere end 200 projektforslag. Den danske tegnestue Entasis (v. ark. Christian og Signe Cold) vandt førstepræmien.
De har i 2008 arbejdet videre med Carlsberg Ejendomme og Københavns Kommune om retningslinjerne i de bindende lokalplaner for den samlede udnyttelse af det store bryggerikvarter.
Arkitekterne har udarbejdet et tykt katalog af danske og udenlandske referencer. Og hvad angår det bygningsmæssige præg opviser Carlsbergs bedste historiske bygninger allerede i sig selv en forbilledlig (men selvfølgelig gammeldags) kvalitet og detaljering, med overbygninger, karnapper og portindramninger.
Vores Akropolis
Hovedtrækkene i førstepræmieforslaget er stadig intakte i det materiale arkitekterne og Carlsberg Ejendomme i går præsenterede - først og fremmest ideen om at lade et omfattende net af gamle ølkældre danne udgangspunkt for offentlige byrum.
Sine steder kan en kælder blive udnyttet som svømmebassin, eller en anden som forsænket plads, andre steder som underjordisk passage eller slet og ret blive fyldt op, men stadig brugt som matrice for det samlede byrums-mønster.
Vores Akropolis ligner og kaldes den overleverede kælderplan.
En slags omvendt fodaftryk, med andre ord, nedefra og op, fra fortiden og ind i fremtiden. Eller en række af såkaldt historiske benspænd, med den hensigt at lade gader, stræder og pladser bestemme af andet end blot rationelle eller økonomiske guidelines.
Det giver hele dispositionen af området et moderne middelalderligt præg, som i Københavns latinerkvarter med skæve forløb i gade- og gårdrum og forholdsvis lav, tæt etagebebyggelse.
Sol og vand
Til den befolkningsmæssige tæthed i den nye bydel bidrager planerne om slanke højhuse, som en ny slags tårne i den københavnske skyline.
De skal nok give anledning til diskussion i den københavnske offentlighed og kommunale borgerrepræsentation.
Men det er vigtigt at holde sig for øje, at de nye tårne ikke bare er et arkitektonisk greb, men muligheden for at fastholde en økonomisk attraktiv bebyggelsesprocent, i områdets generelt lave gade- og gårdbebyggelse. Hvert højhus markerer i den lokale sammenhæng hierarkiet i de underliggende pladser eller særlige byrum på Carlsberg-området. For funktionerne i byen er tænkt blandet, men i en bevidst lagdeling af erhverv og instititioner i de nedre etager, og solbelyste boligarealer i de øvre.
Dertil kommer intentionen om bymæssig bæredygtighed, grønne tage på de nye bygninger, rekreativ udnyttelse af regnvand, glastage med solceller og klimatiske hensyn i bygningsplanlægningen.
Og så er helheden sat ind i en blød trafikal sammenhæng. Med ny S-banestation, begrænset underjordisk parkering og et overvældende antal cykelstativer.
Hvor vidt kommunens teknikere er loyale over for arkitekternes intentioner, lader sig først studere når lokalplanforslagene nu bliver offentligt tilgængelige, og så skal diskuteres i udvalg og borgerrepræsentation inden de sendes til offentlig høring ved sommertide.
Om ejeren af grunden, Carlsberg Ejendomme, også i længden vil være trofast over for firmaets egne og Entasis' løfterige visioner om økologi og blandet bebyggelse, viser sig først efterhånden som arealerne over de næste 10-20-30 år bliver bebygget og skal videresælges.
