Titler

Professortitler var universitetets initiativ

Der er ingen organisationer, der har 'købt' sig til professorer på Københavns Universitet
9. maj 2008
Af: Jesper Due, Jørgen Steen Madsen

I flere artikler og i en ledende artikel i Information hævdes det, at de bevillingsgivende organisationer til FAOS' programbevilling fra 2004 til 2008 implicit stillede krav om, at undertegnede skulle ansættes som professorer. Hermed er de faktiske forhold stillet fuldstændig på hovedet. Initiativet kom ikke fra organisationerne, men fra Københavns Universitet. Vi blev gjort opmærksomme på, at der efter den på det tidspunkt gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteterne (bekendtgørelse nr. 820) var mulighed for, at vi efter en fagkyndig bedømmelse kunne ansættes som professorer, men at forudsætningen for at sætte en sådan procedure i gang var, at de bevillingsgivende organisationer anmodede herom. Det var derfor os, der bad organisationerne om i deres bevillingsskrivelse at indskrive et sådant ønske.

Derefter kunne bedømmelsen, der blev foretaget af to eksterne samfundsvidenskabelige professorer, sættes i gang. Og da konklusionen var positiv, fik vi ændret titel fra lektor til professor. Sådanne bedømmelser kan gå begge veje, og for os og for organisationerne var det derfor en vigtig kvalitetsmærkning i forbindelse med en stor bevilling.

Ansættelsen skete i henhold til ansættelsesbekendtgørelsens kapitel 5 § 10, hvori det fastslås: "Hvis en ekstern bevillingsgiver har stillet midler til rådighed til ansættelse af en konkret person, som bevillingsgiveren har udpeget, kan institutionen uanset bestemmelserne i § 2 (om at ansættelser som hovedregel skal ske ved opslag) ansætte denne uden opslag, men efter en positiv bedømmelse. Bedømmelsen sker ved en sagkyndig person på niveau med det, der forudsættes for stillingen-"

Det er altså de gældende regler på Københavns Universitet, som er blevet fulgt, og som fastlægger, at eksternt finansierede forskere følger samme stillingsstruktur som det øvrige videnskabelige personale - og herunder også har mulighed for at blive professorer.

Uafhængighed vigtig

Der er ingen organisationer, der har 'købt' sig til professorer på Københavns Universitet. Det er universitetet, der på eget initiativ har vurderet, at to ledende medarbejde ved det center, som organisationerne har bidraget med midler til, har kvalifikationerne til at blive tildelt professortitlen.

En nøgtern læsning af bevillingsskrivelsen fra DA, der i denne sammenhæng har været brugt som kilde, viser i øvrigt, at de bevillingsgivende organisationer har været meget optaget af at skabe en konstruktion, der sikrer vores forskningsmæssige uafhængighed. Det er derfor, DA i brevet forudsætter, at der bliver tale om en bred finansiering med midler både fra overenskomstbærende organisationer og Beskæftigelsesministeriet. Og det er derfor, DA lægger vægt på, at FAOS fortsat er placeret ved Københavns Universitet og dermed underlagt de almindelige regler for forskningsvirksomhed ved en højere læreranstalt.

Information ser det også som odiøst, at DA har ønsket at få sæde i den referencegruppe, der er nedsat i forbindelse med bevillingen. Men denne gruppe er etableret helt på vores initiativ som et for os vigtigt dialogforum. DA lagde i den forbindelse vægt på, at referencegruppen var uden beslutningskompetence - netop for at understrege forskningens uafhængighed.

Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, professorer, fil. dr. FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Obama modtages som rock-stjerne

    Når Barack Obama ankommer til Europa, vil han blive mødt som en helt. Men bliver han valgt som USA's næste præsident, kan det hurtigt blive hverdag
  • KULTUR Andreas.jpg

    Cello på kanten af det umulige

    Festival-aktuelle Andreas Brantelid er udråbt til et af de største danske talenter nogensinde. Den 21-årige cellist mener selv, at opskriften på succes hedder musikglæde, spontanitet og mod til at spille cello på kanten af hvad der er muligt
  • Havfruer, kykloper og eutanasiofre

    Berlins Medicinhistoriske Museum udstiller både naturens og menneskets grusomhed. Den sidste gør mest ondt
  • OBAMA.jpg

    USA's liberale raser over Obama-karikatur

    Magasinet The New Yorker udkom i går med en forsidetegning, som har bragt det liberale Amerika tæt på kogepunktet: En karikaturtegning, som gør grin med alle fordommene om 'det muslimske terroristægtepar Obama'. 'Det er politisk satire,' svarer både magasinets redaktør og tegneren bag
  • De islamiske partier kan flyttes

    Europa forsømmer muligheden for at trække Mellemøstens islamiske partier i demokratisk retning, mener en hollandsk parlamentariker, som har udgivet en bog om Europas muslimske naboer. Vi er nødt til at samarbejde med islamisterne, for der er ingen alternativer, lyder det. Mellemøstekspert bakker op
  • tourdefrance.jpg

    Med hjerne og hjerte

    Med en ambitiøs plan fulgt til punkt og prikke gjorde Bjarne Riis' hold den store etape i Pyrenæerne til en stor oplevelse